Viser opslag med etiketten DIY. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten DIY. Vis alle opslag

søndag den 29. juni 2014

DIY: Broderet Batman cover til iPhone 5

Jeg er blevet færdigt med mit broderede iPhone 5 cover. Er virkelig godt tilfreds med resultatet og har derfor besluttet mig for at dele det med alle jer andre.
God karma, lige jeres vej...


Du skal bruge:
- iPhone 5 cover til at brodere på. Jeg har brugt det fra Panduro og mønsteret er lavet derefter.
- Synål med spids
- Broderigarn i den farve du vil have teksten i. Det kan købes fx i Søstrene Grene eller Panduro.

Jeg har broderet coveret med 2 tråde broderigarn, og det er ganske almindelige korssting.
Rent tidsmæssigt har det taget mig 3 hele aftener at lave - er man hard core kan 2 aftener nok gøre det. Hver opmærksom på, at man kan få ret ondt i fingrene, da det er hårdt at stikke nålen igennem silikonecoveret. Der er lavet en slags huller, men man skal stadig prikke hul helt igennem.

Mønsteret kommer her:


Jeg har prøvet at finde en måde jeg kan uploade PDF-filen så den er til at downloade - er der nogen der kender et godt sted at gøre det? Min Dropbox er fucked, så det er ikke en mulighed.

Rigtig god fornøjelse - det er et billigt og overskueligt projekt, så GO FOR IT :)
Hvis du laver et cover, så smid gerne en kommentar med et link, så linker jeg til dig herfra også. Det er så dejligt når man kan inspirere hinanden.


I din verden, er et broderet cover et "go" eller et "no go"?



søndag den 20. april 2014

Bogkasse Make Over

Idag fik jeg ordnet et lille hyggeprojekt jeg længe har haft i tankerne. Solskinnet nærmest inviterede på gør-det-selv.

Jeg har "arvet" denne skønne bogkasse fra Anne-Sofie/Fingernem og da jeg var så heldig at vinde hendes give away med tapet, ja så var jeg da ikke i tvivl om, hvad tapetet skulle bruges til;
Marvins bogkasse. 

Det flotte tapet er fra Firm Living og er den skønne præmie sponsoreret af efarvehandel.dk



Han har det fine bord og stol fra We:Do:Wood - og nu passer bogkassen bare super dertil. 


Sættekassehuset skal også have en lille make over og jeg glæder mig til at vise det færdige resultat frem. 

mandag den 3. marts 2014

Sweatkjole

Jeg har fået syet en ret så lækker kjole. Den er syet efter mønster nr 23087 fra Stof&Stil. 
Stoffet er købt hos min nye yndlings stof-pusher Stofdepotet.dk. 
Stoffet "Little Marc" er fyldt med lækre finurlige tegninger som designeren Marc Jacobs har fundet på. Virkelig fint og perfekt til mig ;)



Lidt detaljer fra kjolen: // Pink stikninger ved skulderbelægning // Neon ribkant // Pink stikninger på lommerne // Dobbelt tvillingestikning i oplægningen forneden //

Note til mønsteret:
Gå efter den størrelse du normalt bruger. Svinger du mellem to størrelse, så tag den mindste. 
Mønsteret er kort i ærmerne. Tilføj 10 cm til
hvert ærme og sy stadig ribkant på. Vil du lave oplægning i ærmerne skal du tilføje mere. 
Mønsteret er langt. Medmindre du er til kjoler-under-knæet, skal du korte mønsteret lidt af. Jeg har taget 5 cm af. Er absolut ikke fan af kjoler til under knæet. Så har jeg bare lår i begge sko og det gider jeg altså ikke have...

Spring ud i det! Det gik overraskende nemt. Det tog lige knap to timer at sy denne - havde klippet i forvejen. 


torsdag den 27. februar 2014

Fastelavn er mit navn

Årets fastelavnkostume er bestemt af den unge herre selv. 
Da jeg spurgte hvad han ville være til fastelavn var svaret "Pocoyo Rammer Kump". Måtte prøve at forklare at han ikke både kunne være Pocoyo (tegneseriefigur på Netflix) og Rasmus Klump på samme tid. Så det blev "Rammer Kump". 

(Lidt bestikkelse måtte der til)


En glad "Rammer Kump" på vej i vuggestue sammen med en træt far. Marvin var desværre rigtig ked af det i nat, så ingen af os har sovet meget. 


Hele outfittet:



Dagen endte desværre med en feberramt og slatten Rasmus Klump der blev ringet hjem fra vuggestue. 




tirsdag den 18. februar 2014

Leo love buksedragt

Jeg har syet det første stykke tøj til mig selv nogensinde: En buksedragt!
Den er virkelig blevet lækker og jeg er rigtig glad for resultatet. 

Jeg fik lavet nogle lækre detaljer (hvis jeg selv skal sige det) og har fået meget lækker respons når jeg har haft den på. 
Den blev færdig og indviet på min fødseldag - virkelig skønt!

Mønsteret er fra stof2000. Den lækre Leo strik jeg har brugt til overdelen er fra stofdepotet.dk mens jerseyen til bukserne er fra Stof & Stil. Bindebåndet er desuden også fra Stof & Stil. 



Er du også til Leo printet?


mandag den 3. februar 2014

DIY - dørskilt

Over de sidste par dage har jeg hygget med et projekt det har været længe undervejs - men sådan er det jo med mange ting, ikke?

Et dørskilt lavet af selvhærende ler - det kan købes hos Panduro.

Tadaaaa!


Blev jeg helt tilfreds? Njaaah, sådan da.  
Hvis jeg skulle lave skiltet igen ville jeg rulle leret ud mellem to lag plastik/voksdug istedet for mellem 2 lag bagepapir. Bagepapiret sugede fugten til sig og udvidede sig så der kom folder/revner i leret da jeg havde rullet det ud. Og det var ikke sådan lige at glatte ud. 

Selve stemplingen var lige der ud af. Stemplerne er fra Tiger, jeg havde lavet en prøve på et papir først, så jeg vidste hvordan det skulle stå og på hvor mange linjer. 

Giraffen har jeg lavet fordi Marvin elsker Giraffen Gumle - og så bor vi jo høøøøjt oppe i kvisten. Helt oppe ved stjernerne ;) Haha. Udstikkeren er fra Panduro og var en del af et sæt med en elefant og en giraf. 

Stjernerne er er udstikkersæt jeg i sin tid købte i Søstrene Grene. 

Efter stjernerne og giraffen var monteret (sat lige så stille på), satte jeg leret til tørre. Hvis jeg skulle lave skiltet om ville jeg lægge det til tørre mellem to skærebrætter - mit skilt har nemlig givet sig under tørringen og er blevet ujævnt - jeg formoder dette kan formindskes ved at lægge det i "pres". 

Efter to døgn malede jeg stjernerne og giraffen med den lækre neongule vandfarve jeg købte hos Butik Flittig til Alt Om Håndarbejde Messen 2014. 

Da vandfarven var tørret fik hele skiltet en tur med en decopage/Hobbylak. 

Tada... :)

Så var der kun tilbage at finde det store værktøj frem ;)


Alt i alt et overkommeligt projekt der dog tager ret lang tid pga al den tørretid ind imellem.




torsdag den 16. januar 2014

Kreativ medicin

Det hjælper at være kreativ - det giver mig et pusterum. 
Jeg fandt igår mønsteret frem til et par Chris bukser. Jeg har haft det liggende meget længe, men da der kom en lækker pakke fra stofdepotet ind af døren, så kunne jeg ikke lade mønsteret ligge længere. 


Da jeg foldede mønsteret ud og skulle tegne det af slog virkeligheden mig lige i hovedet. Jeg kunne slet ikke overskue alle strengene og var meget tæt på at pakke det sammen igen. 
Jeg har ikke før haft det "problem" men det må være en bivirkning til hvordan jeg har det lige nu. 
Det var en stor sejr for mig at få tegnet mønsteret over - det tog også halvanden time. 



Min overlocker døde undervejs i syprocessen, jeg kunne ikke få knaphulsfunktionen til at virke på symaskinen og jeg fik syet ribben forkert på det ene ben første gang. 

Selvom det færdige resultat ikke er pænt på indersiden, så er jeg faktisk godt tilfreds taget alt i betragtning. 
Det er mit første "kast mig selv ud på dybt vand"-projekt jeg har lavet længe. 

Marvin gik stolt rundt med bukserne mens han sagde "Fotte båsser, fotte båsser" og ville slet ikke have dem af igen. 



Jeg gjorde det! Og gæt hvad? Jeg føler rent faktisk glæde. 

Idag fik jeg lavet endnu et par dog ændrede jeg designet undervejs. 


Jeg tror jeg skifter sløjfen ud en anden dag. Synes de blev lidt tøset med dem. Måske en lille stjerne istedet for?




onsdag den 11. december 2013

DIY: Origami krans

Hvis du ligesom mig ikke kan tåle gran eller bare synes origami er sejt, så kig med her. 



Jeg har lavet en DIY på en origamikrans jeg fik kreeret igår. Nu pynter den flot uden på vores dør i opgangen. Jeg har fået inspiration og en sparsom foldevejledning herfra - jeg blev dog lidt forvirret af hvad der var op og ned og ud og ind ud fra den tegnede vejledning på den side, derfor har jeg lavet en med billeder.

Materialer:
- Dekorativ papir (jeg har brugt design paper 20*20 cm med julemotiv fra Søstrene Grene)
- Skærekniv
- Skæreunderlag
- Lineal
- Limpistol
- Hobbylim (Jeg er stor tilhænger af den fra Panduro)
- Ophængsring til uro (købt i Panduro til ca. 20 kr)
- Rød satinbånd (Jeg har brugt 7 mm's tykkelse, købt i Søstrene Grene)
- Falseben (kan undværes, mit er fra Søstrene Grene og kostede et par kroner).

Jeg har brugt kvadratiske stykker papir på 5 * 5 cm.
Til min krans har jeg lavet 26 stjerner á 5 kvadrater hver - i alt 130 kvadrater.

1) Du skal bruge et 5 * 5 cm stykke papir. 
2) Start med at folde det diagonalt efter stregen på billede 2)
3) Så ser det sådan ud.
4) Fold den ene hjørne ind så kanten flugter op af den midterste kant.

5) Fold det andet hjørne ind til midten også.
6) Fold papiret ud og fold det nederst hjørne op så det flugter med de to sidst foldede kanter (se billede 7) ).
7) Fold det øverste hjørne ned, men ikke helt ned til den sidst foldede kant.
8) Fold højre og venstre side ind til midten. Så det ser sådan ud.

9) Fold bagud på midten, så det ser sådan ud.
10) Fold den øverste "vinge" ud.
11) Fold den nederste spids op under den mønstrede trekant.
12) Fold herefter "vingen" tilbage ned over.

13) Hold dutten som på billedet, så den danner en lille skål.
14) Fold den nederste del af skålen op, så kanten derved får et knæk.
15) Fold herefter det øverste hak i skålen ved at presse det ned i skålen.
16) Gentag ovenstående punkter med 4 andre kvadrater...

17) - 20)  Lim alle delene sammen.
20) Så har du første stjerneblomst

21) Når du har omkring 26 stjerneblomster er du klar til at lave kransen.
22) Brug en form for ring (jeg har brugt en ring der er beregnet til uroer fra Panduro)
23) Vikl satinbånd rundt om for at skjule plastikringen.
24) Lim blomsterstjernerne på med en limpistol.


Voila...





lørdag den 30. november 2013

Roskilde Julemarked 2013 - vi er der også imorgen


Dagen idag har stået på Roskilde Julemarked.
Vi er der også imorgen fra 10-17, så kig endelig forbi. Det foregår på Musicon (hal 10) på Rabalderstræde 1 i Roskilde.

Her er lidt billedspam fra dagen:

Øverst til venstre:
// JeansJeans puder - grafiske og unikke håndtrykte // 
Øverst til højre:
// Hjemmelavet fudge (Fingernem) // JeansJeans håndtrykte juletræer med neonstjerne og neonstikning // Clips, O-ringe og MAM-adaptorer i løssalg (JeansJeans) //
Nederst til venstre:
// Suttesnore med trykknap (JeansJeans) //
Nederst til højre:
// Cowboypuder (JeansJeans) // Hestepuder (JeansJeans) // Unikke håndtrykte Mumi puder (JeansJeans) // Finurlinger (sanseterninger) med bjælde og knitrelyd (JeansJeans) // Mumi rangler (JeansJeans) // Pige regnbue pude 35 * 35 cm (JeansJeans) // Retro soveænder (JeansJeans) //

Øverst til venstre:
// Sengerend (JeansJeans) // Retro karklude (Slinkys Skaberier) //Ærteposer (Slinkys Skaberier) // Julesokker (Fingernem og Slinkys Skaberier) //
Øverst til højre:
// Cirkelranke (Slinkys Skaberier) // Navneprints på bestilling (Dottie)
Nederst til venstre:
// Sky barnevognsvedhæng (Slinkys Skaberier) // Mumi prints (Dottie) // Quote prints (Dottie) //
Nederst til højre:
// Junior- og babysengetøj med sansemærker, piping og kontraststikninger (JeansJeans) // Dukkesengetøj (Slinkys Skaberier) // Julesokker (Fingernem og Slinkys Skaberier) //


Øverst til venstre:
// JeansJeans håndtrykte juletræer med neonstjerne og neonstikning (JeansJeans) // Dukkerangler (Slinkys Skaberier) // Tehætter (Fingernem) // Telefon sovepose (Fingernem) // Flettede møtrik halskæder (Fingernem) // Flagranker (Slinkys Skaberier) //
Øverst til højre:
// Unikke håndlavede collager med flotte neon kontraster (Dottie) // Mumi halskæder med Mumrikken (JeansJeans) //
Nederst til venstre:
// Grankogleophæng (Fingernem) // Nusseklude/sanseklude (Fingernem og Slinkys Skaberier) // Babydynebetræk (Slinkys Skaberier) // Make-up punge (Fingernem) // Retro make-up punge/penalhuse (JeansJeans) // Cafépusletasker (Fingernem) // Leo leggings (Fingernem) //
Nederst til højre:
// Leo body (Fingernem) // Baby tullebukser (Fingernem og Slinkys Skaberier) // Spisesmække i tekstildug med opsamler (JeansJeans) // Lange spisesmække (JeansJeans) //



... Og mange andre sager! Lækre puder fra både Dottie og Fingernem, vanter og huer fra Slinkys Skaberier og en masse, masse andre fine sager!

Har du set noget på billedet der har vakt din interesse? Har du spørgsmål om pris - send mig en mail :)
Nogle af tingene er solgt i dag, men der er stadig masser af ting tilbage til imorgen og til andre interesserede.

Jeg håber at se en masse af blogfolket imorgen - og giv jer endelig til kende, det er ret så hyggeligt.



fredag den 18. oktober 2013

Efterårshygge

Selvom man ikke har ferie, kan man jo sagtens efterårshygge lidt. Det var præcis hvad Marvin og jeg gjorde igår.






Selvom Marvin kun er 18 mdr gammel, så synes han stadig det var hyggeligt at være med til at udhule græskaret.
Egentlig er jeg slet ikke til Halloween, men jeg synes nu selve ideen med at skære en lygtemand i et græskar er sødt. Før Halloween kom til Danmark, da jeg var barn, skar vi altid en lille lygte i en sukkerroe - et græskar er dog lidt nemmere at arbejde med!
Kan virkelig anbefale at skære græskar med ungerne. Det er en billig (græskaret kostede 22 kr) og hyggelig glæde og samtidig noget man kan kigge på i lang tid. Vores græskar står ude foran vores opgang og jeg har tænkt at Marvin skal hjælpe med at sætte et lys i hver dag når han kommer hjem fra vuggestuen, indtil græskaret skal smides ud.

Er der andre der har været igang med græskar?

TIP: Føler du dig ikke helt sikker på at skære et ansigt i frihånd? Søg på "pumpkin carving template" på google (eller tryk her på linket) og der kommer en masse motiver frem - lige til at printe ud og tegne over på græskaret.

onsdag den 9. oktober 2013

Upcycling: Mumi junior sengesæt

I sidste uge fik jeg fingrene i et lækkert retro dynebetræk med Mumi - desværre med enkelte pletter på. Jeg ville dog gerne have både et dynebetræk og et pudevår - så det var tid til upcycling. 
Desuden ville jeg også gerne have det lidt mere "drenget" - så saksen måtte frem. 

Før:

Efter:





Det var lidt af et puslespil (og regnestykke) at få forsiden af betrækket til at gå op. Af samme grund har jeg ikke en fyldestgørende DIY, simpelthen fordi jeg har sjusset mig frem og rettet til undervejs. Det tog (hold nu fast) 6 timer (!) at sy dynebetrækket. Håber pudevåret går lidt nemmere. Mon ikke?
Jeg har kræset lidt extra for detaljerne med masser af piping (det giver altså bare lige lidt extra), pyntestikninger samt usynlig lukning med trykknapper. 

Jeg vil prøve at skrive ned hvordan jeg har grebet det an - hvis andre skulle have lyst til at give sig i kast med det. 

Her er mit udgangspunkt:



Den lyse petroleumsfarvet bomuldspoplin, jeg har brugt, er købt i Stof2000 og koster 50 kr/meteren. Jeg har købt i alt 2,8 meter og har en lille rest tilbage. Det er meget mere lækkert i kvaliteten end fx almindelig bomulds lagenlærred. 

Som grundregel måler et junior dynebetræk 100*140 cm. (Mit betræk er lidt mindre, men passer stadig fint)

Du skal bruge:
- Et midterstykke (motiv af en art) - mit motiv målte 95 cm i højden og 100 cm i bredden. 
- Bomuldspoplin til forsidens bund (23,5 cm * 100 cm) og top (23,5 cm * 100 cm) + bagsiden. Husk at tage højde for sømrum hele vejen rundt - jeg lavede mine stykker til forsiden ca 15 cm længere og klippede til til sidst. Altså de målte hver ca 40 cm * 100 cm. 
- 5 meter anoraksnor + 1,1 meter anoraksnor og 1,1 meter anoraksnor (i alt 7,2 meter anoraksnor)
- 5 meter skråbånd + 1,1 meter skråbånd + 1,1 meter skråbånd (i alt 7,2 meter skråbånd)
- Sytråd i forskellige farver. Jeg har brugt turkis/petroleumsfarvet, hvid, neongult og mørkeblå. 
- Tre sæt trykknapper
- Små stykker stof til "nulremærker"
- Evt bånd/skråbånd til at sy på "nulremærker"
- Evt strygestof til print på "nulremærker". Det er sådan jeg har lavet et "M" på det ene mærke. 
- Bindebånd
- Symaskine
- Evt overlocker

Fremgangsmåde:
1) Sy pipingbånd af anoraksnor og skråbånd så du har tre stykker (5 meter + 1,1 meter + 1,1 meter. Det er henholdsvis til hele vejen rundt, samt på forsiden af dynebetrækket på hver sin side af motivet). Jeg plejer at sy min piping med en lynlåstrykfod på symaskinen. 

2) Sy "nulremærkerne" som du har lyst og fantasi til. 
Som udgangspunkt måler mine mærker 9 cm * 9,5 cm, 6 cm * 7 cm og 2,5 * 8 cm. De er syet som et "rør", stryget syninger fra hinanden, vendt og strøget. Derefter har jeg lavet stikninger og pyntet. Til sidst er de foldet på midten. Dvs et mærke på 9 cm * 9,5 cm skal måle 18 cm (+ sømrum) * 19 cm (+ sømrum) når du klipper det. 

3) Sy en piping kant (det ene stykke piping på 1,1 meter - hellere have lidt for meget end lidt for lidt) på den ene side af topstykket. Husk at zigzagge eller overlocke kanten inden. Lig topstykket ret mod ret med motivet og lav en stikning præcis oven i den stikning du lige har syet piping'en fast med. Stryg syningen over mod top stykket og lav en lille pyntestik på retsiden langs med piping'en. 

4) Gentag med bundstykket. 

5) Beslut hvordan du vil have lukningen i bunden. Det er helt klart nemmest at sy bindebånd i. 
Afmål og marker på din forside så det måler 140 cm i længden. Tag højde for sømrum i toppen og i bunden skal der indregnes et "opsmøg" til afslutning på bunden (her skal du sy bindebånd fast)
Klip herefter siderne til også. 

6) Sy opsmøget i bunden. 

7) Sy piping på hele vejen rundt på forsiden.

8) Tag bagsiden (hvor der også er taget højde for "opsmøg"/afslutning) og sy afslutningen/bunden til bindebånd. 

9) Lig forside og bagside ret mod ret og sæt nåle i hele vejen rundt - undtagen i bunden. Husk at sætte dine "nulremærker" i nu!
Lav en stikning hele vejen rundt i syningen fra pipingbåndet fra punkt 7. 

10) Overlock/zigzag alle sider undtagen bunden. 

11) Vend betrækket rigtigt. 

12) I bunden stikkes bagsiden fast så den med en pyntestikning op til pipingbåndet så det der fint ud. 

13) Lav en stikning hele vejen rundt langs pipingkanten. 

14) Sy bindebånd i. 

Færdig!
... God fornøjelse ;)








tirsdag den 8. oktober 2013

Upcycling: Spisesmække

Man må aldrig gå ned på spisesmække med en halvanden årig i huset!
Her de sidste to dage har jeg fået kreeret 15 lange spisesmække til Marvin. De er lavet af gamle håndklæder der lå i skuffet samt nogle små håndklæder der var købt til formålet. De har ligget og fyldt godt lige siden M startede på fast føde, så nu var det på tide. 




De er forholdsvis hurtige at lave og kræver kun håndklæde, kantebånd, en overlocker og en symaskine. 
1) tag et passende stykke håndklæde
2) tegn halsåbningen
3) overlock hele vejen rundt - først kanten og så halsåbningen. 
4) sy kantebånd i kanten og derefter i halsåbningen. 
5) bind knude på halsbindebåndene. 

FÆRDIG!

Har du ikke en overlocker? Spring trin 3) over og klip istedet faconen som du vil have spisesmækken i håndklædet og zigzag derefter kanten. Fortsæt derefter med punkt 4). 
Det tager lidt længere tid da man skal til at klippe. Men det er stadig nemt. 

Lige et billede af faconen hvis nogen giver sig i krig med en stak spisesmække - de tegnet i hånden så har ikke nogen decideret skabelon. 


God fornøjelse!




søndag den 6. oktober 2013

Farveuge, sæt igang

I Marvins vuggestue skyder de idag "farveugen" igang.


I den anledning fik jeg igår kreeret en flagranke med stuens navn Brumbassen på. Jeg har taget udgangspunkt i den informationsseddel der var hængt op til os forældre. 


Så med udgangspunkt i rød, gul, grøn, blå og regnbue kiggede jeg "stoflageret" igennem. Jeg havde overraskende meget i regnbuestil - men regnbuer er jo også bare flotte.

Bogstaverne er lavet med stencils og tekstiltryk som jeg også bruger til mine pudetryk. 

Jeg er spændt på om gaven falder i god jord. Men mon ikke det varmer?

Marvin er selvfølgelig sendt afsted i rødt tøj idag ;)


God mandag til alle!


søndag den 29. september 2013

Hot or not? Hjemmelavede gaver?



Hvad er jeres holdning til hjemmelavede gaver?
Tænker i det er über fesent? 
Er det cool?

Vi har idag været til fødselsdag hos en af mine rigtig gode veninder. 
Hun er vild med Kings Of Leon - som i, virkelig vild med dem. Jeg havde derfor besluttet at lave en pude med lyrics fra en af hendes yndlingssange Cold Desert. 


Min aller bedste veninde (hende her) fik for lidt tid siden disse puder med moviequotes:


Selv elsker jeg hjemmelavede gaver. Hvorfor?
Jeg ved personen har tænkt lige på mig da gaven skulle laves. 
Selvfølgelig kan man snakke om kvaliteten af en gave. Jeg er selv meget selvkritisk og giver ikke noget væk, jeg ikke selv ville eje ;) Det håber jeg da selvfølgelig også folk der giver mig gaver tænker over, haha. 

Hvad er den bedste hjemmelavede ting du har fået?
Den bedste ting jeg har fået er en scrapbook fra min bedste veninde med billeder af os sammen. Virkelig, virkelig, virkelig en sød tanke. 

Så hvad siger i? Hjemmelavede gaver - HOT OR NOT?


onsdag den 21. august 2013

Marvins store væg #5 - Den færdige udgave

Efter 16 uger kan jeg nu stolt sige, at Marvins store væg er færdig!
Er virkelig glad for resultatet
- Yay, hvor er det fedt!

Jeg lader billederne tale for sig selv:








Det har taget LANG tid - sammenlagt på den anden side af 200 timer :O

Det er tegnet i frihånd efter inspiration fra diverse billeder på Google. Har skitseret på væggen og derefter malet det op. 
Alle steder har fået minimum 2 lag maling, nogle steder helt op til 5 lag. 
Til optegning har jeg brugt en Molotov malingtusch, som bare har været mega god at have. Den kan anbefales. 
Ellers er der brugt masser af akrylmaling og masser af tålmodighed. 

Du kan se tidligere indlæg i processen HER

Smid gerne en kommentar til vægmaleriet :)