Viser opslag med etiketten gipsbensgarderoben. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gipsbensgarderoben. Vis alle opslag

tirsdag den 18. marts 2014

Gipsbensgarderoben #3

Til trods for Marvin har været hjemme har jeg virkelig været effektiv! 
Jeg tror det er lidt en blanding af "fuck drengen har ingen bukser jeg kan give ham på" og "ah en god undskyldning for at være krea". 

Især det første sæt elsker jeg. Nr 2 sæt er også rigtig fint - men jeg er virkelig forelsket i det andet stof. 

Rævestoffet er købt hos Line / xoeinding mens camuflagestoffet er fra stofdepotet.dk. 
Stjerne jersey'en er en rest jeg har købt på Instagram og den sorte jersey + sort og tyrkis rib er fra stof2000. 




Jeg har tidligere syet denne bluse til Marvin og den matcher jo de sidste bukser perfekt. Det var faktisk den første bluse jeg syede i jersey. 
Han ligner også en såret soldat når han kommer kravlende - så outfittet passer ;)




Mumi - Gibsbensgarderoben #2

Må lige vise disse virkelig skønne bukser jeg har syet til Marvin og hans gipsben. 
Mumi er en karakter der er højt elsket herhjemme - så Mumi-bukser måtte der til. 

Selve bukserne er syet af reststof jeg købte for lidt tid siden i Stof & Stil til sølle 40 kr. Piping samt elastik havde jeg liggende og Mumi stoffet var en gave - yay!

Så billige bukser med upcykling det er jo aldrig dårligt!

Er der også en mumitrold gemt i dig?


lørdag den 15. marts 2014

Gipsbensgarderoben #1

Ingen af Marvins bukser passer uden på gipsen - ingen. 
Alle bukser jeg har syet til ham er skinny legs, da jeg synes de er så lækre. 
Jeg er derfor i gang med en ny "gipsbensgarderobe" som selvfølgelig også skal bruges bagefter. 

Jeg tænker jeg løbende vil opdatere bloggen med de nyeste ting til den nye garderobe. Så håber jeg i gider se på det ;)
Jeg har nemlig ikke råd til at købe en masse nyt til ham - så det er mega godt stoflageret er stor og at der trænger til at blive tyndet ud. 
Marvin går jo ingen steder - så jeg kan frit tegne mønstre af på gulvet, rode med sakse og alt det andet der følger med sådan nogle krea-projekter ;)


Idag har jeg fået kreeret disse bukser:
Jeg har for lidt tid siden købt en masse jersey rester på Instagram og dem udnytter jeg i stor stil nu. 

Og igår blev det til disse bukser:
Moustache stoffet er et viskestykke fra Tiger. Idag måtte jeg dog tilføje et stykke forneden da bukserne var blevet liiige korte nok. 


Marvin tager sig en slapper på sofaen med de nye bukser på.