tirsdag den 16. april 2013

Kryds fingre!

Eksamen lurer lige om hjørnet. Imorgen starter den og torsdag slutter den. Og så har jeg forlænget sommerferie fra studiet.

Der har været stille på bloggen, men jeg har lagt alt min energi i min praktik og nu eksamen.
Jeg vender frygtløs tilbage! Jeg har en del DIY i ærmet og hverdagssysler jeg slet ikke har haft mulighed for at dele med jer.

Håber i hænger ved derude og alle har det super! :)

torsdag den 4. april 2013

Der lugter af røg...

Og det er der god grund til.
Jeg ved ikke om i har hørt om de 8 påsatte brande der har været i Vanløse natten til igår?
Vores andelsforening var een af dem.
Vi blev vækket ca 3.30 af brandvæsenets maskiner udenfor. Jeg fattede ikke en dyt, og troede det var folk der skulle reparerer vores vandrør. Jeg var lettere rundt på gulvet ;)
Vi rullede mørklægningsgardinerne op og så gik det op for os. Der var røg over alt, blå blink og brandfolk über alles.

Der var blevet sat ild til vores nye skraldeskur for enden af nabobygningen. Det havde bredt sig til 2 biler, som også var brændt ned.
Flammerne havde været helt op til 3. sal :O

Der er heldigvis ikke sket nogen menneskeskade, men vores nabobygning står til en udskiftning af gavlen samt noget af vores (nye) tag. Og så skal der self lægges ny asfalt og laves et nyt skraldeskur.

Jeg bander og svovler over de skide idioter der har gjort det! Det kunne være gået SÅ galt... Hovedrøret til gasforsyningen er under en meter fra hvor flammerne var.

Jeg er taknemmelig for at vores lille forening ikke kom ud for en stor tragedie. Nu står den trods alt "kun" på nogle rent forsikringsmæssige og materielle sager - men det er sku hvad det er.

I får lige et par billeder med...



Anne Black lagersalg

Anne Black, der laver en masse fine porcelænsting. Alt fra smykker til tallerkner, vaser, fade, knager og hvad ved jeg - men super fint er det!

Jeg har længe haft kig på knagerne og tænkte jeg måtte forbi, hvis jeg kunne nå det.

Jeg fik shoppet 15 (!) knager og en fin lille skål.

Der er stadig lagersalg imorgen fra 12.00-18.00. Det foregår på Vesterbrogade 14B i København (gåafstand fra Hovedbanegården).

Jeg ville bare lige anbefale det ;)