torsdag den 28. juni 2012

Bachelor i biokemi

^^Det er hvad min skønne mand er blevet idag!
Jeg er SÅ stolt af ham! Tænk sig at for lidt over 3 måneder siden, midt i alle labratorieforsøgene kom vores lille søn til verden. Vores verden blev vendt op og ned.
Jeg er så stolt af at Jonas er far til vores lille barn.
Hvor er det fantastisk at Marvin altid kan sige: "Min far er bare så sej, at han blev bachelor i biokemi mens jeg var lillebitte - kunne din far måske have gjort det, hva', hva', hva'?".
Jeg tager hatten af for ham - det har været hårdt, bevares - men hold da fast hvor en viljestyrke. Jeg håber inderligt vores søn arver den egenskab fra sin far.
Jeg er så stolt af at han har gennemført det, og ikke udskudt det, på trods af den modgang vi til tider (hvis jeg selv skal sige det), har haft.

Han gjorde det! Vi gjorde det!

Lige et kæmpe glædes udbrud herfra og et kæmpe tillykke :)

Den glade bachelor-far

Den lille familie nyder det gode vejr i Fælledparken

Selv om bacheloropgaven har taget meget tid, så har far og Marvin også haft tid til at spille Gran Turismo på Play Station'en.
Gyngestolen er forresten et arvestykke fra Marvins tipoldemor, Fie (som vores hund så hedder nu, haha).

tirsdag den 26. juni 2012

40 i feber

Øv!
Marvin fik sin 3 måneders vaccine igår, selvom han ikke er helt oven på rotavirussen. Vi startede med at få ham vejet, hvor sygeplejersken konkluderede, at han havde taget 300 gram på på 8 dage. Jeg kunne ikke helt forstå det, men havde besluttet mig for, at hvis han havde taget på, så blev han vaccineret - og det blev han så.
Efter konsultationen fik jeg et print af vækstkurven og konkluderede: Han har tabt sig!
Efter at have tjekket journalen, fandt vi ud af han havde tabt sig 200 gram istedet for at have taget 300 gram på. Øv! Så skulle han ikke have været vaccineret, men det var jo for sent.

Det var SÅ svært for mig at se min lille dreng blive stukket i - og så 2 gange! Jeg tudbrølede da det var overstået. Godt farmand var med til at holde Marvin-manden.
Det skulle dog vise sig det ikke var sidste gang han skulle stikkes inden for det døgn.

Marvin var pylret hele aftenen og inden vi puttede ham sagde temperaturen 37,7. Lidt feber.
Kl. 3 vågnede han op og var bund ulykkelig. Der var gang i diarréen og han var BRÆND varm. Termometeret viste 39,7... 39,9... 40,0. At ringe til vagtlægen.
Vagtlægen stod ved os et kvarter senere og sendte os på børneafdelingen. Har har vi tilbragt den sidste del af natten og morgenen.
Han fik taget blodprøver, som var ok. Hans stakkels lille finger blev mast til ukendelighed for at de kunne få nok blod ud, men han klarede det så flot. Og moren græd ikke ;)
... Efter et skud panodil faldet feberen. I skrivende stund siger den 37,7 igen.

Hvis ikke han er friskere imorgen med sin mave, skal vi søge egen læge og få taget flere prøver.

Dagen igår startede ellers godt med et rigtig hyggebillede af mig og M. Men derfra gik det bare ned af bakke.
Håndværkerne var (heldigvis) forsinket med udskiftning af lysning i køkkenvinduerne. Så de nåede ikke vores lejlighed idag = vi kunne sove da vi kom hjem fra børneafdelingen = de kommer imorgen = take away igen i aften.

M's vægt er nu nede på 6,3kg og 58cm. (Fødsel: 2,5kg, 48cm). Hans vækstkurve ser sådan ud:
 

Lige nu er det hele lidt øv med øv på... Marvin sover på snart 2. time i sin slyngevugge. Han er slet ikke frisk :(


... Mors hånd og Marvins hånd... <3

mandag den 25. juni 2012

Freedom... Almost!

Jeg vågnede op til snakkede håndværkere ude foran mit vindue. Da gardinet blev rullet op var min første tanke: "Er presenningen ved at blæse ned?!". Men nej, håndværkerne var selv igang med at pille dem ned. Yay!
Kan til gengæld konstatere, at det nu er min nabobloks tur til at være spærret inde inde i et par måneder. Stakkels dem!

Taget er ikke færdigt, men i det mindste kan vi nu se ud af vinduerne. Det er da bedre end udsigt til en pressenning?

Idag kommer der håndværkere af to omgange og renser vores aftrækskanaler, mens de imorgen kommer og sætter en lysning i vores køkkenvindue. Så kan vi igen lave mad, juhuuuu!
Om 14 dage skal vi så have skiftet vinduerne i resten af lejlighederne. Det glæder jeg mig ikke til. Tror vi bliver nødt til at finde et midlertidigt sted at bo. Vi skal tømme så meget af det rum vi kan, hvor vinduet skiftes. Har lidt svært ved at se hvordan vi skal kunne bo her imens. Det er trods alt kun en toværelses ;)

fredag den 22. juni 2012

Ligblomsten/lugteblomsten

Ja vi måtte jo lige forbi.
Men da vi så køen vendte vi hurtigt om. Jeg lurede hurtigt ind af vinduerne og det var det det blev til...
... Så om den lugtede, det kan jeg ikke svare på ;)

Og så skal i da lige se Marvins nye regnslag (og farmand)

torsdag den 21. juni 2012

Velkommen til vores byggerod

Vi er jo som sagt igang med at få skiftet tag og vinduer. Det er bare ikke über fedt når man bor i sin ellers fine og hyggelige kvistlejlighed.
Idag har håndværkerne pillet vores køkkenvindue (tagvindue) ud og nu har jeg besluttet mig for, at vi ikke laver mad før de er færdige.
Take away here we come...
Det er egentlig ikke fordi der er MEGA støvet, men jeg kan sagtens se de har haft gang i en motorsav i mit køkken. Men vores komfur står lige ved siden af vinduet, og bare tanken om rockwool KAN drysse ned i kødgryderne - nej tak.
Vinduet er sat i igen men lysningen kommer først tirsdag. Så indtil da er der udsigt til rockwool og så selvfølgelig stillads og afdækning.

Velkommen i mit hjem.
Billeder af udsigten fra stuen + billeder fra køkkenet igår og idag.

søndag den 17. juni 2012

Rota-virus

... Den snupper vi sørme også! Hold nu helt kæft hvor er jeg træt af det hele. Hvis jeg var træt af det hele den anden dag, så var det virkelig kun en brøkdel af hvor træt af det hele jeg er idag.
Klokken er nu 23.30 og Marvin og jeg har været på Hvidovre Hospital siden kl 11.30. Dvs 12 timer - ja, vi er her stadig og aner ikke hvad der skal ske.

I torsdags var M ved lægen pga dårlig mave i en uges tid. Altså, vi snakker græsgrønne bleer og MANGE af dem. Vi fik sendt 3 prøver med afføring til dyrkning og det var så meningen vi ville få svar imorgen. Lægen sagde vi self skulle kontakte vagtlægen hvis der kom nogle forandringer i forkert retning. Okay så.

Imorges konstaterer jeg at der er rødt i marvins ble, bare en lille smule. I den næste ble er der også lidt rødt og jeg ringer til vagtlægen.
Vagtlægen vil se os med det samme og jeg skal have en urinprøve med fra M. Det er altså svært! Men nå, jeg propper en frysepose rundt om tissetrolden og lukker bleen rundt om. En time efter er der gevinst. Meget er dog rendt ved siden af, men lidt var der da.
Vagtlægen stix'er urinen og siger der er spor af blod. Vi bliver sendt op på børnemodtagelsen "hvor de venter på os". Her er kl 12.15.
Ca. kl. 17.30 bliver vi tilset af en læge og skal lave nye urinprøver og der bliver bestilt blodprøver.
Inden da har en sygeplejerske tjekket svarene på de prøver vores egen læge sendte afsted. Alle 3 prøver er positive for rota-virus + en virus mere.

Men nå, mig igang med at få Marvin til at tisse i en KOP! For filan det er jo ikke til. Med masser af tis på fingrene lykkedes det dog.
Siden da skulle de lige have en prøve mere.... Dammit.

Kl. 22.00 kommer der nogle laboranter og tager blodprøver på M og dem venter vi så på svar på nu.
Øv hvor går tiden langsomt.

Der er ikke en dyt der kan fortælle os noget som helst. Vi ved ikke om vi skal blive til imorgen eller ej. Den sidst bus kører kl. 00.40. Farmand skal aflevere sin bacheloropgave imorgen. Mor her er bare godt og grundigt træt af det HELE!

lørdag den 16. juni 2012

Mød min nye ven...

Hr. "My Buggy Buddy" - og ja det er han, nemlig min nye shoppe ven. Og han blev indviet idag med en tur i Rødovre Centrum :)
Det blev til et par bukser og en bluse til mor, et par bukser til Marvin og noget grej til bordkort til vores kommende fest.

Har i set sådan en "My Buggy Buddy"-fætter før?
Jeg faldt over den på amazon.co.uk da jeg lurede efter en bestemt slags kopholder til barnevognen.

torsdag den 14. juni 2012

Det der kolik...

... Det er fandmer det mest negativtladede ord jeg nærmest kender. Jeg afviser det gang på gang - det er ikke noget der sker herhjemme. Min dreng græder bare meget. Han har haft ondt i ryggen. Han har haft ondt i nakken. Han har haft ondt i skulderne. Han har haft ondt i maven.
Jeg har snakket med sundhedsplejersken omkring ordet "kolik" og det er ikke et ord vi vil bruge herhjemme. Men med "kolik"-ordet herhjemme eller ej - så er sandheden, at Marvin sagtens kan græde 8 timer på en dag.
Jeg må krybe til korset. Suk.

Alt den negativitet der er forbundet med det ord, den negativitet sidder jeg indebrændt med og nu må det bare ud.
Velkommen til vores verden...
Her har jeg så siddet og gynget ham 1,5 time i gyngestolen...

For fanden i helvede, hvorfor OS? 


Jeg er træt, træt, træt af det hele.

- Jeg er træt af Marvin stikker i et hyl uden lige.
- Jeg er træt af Marvin skriger mig ind i hovedet uden noget som helst hjælper.
- Jeg er træt af han kun sover 20 min ad gangen om dagen.
- Jeg er træt af at sidde med ham herhjemme.
- Jeg er træt af at være ude med ham og han skriger.
- Jeg er træt af folks blikke og "oooorh" - NEJ det er ikke SØDT han græder, det er møghamrende pisse irriterende.
- Jeg er træt af at Marvin har haft ondt i maven i en uge nu.
- Jeg er træt af at vente på svar på om Marvin fejler noget med maven.
- Jeg er træt af at folk spørger: "Hvordan går det?" og bliver chokerede når man svarer noget andet end: "Det går fint.."- så skal man bare lade være med at spørge.
- Jeg er træt af at Marvin ikke vil tage den skide flaske.
- Jeg er træt af at amme Marvin - især om aftenen. Det er overhovedet ikke hyggeligt og hænger mig langt ud af halsen.
- Jeg er træt af at være tvunget til at amme Marvin - jeg har ikke noget alternativ.
- Jeg er træt af at Marvin lige pludselig fik den idé at han ikke gad hverken nogen form for sut eller flaske mere. Han har for filan kunne begge dele i flere uger!
- Jeg er træt af at der er lorte håndværkere der larmer oven på vores tag i vores ellers så skønne kvistlejlighed.
- Jeg er træt af at eneste udsigt jeg har fra mine vinduer er en skide pressenning.
- Jeg er træt af vores tag først er færdig i uge 42 (!)
- Jeg er træt af vores møgirriterende hund der gør af håndværkerne non-stop når jeg er selv hjemme - ligeså snart manden er hjemme siger hun nærmest intet.
- Jeg er træt af jeg stadig skal have bøvl med mit bækken her næsten 3 måneder efter fødslen - og træt af at det kun er blevet værre.
- Jeg er træt af at min mand skal aflevere bacheloropgave på mandag.
- Jeg er træt af at min bedste veninde bor i jylland.
- Jeg er træt af min far, min mor og hendes mand også bor i jylland.
- Jeg er træt af at jeg ikke har styr på en disse til navngivningen/brylluppet som nærmer sig med hastige skridt.

Og hvad er jeg så glad for?
Nogle dage er det virkelig et godt spørgsmål...

- Jeg er glad for min skønne søn når vi har nogle vidunderlige stunder. Men for tiden er der bare ikke særlig mange af dem og hvor er det bare frustrerende!
- Jeg er glad for min skønne mand, som hver evig eneste dag hiver mig op af mit sorte hul og minder mig om HVORFOR det er det hele værd.
- Jeg er glad for min mor og far som altid har tid til at høre på mig når jeg bare hælder vand ud af ørene.
- Jeg er glad hver dag når håndværkerne er taget hjem, når manden kommer hjem og det her ikke bare er MIN kamp.

Det kan kun gå op af bakke herfra...

Hvis der er nogle der sidder med gode tips til hvordan man lærer dem flasken, så modtages de med kyshånd.
Lige nu kan jeg ikke overskue kommentarer som "Jamen det kunne X fra starten af" - for lige nu er jeg ret ligeglad med det (sorry).


onsdag den 13. juni 2012

Man kunne jo gå hen og blive træt...

Dagens tur i mødregruppe var ikke helt så vellykket som den "plejer".
Marvin blev pylret (læs: Til tider hysterisk) og til sidst væltede han simpelthen omkuld på Selma's sofa. Ja, og det var selvfølgelig lige 5 min før vi skulle hjem.
Havde følelsen af at de andre mødre tænkte "Stakkels Marvin og stakkels Marvins mor...". Jeg kunne kun sige: "Velkommen til vores hverdag...".



søndag den 10. juni 2012

Så er der bordpynt

Jeg har jo bakset lidt med bordpynt til navngivningen/brylluppet. 
Nu blev jeg (endelig) færdig med 10 små søde elefanter - er ret glad for resultatet. Nogle af dem er dog syet lidt hurtigt hvilket de forskellige benlængder meget godt illustrerer.
Men ligesom elefanterne i zoo, er der ikke to der er ens ;)
Det er godt nok svært at få lavet sådan nogle kreating her. For med Marvin om ørene, så er der jo ham at se til, men på samme tid er det virkelig mit lille frirum når jeg kan sidde og lave kreating.
Jeg lever stadig lidt i fornægtelse med hensyn til Marvins meget græderi (og skrigeri for den sags skyld) - men har efterhånden indset at det ikke er normalt at en baby skal græde SÅ meget. Åh, det er hårdt! ... Men mere om det en anden dag - det er ikke lige en dør (eller sluse) jeg kan overskue at åbne op for lige nu.

Færdig blev elefanterne hvert fald! Det tog ca en uge at få dem lavet ;)

Jeg regner med at lave en uro til Marvin af dem når vi ikke skal bruge dem til bordpynt - så slår jeg lige to fluer med et smæk.



Hvad synes i?

Opskriften er fra LaRaLiL's blog, hun laver SÅ mange fantastiske ting og helt klart værd lige at smutte forbi...
Derud over har LaRaLiL en give-away konkurrence om et lækkert babytæppe - så endnu en grund til at kigge forbi her

torsdag den 7. juni 2012

Hmm....

Bare kør i det...
Men give penge for det er måske lidt overdrevet? ;)
Eller jyden der ikke hele fatter Kbh-humoren...

mandag den 4. juni 2012

Hvad skal vi med "Bim Bam Busse"?

... Ikke noget herhjemme, hvertfald ;)
Marvin havde ligget på sit aktivitetstæppe og hørt "Bim Bam Busse", men begyndte at småpjevse lidt. Jeg ville lige skifte cd og så gå lidt rundt med ham... Men så snart Magtens Korridorer kom på anlægget kørte Marvins arme op og ned og han grinte. Så lod jeg ham ligge på tæppet, dog med en dyne over så han ikke blev kold (vi er ved at få skiftet tag så der er ingen isolering pt.).

Sådan så han ud efter et par numre:

fredag den 1. juni 2012

Bordpynt - hvad synes i?

Jeg har luret lidt på LaRaLiL's blog og faldt over en sød elefant-uro. Tænkte jeg kunne lave elefanter som bordpynt til navngivningen...

Hvad synes i? Skal jeg gå i krig med flere eller droppe ideen?