onsdag den 23. april 2014

Update på det virkelige liv

Back to reality.... 
Det var hårdt men fedt at være afsted. Jeg var så træt da jeg kom hjem, men alt i alt havde jeg en god dag. Hvis da ikke lige var for den pokkers forkølelse der desværre har tacklet mig totalt. 

Dagen igår var første gang i, ja jeg ved ikke hvor lang tid, væggeuret ringede kl 6.00. 
Op i bad, smøre madpakke, pakke taske, ud af døren, afsted med bussen.
Møde en masse nye medstuderende, heldigvis kender jeg jo stedet og den information vi skulle have. På den måde følte jeg ikke sådan et "information overload". 



Da jeg kom hjem havde forkølelsen tacklet mig, og imorges var det kun blevet værre. 
Jeg har en sygedag idag. Ikke en skide god start, men en nødvendighed. Jeg hoster, snotter og nyser. Puha. Sikke en omgang, håber jeg er friskere imorgen. 


mandag den 21. april 2014

Tilbage til det virkelige liv - igen

Puh, imorgen er det alvor. Idag er min sidste dag på sygeorlov, min sidste dag hvor jeg kan tage tingene helt som de kommer. Den sidste dag hvor det er okay ikke at tage ud af døren. 

Imorgen starter det virkelige liv. Imorgen starter jeg op på studiet efter min sygeorlov. Jeg skal starte i praktik og ligesom sidst vælter tankerne rundt. 
Jeg kan ikke rigtig finde hoved og hale i det. Jeg er skræmt fra vid og sans mens jeg på samme tid glæder mig helt vildt. 
Det bliver en kæmpe omvæltning. Ud af døren kl 7 om morgenen og ind af døren igen ved en 16-tiden. Der vil blive stillet krav til mig. Der vil være forventninger til mig. Professionelle forventninger og personlige forventninger. 

Tankerne omkring det at starte op et nyt sted - eller stedet kender jeg - var nemlig i praktik der, da jeg måtte gå på sygeorlov. Siden der har jeg fået arbejdet med en masse ting og føler jeg er kommet godt oven på. Der er ingen tvivl om, at det var det helt rigtige for mig at gøre dengang. 
Nu hvor hverdagen atter banker på er jeg spændt, men lige under overfladen lurer frygten. Frygten for at fejle. Frygten for ikke at klare det. Frygten for flere nederlag. 
På samme tid bliver frygten skubbet lidt til siden af opturen - opturen over at NU skal det være. Opturen over at jeg er kommet så langt. Opturen over at der er langt flere gode dage end dårlige dage nu. 

Og sådan kæmper de to sider så. Frygten og Opturen. Øst og Vest. Nord og Syd. Frygten og Sejren. Opturen og Nedturen. 

Imorgen kl 5.45 starter min hverdag...

søndag den 20. april 2014

Bogkasse Make Over

Idag fik jeg ordnet et lille hyggeprojekt jeg længe har haft i tankerne. Solskinnet nærmest inviterede på gør-det-selv.

Jeg har "arvet" denne skønne bogkasse fra Anne-Sofie/Fingernem og da jeg var så heldig at vinde hendes give away med tapet, ja så var jeg da ikke i tvivl om, hvad tapetet skulle bruges til;
Marvins bogkasse. 

Det flotte tapet er fra Firm Living og er den skønne præmie sponsoreret af efarvehandel.dk



Han har det fine bord og stol fra We:Do:Wood - og nu passer bogkassen bare super dertil. 


Sættekassehuset skal også have en lille make over og jeg glæder mig til at vise det færdige resultat frem. 

lørdag den 19. april 2014

Verdens bedste citronmåne - opskrift

Idag har min far fødselsdag - kæmpe tillykke til ham!

Han har inviteret til brunch og det er efterhånden ved at være en tradition, at jeg bager en kage til ham. 
I år ønskede han sig dog en kage der ikke var kæmpe stor. Tænke tænke. 



Valget faldt derfor på Mette Blomsterbergs citronmåne. Den er virkelig god, ja faktisk den bedste jeg nogensinde har smagt. Jeg har tidligere bagt den til fx vores kagebuffétsfødselsdag forrige år - den er virkelig et hit. 

Jeg følger opskriften slavisk, eneste ændring er, at jeg har brugt 2 almindelige vaniljestænger istedet for 2 polynesiske vaniljestænger. Husk at brug økologiske citroner. Det er bare lidt mere lækkert når du også skal bruge skallen (!).

Til Mette Blomsterbergs citronmåne skal du bruge:


Dej A
1 polynesisk vaniljestang
125 g rørsukker
250 g stuetempereret smør
125 g flormelis
150 g stuetempererede hele æg
100 g stuetempererede æggeblommer
190 g hvedemel
65 g majsstivelse
Revet skal og saft af 1 vasket citron
Dej B
125 g ren rå marcipan
85 g sukker
50 g stuetempereret smør
75 g stuetempererede hele æg
Lidt neutral olie til at smøre springformen med
Citronglasur
Revet skal af 1 vasket citron
Saft af ½ citron
150 g flormelis
Evt. lidt vand

Rundt regnet svarer alle de forskellige gram æg til 12 alm størrelse æg inkl æggehvidespild (så er det lidt nemmere at købe ind til). 



Dej A
Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab kornene ud med en lille kniv. Mas kornene sammen med lidt af rørsukkeret med kniven, så kornene skilles ad.
Rør det stuetempererede smør, rørsukker, flormelis samt vaniljesukker luftigt. Tilsæt æg og æggeblommer roligt og lidt ad gangen under omrøring. Stop, når massen er ensartet. Bland hvedemel og majsstivelse og sigt det ned i dejen. Vend det forsigtigt i sammen med revet citronskal og -saft.
Dej B
Ælt marcipanen og sukkeret sammen med hænderne. Ælt smørret i lidt ad gangen. Når alt smørret er æltet med, tilsættes æggene ligeledes lidt ad gangen.
Vend Dej A og Dej B sammen og fordel dejen i en smurt springform. Bag kagen i ovnen ved 190 grader i 35-40 minutter, til den er godt gylden og giver efter ved et let tryk. Afkøl citronkagen helt, inden den tages ud af formen (anvender du en silikoneform, bør kagen fryses ned, inden den tages ud af formen).
Citronglasur
Riv skallen af citronen og lad den revne citronskal lufttørre, indtil kagen skal glaseres med glasur.
Rør citronsaften, flormelissen og måske et par dråber vand sammen i en lille kasserolle. Lun glasuren en anelse og fordel den hurtigt på den afkølede citronmåne. Drys straks med den lufttørrede citronskal og pistacie.

Bon appetit :)

fredag den 18. april 2014

Flensburg tur-retur

Igår tog vi en smuttur til Tyskland. Nærmere Flensburg.

Det var ikke ment som en grænseshoppetur, men en hyggetur for vores lille familie sammen med min mor og hendes mand (Marvins mormor og morfar Jimmi). 


 Vi gik tur i gågaden hvor Marvin fik nye sandaler og sko - det var virkelig tiltrængt efter ugerne med gips. De nye sko måtte straks i brug.

På billedet ses også Marvins nye sommerjakke. Den er fra det rimelig (endnu) ukendte mærke LIVILUI og kan købes på deres hjemmeside til den nette sum af 369 kr! . Jeg blev forelsket i den med det samme da jeg var til et lille homeparty, for et par uger siden, hos Michala med bloggen Bastabum. Og nu skulle den endelig luftes.

Vi spiste i et center i gågaden og gik tur i Rote Straße (som vidst nok er den ældste gade i Flensburg). 
Det var super hyggeligt og dejligt at bruge lidt tid sammen med Marvins mormor og morfar, som vi jo desværre ikke ser så tit pga afstanden mellem Jylland og København. 

Der blev også tid til lidt fotosjov:

Alt i alt var det en mega hyggelig dag i godt selvskab. Har i været på nogen endagsture i påsken?


torsdag den 17. april 2014

Minimum World / Mumi Land

Kender du til Moomin World / Mumi Land i Finland?


Jeg vil rigtig gerne høre fra folk der har været det eller hørt om andre der har været der. 

Overvejer om årets sommerferie skal gå dertil, men der er ret mange ting der skal på plads. 
Fx hvordan kommer man nemmest (og billigst) frem når man ikke har bil?
Er en dag i Mumi Land fint eller er det bedre med en to-dages billet?
Får en 2,5 årig noget ud af det?
Hvilket hotel skal man vælge?
Er der andet at se i Turku end lige Mumi Land?
Hvordan er priserne generelt i Finland?

Jeg vil meget gerne høre fra dig, hvis du ved lidt om det. 

Mange solskinshilsner herfra påskeland. 


søndag den 13. april 2014

De fineste Mumi figurer

Jeg elsker en god krea-byttehandel. Disse meget smukke Mumi figurer er lavet af den virkelig dygtige @miabellajensen fra Instagram.
Hun laver nogle SÅ flotte ting, unikke og jeg beundrer virkelig hendes håndværk. 


Jeg byttede med en af mine cafépusletasker (som også kan bruges til så meget andet). 
Nu er den blevet indviet som taske til hårprodukter. 



Mia har desuden en facebookside der hedder TIME4STONE - Kig evt forbi og se hendes andre skønne sager hun laver. 

Billederne er lånt fra @miabellajensens Instagramprofil


onsdag den 9. april 2014

Når karma er en bitch

Et styks dreng uden gips, men nu med bræksyge. Ammen altså!
Har vi snart taget en for holdet? Eller er par for holdet?
Mandag fik Marvin jo gipsen af, og om aftenen begyndte opkastturene så. Stakkels dreng! Og ærlig talt også stakkels forældre.

Han har endnu ikke støttet på benet, men med en temperatur på 39 siden mandag aften, så er det vidst godkendt. 



Nu har vi truffet en beslutning om, at han ikke skal i vuggestue før efter påske. 
Hvis han snart viser tegn på bedring så ville han kunne komme i vuggestue fredag (for første gang i næsten 5 uger), så er det weekend, så en enkelt dag i vuggestuen mandag, og så påskeferie. Ej vel? Nu bliver det knap 6 uger hjemme med moren. 
4 uger hjemme med gips og ører der driller, 1 uge hjemme med bræksyge og 1 uges påskeferie. Det er kvali-tid, hvis det da ikke var for alt den sygdom. 

Igår fik jeg shoppet en ting til Marvin. Den skal indgå som en del af den genoptræning hans ben skal igennem. Jeg håber den kan motivere ham til at prøve og bruge benet, og skabe lidt glæde i en for tiden ret kedelig hverdag. 
Kan du mon gætte hvad det er?


Noget helt andet:
Igår var jeg til møde hos Fingernem omkring den kommende kreakælder i København. Det var SÅ lækkert at komme lidt ud og nu er der for alvor sat gang i tankerne om hvor mega lækkert det bliver med den kreakælder. Jeg skal SÅ meget være med!
Er du nysgerrig, så kig forbi Anne-Sofie/ Fingernems blog og bliv skrevet på maillisten.

mandag den 7. april 2014

Nu uden gips - men går det?

Marvin går hvert fald ingensteder lige pt. Idag fik han gipsen af - en dag jeg virkelig havde set frem til. Nu skulle min lille dreng gå, løbe og hoppe igen. Han var ikke til at skyde igennem da han tog sine første skridt igen. Jeg blev helt rørt.
Men siden der har han nægtet at støtte på benet. 
Det skærer i mit moderhjerte at se en lille dreng SÅ bange for at stå på sin fod, bange for at tage det mindste skridt og faktisk mere hjælpeløs end med gipsen. 
Jeg kan ikke sende ham i vuggestuen imorgen, som vi ellers har snakket med ham om hele weekenden. 
Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet. Havde bare ikke forventet han ikke kunne gå. 

Bruddet viste sig idag at have været et brud hele vejen gennem skinnebensknoglen og ikke bare en revne. Det ramte også hårdt. At det ikke "bare lige" var en revne, men hele vejen gennem knoglen. Selvom det nødvendigvis ikke er mere farligt og kompliceret end en revne, så blev jeg alligevel trist ved tanken. 



Selve det at få gipsen af, var ikke en god oplevelse for Marvin. Men han klarede det flot trods alt. Han blev rigtig, rigtig bange for gipssaven og bagefter den store saks til at klippe med. 
Vi blev sendt videre til røntgen - hvilket havde været lidt smartere at tage inden gipsen kom af. Lægen havde bestilt billede af kontrol af lårbenshalsen. Dvs helt forkert. Marvin havde jo ikke brud i hoften eller lårbenet. Det krævede lidt ringen frem og tilbage inden radiologen var overbevist om at det altså var knæregionen der skulle tages billede af. Stod med Marvins gips i hånden og kunne vise hende at den altså absolut intet havde med hoften at gøre. 
Det korte af det lange var at Marvin blev rigtig utryg ved det hele og var meget ked af at skulle have taget billede. 

Men han klarede det. 
Vi klarede det. 
Nu må han bare gerne kunne gå igen...

Der er ingen genoptræning til en dreng som ham, så vi må igang herhjemme. Jeg tænker at investere i en ny bObles figur, men er ikke helt overbevist om hvilken. Han har kyllingen, skildpadden og elefanten. 


Alt i alt har dagen idag været præget af en masse følelser, forventninger og skuffelser. Sidder bare tilbage med med en ked af det følelse og mor-fortvivlelse. 


lørdag den 5. april 2014

Blogtræf i Dankbar

Sikke et skønt blogtræf!

Idag har stået i hyggens og kreativitetens tegn. En hel dag sammen med andre skønne bloggere, skønne arrangører her i blandt nogle virkelig søde unge kreative mennesker.

Jeg er mættet af indtryk, denne collage taler næsten for sig selv, ikke?

Det var et skønt kreativt mix af hækling, dimsedutter, papir, stempler, smash booking, strikketøj, farver, klip og klistre. I love it!

Jeg havde planlagt at tegne med promarkers idag, men det fik jeg faktisk slet ikke gjort (Så er det godt jeg sad i nattens mulm og mørke og syede et nyt penalhus i går aftes, tsk tsk). Jeg kastede hurtigt min kærlighed på himmeli (uroer) og fik lavet de tre på billedet nedenunder. Jeg fik hjælp af søde Christina med bloggen KreaVilla til at lave diamanten. Efter det var jeg klar til vildere udfordringer og Christina forslog en "bold". Det gik ganske fint. Derefter freestylede jeg en stjerne.
Derudover lærte My:MinMy fra sig i kunsten om at folde de søde små diamantophæng. De blev så fine. Jeg fik lavet en enkelt. Diamantophængene på billedet har Maria med bloggen Slinkys Skaberier foldet.



Til blogtræffet var der blevet lavet nogle skønne goodie bags. Du kan se her på billedet til venstre hvad der var i:
- Et smukt net fra Nümph "Dream more"
- Smagsprøver på NU TE's lækre økologiske skandinaviske te, lige noget for en tedrikker som mig
- Smuk notesblok fra Rie Elise Larsen. Der er et bogstav på hver side, man får helt lyst til at finde på noget at skrive der starter med det bogstav
- Skind notesbog fra Ecco
- Kuglepen fra Nomess
- 2 ruller masking tape fra MT masking tape
- Iphone sleeve fra House Doctor

I dagens anledning fik vi rabat i den lækre butik Zusammen - så jeg måtte have den skønne evighedskalender fra House Doctor med hjem, sammen med et iphone sleeve også fra House Doctor.


Tak til alle i skønne mennesker der deltog på blogtræffet idag. Jeg har hygge mig gevaldigt, men nu er jeg også godt træt i hovedet.

Jeg håber at se en masse af jer igen en anden god gang. I er jo mega søde og bidder slet ikke :)

God weekend her fra mig.


fredag den 4. april 2014

Den usynlige sygdom - "hjælpsomme råd"

Psykisk sygdom er ikke en håndgribelig størrelse, det er ikke en diagnose der giver mening for det blotte øje. Hvor er gipsen? Hvorfor halter du ikke? Du ser også lidt bleg ud, har du feber?
- Nej.

Jeg har flere gange i mit efterhånden 2 årige bekendtskab med depressionen, fødselsdepressionen, tænkt flere tanker end mit hovede kan rumme, og gang på gang tænkt: "De kommer aldrig til at forstå mig". Med de mener jeg alle dem der ikke har prøvet at kæmpe med de her tanker. Det bliver hurtigt "dem" og "os". Det gør det i og for sig også når man er fysisk syg, de er der "ham der halter" og "hende den raske der løber afsted". Øst og vest. Nord og Syd. De syge og de raske. Dem man kan se fejler noget og dem man kan se der hvert fald ikke fejler noget.
Men hvad så når man står i midten?
Gennem de sidste par uger, hvor Marvin har haft gips på det brækkede ben, er det blevet endnu mere tydeligt for mig. Hvis du mødte os ville du se benet og straks spørge hvad der var sket og hvor længe gipsen skulle være på - ville du tro jeg fejlede noget? Den usynlige sygdom, men ikke mindre aktuel af den grund.

Jeg stiftede forleden dag bekendtskab med denne comic:
Det er en canadisk tegneserieforfatter der går under aliasset Robot Hugs der har tegnet striben. Hun bruger sit alias som en facade. Hun rammer plet - set her fra "min side" af sagen. 
Endnu en ting der er så forkert som det overhovedet kan være er, at hun ikke tør stå frem med sit rigtige navn eller komme nærmere ind på hvem hun er - hun modtager simpelthen for mange trusler på sin blog, og er bange for at der er nogle der kunne finde på at skade hende. Hun skriver endvidere, at hun er bange for at fortælle sit arbejde om sin sygdom, simpelthen af frygt for at blive fyret. 
Igen: En fysisk sygdom kan oftest ses, og det er noget man kan tage at føle på, mens den psykiske sygdom er usynlig.

Jeg synes det er så fedt hun sætter fokus på det at der rent faktisk er mange folk der har en sygdom, en sygdom der ikke kan ses, en sygdom som ikke kureres ved at man bare tager sig sammen. En psykisk sygdom. Det er ikke sygdom der er selvvalgt, og ikke en sygdom man selv bestemmer hvornår den kommer og går - og det er heller ikke en sygdom man kan sige: "8 uger i gips, og så 4 ugers genoptræning, så burde du være tip top frisk igen". Selvom det virkelig ville være rart.

Den anden ting der virkelig har sat tankerne igang hos mig er, hvor går grænsen? Hvornår bliver det FOR personligt? Især her i blog-land er det en interessant stilling, som vi alle, hver og en er tvunget til at tænke over på et eller andet punkt. Imorgen deltager jeg i et anderledes blogtræf på Dankbar, en skole for sårbare og psykisk skrøbelige unge, hvor der netop vil være lidt fokus på det med at bruge sin blog og hvor grænsen går mellem at være personlig og være privat. Det har sat tankerne igang.

Mandag den 18. november 2013 valgte jeg at blotlægge en virkelig stor del af mig selv. På det tidspunkt faktisk alt. Jeg sprang bylden, jeg gjorde min kamp offentlig.
Jeg fortæller ikke alt om mig selv, men lige den "detalje" er det vildeste jeg nogensinde har gjort. Altså lige bortset fra at skyde en baby ud i to presseveer, men det er en helt anden historie.
Har jeg blotlagt for meget af mig selv? Nej, det tror jeg ikke. Tror. 

Jeg blogger ikke om småskænderier med manden, om vores økonomi, om vores madplaner, om hvilket outfit jeg har på, om hvilket outfit Marvin har på hver eneste dag, om alle de rejser jeg drømmer om, om en masse fancy ting til Marvin - hvorfor så det? 
Bloggen blev oprettet engang i tidernes morgen med en interesse for mad og gør-det-selv. Så glemte jeg bloggen, hov. Så blev der født et barn og nu må mine keywords være "livet som studerende mor", "krea-junkie" og "kampen mod fødselsdepressionen".

Og hvorfor så blogge om fødselsdepressionen? Jeg tror det godt for mig at komme ud med det. Jeg traf et valg om at stå frem i en stor artikel i Jyllands Posten - og come on, tror der er flere der har læst min artikel end der har læst min blog. 
Jeg ved også der sidder rigtig mange andre psykisk sårbare derude bag skærmen. Hvis jeg kan hjælpe bare én med at få taget hul på bylden - så er det det hele værd.
En helt anden ting er også, at det faktisk er blevet nemmere overfor min familie. Det hele kom ud, ingen hemmeligheder mere. Jeg kan sige nej tak til at lave ting uden at skulle finde på en sindssyg undskyldning. Det er okay bare at have en dårlig dag! 

Jeg synes det er en interessant ting at fundere over. Mine "Bryd Nu Tabuet" indlæg er en lang del hen af vejen aller mest for mig selv. Et sted jeg kan lukke alle mine tanker ud - men også et sted hvor andre kan læse at de ikke er de eneste der måske har det sådan. Et sted hvor "raske" folk har en chance for bedre at forstå min usynlige sygdom.
Stort set resten af mine indlæg er krea-indlæg. Hvorfor poster jeg dem? Alle elsker vel at vise de ting frem de har lavet. Det er som om krea-indlæggene bliver mine "klap lige dig selv på skulderen, Jeanette" og de har egentlig hjulpet mig til at se jeg godt kan finde ud af noget. Da jeg havde det aller mest dårligt kunne jeg ikke engang stå ud af min seng hver dag og tage tøj på. At se på sin blog at man har udrettet noget kan virkelig give et selvtillidsboost og også et skub i retningen af at lave mere. For jeg kan godt!

Tilbage til tegneseriestriben: Jeg tror ikke der sidder en eneste med en psykisk lidelse der ikke mindst én gang har tænkt: "Hvorfor kan jeg ikke bare tage mig sammen?". Og jeg tror heller ikke der sidder en eneste med en psykisk lidelse der ikke op til flere gange har tænkt tanken, at omgivelserne har den opfattelse af "hvorfor man ikke bare kan tage sig sammen".

Jeg er spændt på blogtræffet imorgen og spændt på hvilke nogle mennesker jeg skal møde. Jeg kender et par stykker i forvejen og det gør det nok også lidt nemmere for mig.
Da jeg læste om blogtræffet kunne jeg bare ikke lade være med at føle jeg passede ind, og igen slog det mig, at hvis jeg bare kan få en til at tænke "Det er okay jeg har det sådan her, og tingene bliver bedre!" - så er det det hele værd.
Misforstå mig ikke, jeg skal ikke ud og frelse et helt blogtræf. Jeg skal hygge mig med nogle skønne mennesker. Alle med en fælles interesse for kreative ting og nogle med nogle indvendige kampe, jeg desværre, kender alt for godt til.

Dankbar, vi ses imorgen.




Tegneserien er oversat af dr.dk - du kan se den originale version her