fredag den 31. januar 2014

Om at huske sig selv

Nogle gange glemmer jeg mig selv i alt det her hurlumhej.
Altså jeg er jo tilstede, men det er bare ikke rigtig som om at den Jeanette jeg var engang er tilstedet. Det er som om overskudskampen er i fokus og derfor glemmer jeg mig selv. Jeg kan bruge en hel dag på at spekulere og lige pludselig er der gået flere timer - men hvad har JEG lavet?

Jeg har snakket med min psykolog omkring mindfullness, omkring det at være til stede i det øjeblik man befinder sig i. Om at være til stede omkring den givne ting man er igang med. 
Jeg har VIRKELIG svært ved at koncentrere mig. Selvom det mest simple for alle mennesker, uanset hvem man er, burde være at foretage sig én ting af gangen - det er virkelig svært?
Du kender det måske fra dagligdagen. Du skal hente et glas vand i køkkenet, men på vejen ser du lige en tallerken der skal med ud i køkkenet til opvask. Og ved opvasken stod der jo lige er glas du lige så godt kunne vaske op. Og så er det ene glas vasket op, så tager man lige resten. Viskestykkerne skulle vidst også vaskes? Og brødristeren, den kan jo godt komme på plads nu. Nej vent jeg må hellere lige finde rene viskestykker først og en klud selvfølgelig. Nu kommer brødristeren på plads, og så kan bordet blive tørret af. Nu har jeg vidst fortjent lige at sidde ned 5 minutter. Og her sidder jeg så - jeg er da egentlig tørstig. Nå ja, det var et glas vand jeg skulle hente. 

Det er virkelig mig i en nøddeskal. Jeg har så svært ved at gøre kun en ting af gangen. Men idag gjorde jeg noget for mig. 
Jeg tog på en lille tur, gik ind i en butik og købte en gave bare til mig. Og bare fordi... Fordi alle ret til en gave. 
Ekspedienten spurgte om det var til en gave, "ja". 

Jeg har pakket en gave op idag. Den var til mig... Fra mig...
Til Jeanette fra Jeanette og jeg følte glæde. 


Et fin Mumi glas til 70 kr. Det vælter ikke budgettet. 

Tillykke med min ikke-fødselsdag. 
"Så slet, slet ikke tillykke, til mig til dig, til mig til dig" - hvis du har set Alice i Eventyrland trækker du nok på smilebåndet nu. Hvis ikke du har set Alice i Eventyrland, så giver det ikke mening. 

Husker du dig selv? Og hvornår husker du bedst dig selv?


torsdag den 30. januar 2014

Bliver man lykkelig af lykkepiller?

"Hvis du tager lykkepiller, så bliver du lykkelig"
"Det er ærgerligt flok ikke kan være lykkelige uden lykkepiller"
"Jeg valgte at tage kampen op selv uden medicin"
"Lad nu bare være med at tage de skide piller"

Dette er nogle fordomme der for alvor hoppede frem da jeg for nyligt læste et opslag på Facebook fra B. S Christiansen i forbindelse med hans nye program "BS og recepten på lykke". 
De er alle kommentarer til dette oplæg og jeg væmmes. Jeg vil på forhånd gerne give udtryk for at jeg på igen måde anfægter BS og hans program - men blot den "forståelse" der er opstået i samfundet omkring "lykkepiller". 

Lykkepiller er et medieopfundet ord. Og nej man bliver ikke lykkelig af lykkepiller. Surprise!
Men hvorfor skal jeg (ja nu bliver det personligt) føle mig forkert hver gang, tydeligvis, uforstående mennesker giver udtryk for et: "så tag dig dog sammen"?
Hvorfor skal jeg føle mig forkert når jeg pt lever et liv med antidepressiver (de såkaldte lykkepiller), og stadigvæk har dårlige dage?
Hvorfor skal jeg føle mig forkert fordi jeg ikke er i stand til at gennemføre min uddannelse lige nu pga min psykiske tilstand?
Hvorfor skal jeg føle mig forkert fordi jeg ikke bare "kan tage mig sammen"?
Hvorfor skal jeg føle mig forkert fordi jeg ikke "bare" tog kampen uden antidepressiver?

Det er er KÆMPE tabu - og jeg tror virkelig det er de færreste folk, som ikke selv har haft en depression, der kan se det. 

Her er min vinkel:
Jeg HAR prøvet. Rent faktisk har jeg prøvet så meget at jeg endte med at gå helt, helt ned med flaget. 
Jeg HAR prøvet "bare" at tage kampen uden antidepressiver - men den kamp virkede tydeligvis ikke, eftersom hullet blev større og større og mere og mere uoverskueligt. Og vi snakker ikke en periode på en uge. Vi snakker en periode på flere måneder - rent faktisk et år. 
Jeg HAR prøvet at tage mig sammen - faktisk gør jeg det hver dag. Hver dag jeg kommer ud af sengen, har jeg taget mig sammen. Alt andet er bare en bonus der giver selvtillid og håb for at det hele nok skal gå. 
Antidepressiver HAR hjulpet mig - eller måske har jeg bare taget mig sammen (ironi) - jeg græder ikke hver dag mere? Jeg græder ikke flere gange om dagen mere. Faktisk kan der gå en uge mellem, og nogle gange mere. 

Og nej, jeg er ikke en freak der ikke kan finde ud af noget som helst. 
Jeg har altid været en pige med ambitioner og en vilje til at komme frem. Jeg har altid klaret mig godt og vidst hvad jeg ville opnå i livet. 
Lige nu er det sat på pause og jeg prøver at finde min personlige hylde igen. 

En hylde hvor der er plads til at være sårbar, elsket, mor, kone, veninde og Jeanette. 

Jeg kunne være dig...
En kvinde med fødselsdepression. 

onsdag den 29. januar 2014

Neon love - hvem der bare havde en pige

Efter kjolesyningen blev jeg simpelthen nødt til at sy nogle pigebukser. 
Jeg er faldet over den virkelig fine neonpinke rib hos stofdepotet og jeg elsker den virkelig. 

Resultatet blev disse bukser:

What's not to love?

Disse bukser kan også syes på bestilling - send bare en mail til kontakt@jeansjeans.dk :)


tirsdag den 28. januar 2014

Hækle- og strikkecafé

Wauw, sikke en skøn aften. Farmorfabrikken havde arrangeret hækle- og strikkecafé hos Uldstedet inde ved Nørreport st (dejlig centralt og nemt at komme til).

Jeg mødtes i Torvehallerne med skønne Anne-Sofie og fik chancen for at møde Simone også. De er begge to nogle skønne piger - og jeg er ret så sikker på det ikke er sidste gang vi ses. 
Vi spiste en sandwich og fik lige vendt lidt af verdens situationen inden vi skulle videre. 

Sikke en herlig hækle- og strikkecafé! Et vrimmel af hækle- og strikkeglade mennesker. Vi var vidst omkring 25. 
Omgivelserne var perfekte i Uldstedets butik hvor vi var omgivet af garn og masser af inspiration. 
Rice havde været så flink af sponsorere service og en lille give away. 

I min ende af det ene bord sad vi Susan (Annas mor blogger), Astrid (Rock'n'roll hausfrau), Simone (Tykt og tyndt), mig selv og Anne-Sofie (Fingernem). 
Der blev strikket på en pude, strikket ponchoer, hæklet My Little Pony's og strikket Harry Potter luffer. 

// 1: My Little Pony. Den turkise har jeg hæklet og den lyserøde har Anne-Sofie (Fingernem) hæklet // 2: Uldstedet - et mekka af garn i alle afskygninger // 3: Astrid (Rock'n'roll hausfrau)'s mega seje Harry Potter luffer (oversiden) // 4: Astrid (Rock'n'roll hausfrau)'s mega seje Harry Potter luffer (undersiden) med trylleremser //

En skøn, skøn aften og jeg er helt klart klar en anden god gang! 



mandag den 27. januar 2014

Se min kjole...

Jeg har syet mig den første kjole nogensinde...
Mønsteret sagde "easy" - øh, nej?!
Det hele startede godt, mønsterdelene passede og de første par syninger gik som smurt. 
Men hvad var nu det? Men kjole med foer uden ærmer - ja det er da vidst noget fanden har skabt? Og efter det var det som om det vare ingen ende ville tage. Jeg fattede absolut ingenting af at sy bunden sammen - jeg prøvede MANGE gange og endte med at klippe bunden af kjolen 2 gange. 
Til sidst lykkedes det! Jeg blev sådan helt fanden i voldsk, det skulle gøre som jeg ville have det! Basta! Og det var ikke til diskussion. 

Resultatet af dagens anstrengelser (og banden og svovlen):

Lidt af processen:
Ved første billede er jeg virkelig motiveret og tænker "piece of cake". 
Ved andet billede slår det mig at det ikke bare lige er sådan at sy en ærmeløs kjole med foer. 
Ved 3 billede har jeg for alvor fucket kjolen helt op. Det er hverken hoved eller hale eller for den sags skyld et hul til kroppen. 
Ved 4 billede er mængden af banden og svovlen på sit højeste. Skulle jeg selv gætte hvad det blev syet ville jeg gætte på en blanding mellem en karklud og en snoet nederdel? 

... Men det lykkedes. 
Og jeg skal sy nogle flere! Det kan vel ikke være lige så svært næste gang?


søndag den 26. januar 2014

En produktiv søndag

Der har været stille på bloggen - vi har været ramt af sygdom.
Mandag morgen blev M ringet hjem fra vuggestuen. Han havde høj feber, og sådan er det ellers fortsat hele ugen (!). Et styks pyllerdreng (og en far der var væk på konference mandag-tirsdag) - some one shoot me? Ej, vi kom igennem det, men feberen blev bare ved og ved og ved. Og så startede hosten, som også blev ved og ved (og stadig er der). Jeg har måtte aflyse alle planer i denne uge. Bla min psykologaftale, hvilket jeg synes er rigtig ærgerligt, især fordi jeg nok lige præcis havde ekstra brug for den snak oven på en uge med en morpylret dreng. 
I dag havde jeg nået min kvote af hvor meget pyller mit hovede kunne rumme på een uge. Jeg sendte M og farmand afsted på en tur - så jeg kunne få ro. 

Jeg valgte at koble 100% fra foran symaskinen og overlockeren. 
Faktisk har jeg fået mig en "ny" overlocker. Det er virkelig retro love så det batter. Hvad siger i så?
En go' gammel Bernina - efter hvad jeg har hørt, går man ikke galt i byen med dem - og indtil videre kan jeg kun være enig!

Det blev til 8 par bukser. 6 af dem skal videre som Rasmus Klump fastelavnstøj (send mig en mail hvis du også er interesseret i et par - de laves i str 1, 2 og 3 år). 
De sidste to par er freestylet mere eller mindre. De grå er alt for store men de grønne med dyrene sidder perfekt. Yay!


Og så gik den søndag vidst også...


torsdag den 16. januar 2014

Kreativ medicin

Det hjælper at være kreativ - det giver mig et pusterum. 
Jeg fandt igår mønsteret frem til et par Chris bukser. Jeg har haft det liggende meget længe, men da der kom en lækker pakke fra stofdepotet ind af døren, så kunne jeg ikke lade mønsteret ligge længere. 


Da jeg foldede mønsteret ud og skulle tegne det af slog virkeligheden mig lige i hovedet. Jeg kunne slet ikke overskue alle strengene og var meget tæt på at pakke det sammen igen. 
Jeg har ikke før haft det "problem" men det må være en bivirkning til hvordan jeg har det lige nu. 
Det var en stor sejr for mig at få tegnet mønsteret over - det tog også halvanden time. 



Min overlocker døde undervejs i syprocessen, jeg kunne ikke få knaphulsfunktionen til at virke på symaskinen og jeg fik syet ribben forkert på det ene ben første gang. 

Selvom det færdige resultat ikke er pænt på indersiden, så er jeg faktisk godt tilfreds taget alt i betragtning. 
Det er mit første "kast mig selv ud på dybt vand"-projekt jeg har lavet længe. 

Marvin gik stolt rundt med bukserne mens han sagde "Fotte båsser, fotte båsser" og ville slet ikke have dem af igen. 



Jeg gjorde det! Og gæt hvad? Jeg føler rent faktisk glæde. 

Idag fik jeg lavet endnu et par dog ændrede jeg designet undervejs. 


Jeg tror jeg skifter sløjfen ud en anden dag. Synes de blev lidt tøset med dem. Måske en lille stjerne istedet for?




tirsdag den 14. januar 2014

Årets første kælketur

Igår kom der lige pludselig sne sådan helt ud af den blå luft. 
Vi havde været ude og købe nyt tv. En lille upgrade fra 32" til 46". 
Det nye tv skulle lige testes med et afsnit Bones inden Marvin skulle hentes fra vuggestuen. Da afsnittet var færdig var der kommet sne :O
Vi hentede kælken straks vi kom tilbage fra vuggestuen og hyggede lidt på den lille kælkebakke vi har i andelsforeningen (Bakken til svævebanen). 

Marvin elskede sneen og råbte "Sky' på Moar, Marmin sky' på Moar". 


Flyverdragten er sidste års kollektion fra MOLO og et lagersalgskup til 500 kr. Er godt tilfreds. 

Lige nu ligger jeg i min seng og tænker på den lille glade sne-dreng. Imorgen skal blive en bedre dag end idag. Tak for tankerne, de varmer hver og en <3

Når man får lyst til at smide håndklædet i ringen

Jeg er træt af kæmpe. Der er helt sikkert folk der har større problemer end mine men det her er MIN hverdag og MIN daglige kamp. Og lige netop idag er bare en rigtig, rigtig, rigtig dårlig dag. 

Jeg kunne mærke det allerede igår. Der var sket for meget. Spontan tur ud og købe nyt tv, få det sat op, en lægeaftale og spise aftensmad hos Marvins farfar. Så var min kvote mere end opbrugt. Jeg burde have sagt stop igår, men jeg ville jo så gerne. 
Idag føler jeg mig næsten tilbage til status quo. Jeg har ligget hele dagen i sengen. Tog et bad kl 15. Gik i seng igen. Spiste en lille smule aftensmad med Marvin og Jonas kl 18 og gik i seng igen. 
Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft så dårlig en dag og hvor er jeg bare ked af det. 
Jeg troede det hele gik bedre og jeg synes selv der var kommet mere overskud. Det var der også. Men hvornår kommer den smule nu igen? 


Jeg er gået i seng igen... Jeg står op imorgen og prøver igen igen... 

onsdag den 8. januar 2014

Vi sælger ud...

Er du på instagram?
Jeg har lagt en masse lækre ting ud på min salgsprofil jeansjeans_shop idag. 
Kig forbi og gør et kup!



søndag den 5. januar 2014

Julens gaver #2

Marvin blev SÅ begavet til jul - høhø.
Næsten så meget så det kan være helt svært for mig at finde hoved og hale i. 

Han fik blandt andet disse bøger:

De tre øverste er børnesangbøger Marvin fik af sin farfar. Den lille dreng elsker jo at synge. 
Mumi bogen er en "flap-bog" hvor Marvin glad sidder og siger "kuk kuk" inden han kigger under flapperne. Det er simpelthen SÅ kært. Den fik han af sin tantemoster (min bedste barndomsveninde). 
De tre nederste er også musikbøger. De er på fransk, men de er intet mindre end geniale! På hver side er der et instrument hvor man kan trykke på en lille knap og så spiller den instrumentets lyd rimelig autentisk (og stille og roligt så alle kan holde det ud). Marvin fik den ene i sommers af sin farmor og det har været yndlingsbogen lige siden. Derfor havde hun fået bestilt to specielt hjem til ham til jul. De kan varmt anbefales!

Derudover fik Marvin en kæmpe Duplo togbane:

Der bliver leget rigtig meget med LEGO herhjemme og Marvin har SINDSSYGT meget af det. Det er næsten sådan noget man aldrig kan få for meget af. 
Han har fået 2 ekstra store LEGO storage bokse også til alt hans LEGO. Nu har han 2 grønne store boxe, en lyseblå stor box og 2 mørkeblå mellem størrelse boxe. 
(Fætter BR på Strøget i Kbh har pt tilbud på LEGO storage boxe. Den store er sat ned til 100 kr. - jeg ved ikke om de også er sat ned i andre butikker). 
Marvin har også fået en stor BRIO togbane. Den har jeg ikke fået billede af endnu da vi leger med en togbane af gangen. 

Derudover fik Marvin denne mega søde mumi skål. Den bliver brugt hver morgen til havregrøden:

Den gave han ubetinget har brugt mest tid på er den mega seje fjernstyrede John Deere traktor, som han fik af sin bedstefar. 
Jeg tror aldrig jeg har oplevet en så sej traktor før og drengen er mindst lige så vild. 



Derudover fik Marvin et lille musiksæt af os, et minianlæg til sit værelse af sin bedstefar, 2 spil og 2 seje sæt nattøj. 


... Musiksættet var et hit ;)



lørdag den 4. januar 2014

Lidt af julens gaver #1

Vi fejrede julen i Jylland hos min familie. Hele 10 dage blev det til med den friske jyske luft.




I dag lykkes det mig endelig at få byttet den sidste og nærmest eneste gave der skulle byttes. En af de to applicata stager jeg har fået af min far. 
Vidste i applicata stagerne kom med to forskellige slags toppe (der hvor man sætter lyset ned i)? Det vidste jeg ikke og tilsyneladende vidste ekspedienten det heller ikke. Jeg havde nemlig fået en med guld og en med sølv. Nu er den ene byttet så nu kan jeg nyde den største og mellemste stage - begge med sølv. 
Derudover fik jeg et lille Hay kaleidoscop fad, af den ene af mine to bedste veninder, der desværre var bulet - der var ikke flere gule tilbage - så jeg lagde lidt penge i og fik den skønne bronze lyseholder fra Hay. 
Jeg er helt forelsket i mine nye stager. 
Tror jeg sætter ekstra meget pris på det fordi det er nogle ting jeg aldrig selv ville bruge penge på når vi er 2 på SU - men jeg nyder at kigge på dem!



Af min mor og hendes mand fik vi en anden skøn gave. Penge der var mærket til årskort til zoo - en masse skønne oplevelser venter os! Det tager 15-20 min at komme til zoo hjemme fra os, så vi plejer at komme der ca en gang i ugen. 
Efter jeg har sagt mit arbejde op, har jeg bare ikke rigtig synes pengene til at forny årskortene var der. Så det er mega fedt!

Den bedste gave var fra Marvin... Men mere om den senere...

Hvad var din bedste gave?


fredag den 3. januar 2014

Organiseret familiekaos - på den personlige måde

2014 er skudt igang.
Vi har altid en stor familiekalender hængende i køkkenet så jeg nemmere kan overskue vores aftaler og planer for den nærmeste fremtid.

I år har vi fået lavet en personlig fotokalender og jeg er positivt overrasket. 
Fotokalenderen er lavet hos Fotosjov.dk hvor man også kan købe mange andre fotoprodukter.
Direkte link til kalendere finder du her


Selve bestillingsprocessen gik meget nemt. Jeg skulle blot vælge hvilken type kalender (hvor mange kolonner vi skulle bruge) og så uploade vores billeder direkte på siden. 
Et lille tip: Det er en fordel i forvejen at have lavet en mappe på fx computerens skrivebord med de billeder man gerne vil have med i kalenderen. På den måde kan man uploade hele mappen på samme tid. Du skal ikke downloade noget program for at lave en fotokalender hos fotosjov.dk - programmet kører online direkte over deres hjemmeside. Det er ret smart.
Man designer kalenderen nemt ved at trække billederne på plads, på den måned man kunne tænke sig. 

En ting jeg dog kun opdagede ved et tilfælde var, at man selv kunne skrive det navn man ville have over kolonnen. Det havde jeg ikke tænkt over da vi plejer at købe en alm kalender som vi selv udfylder. Det mest irriterende ved navnene er, at man skal udfylde det manuelt på alle måneder. Det bliver til mange gange "Jonas", "Jeanette", "Marvin" og "Fælles". Det var den del der tog længst tid og det var svært at se om man havde skrevet det rigtige i hvert felt. Der manglede lidt en form for zoom funktion hvor man samtidig kunne redigere/skrive - eller at man bare kunne skrive det i kolonnerne for januar, og så stod de automatisk i resten af månederne. 

Leveringstiden var ret så hurtig. Kalenderen blev bestilt den 12. december, med en ordrebekræftelse der skrev at forventet afsendelse ville være den 23. december. 
Den 17. december modtog jeg en mail om at den var klar til afsendelse. Det er den sjoveste "din vare er afsendt"-mail jeg nogensinde har set - så den får i lige et smugkig af. 

Den 18. december ankom pakken. Så i alt 6 dage fra bestilling til jeg stod med den. 

Indpakningen var virkelig fin! En stor papkasse, så kalenderen ikke kunne bliver bøjet under sin rejse hjem til os. 

Nu vil vi glæde os til at nyde billederne af vores guldklump resten af året

Har i også en kalender med kolonner eller hvordan holder i styr på familiens aftaler hjemme ved jer?

Indlægget er sponsoreret af fotosjov.dk - men er et udtryk for min egen mening. 


onsdag den 1. januar 2014

Året der gik på godt og ondt

2013 - what a year!
Det er virkelig både på godt og ondt. 

2013 blev året der vendte op og ned på vores lille familie. 2012 var året der vendte op og ned på vores liv da M kom til verdenen, mens 2013 har været et år med mange op- og især nedture samt kampe der skulle kæmpes i vores lille familie. 

2013 var året hvor Marvin startede først hos en privat Børnepasser og senere i vuggestuen. Han begyndte at kravle, for senere på året at vakle rundt på 2 usikre ben. Han snakker som et vandfald - noget russisk mens andet er fint forståeligt.
2013 blev året hvor min mand startede på sin kandidatgrad i biokemi. Året hvor han har været den bedste støtte for mig. Et år hvor der stille og roligt er blevet mere og mere fokus på vores lille familie og hvor vi alle har måtte indgå kompromisser for af få tingene til at fungere. 
2013 blev året hvor jeg skulle vende tilbage til fysioterapeutstudiet efter endt barsel. Det var hårdt, og jeg var hamrende nervøs. Der var noget der ikke var som det burde være - mig. Det blev året jeg fandt ud af at jeg ikke bare kunne tage mig sammen, at jeg ikke bare kunne smile og føle mig glad. På samme tid var det også i 2013 jeg for alvor begravede mig i kreative sysler. Det er noget der kan give mig glæde og noget der kan skabe et afbræk fra tankemylderet. 
2013 blev desværre også året hvor jeg ramte bunden og måtte krybe til korset - jeg bliver ikke glad af mig selv. Jeg skulle og skal have hjælp. 

Jeg håber 2013 var bunden og det kan gå fremad fra nu. 2014 skal være vendepunktet. 

Jeg har holdt juleferie fra bloggen og prøvet at koncentrere mig om, ja, mig selv primært, og så min familie. December har været en hård måned. Endnu en måned uden hjælp og endnu en måned med tanken: "Gad vide om det nogensinde vender?".

Jeg tror ikke på nytårsfortsæt, men jeg tror på mål. Efter min overbevisning er nytårsfortsæt sådan nogle der holder er par uger og så bliver det "nyt" nytårsfortsæt nytåret efter...
Mit mål for 2014 er kort og godt: Jeg vil være glad. 
Er jeg så glad idag? Idag er det jo 2014 - den 1. dag af 2014. 
Men nej, jeg er ikke glad. 
Er jeg ked af det? Nej egentlig ikke. Men hvad er jeg så? 
Jeg er tom, men på samme tid kører tankerne rundt. Et tankemylder der kan være svært at slippe. 

Hvad har jeg så lavet idag?
Jeg har tørret opvask af. 
Jeg har været i bad. 
Jeg har set 5 afsnit af Orange is the new Black. 
Jeg har selv varmet rester i microovnen. 
Jeg har lagt ét puslespil med Marvin idag. 

Jeg har lavet 5 ting idag. 
De er de ting jeg skal fokusere på, men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke på alle de ting alle andre laver. 
Jeg er ikke stået op sammen med min familie, har ikke spist morgenmad sammen med dem, jeg har ikke fået ryddet færdigt op, jeg har ikke leget nok med Marvin, jeg har ikke lavet noget med min familie, jeg har ikke lagt Marvin til lur, jeg har ikke hentet ham da han vågende, jeg har ikke fået tøj på, jeg har ikke lagt vasketøjet sammen. 

Hvordan kan det så lige pludselig være godt gået at jeg selv har varmet min frokost i microovnen? 
Jeg ved det ikke...

Igår prøvede jeg at "tage mig sammen". Det var svært. Det var svært at komme ud af døren og hen til nogle venner for at holde nytår. 
Da vi først var kommet afsted var det fint og jeg hyggede mig rigtig meget. Det var en par-nytårsaften. De har en lille pige, så hende og Marvin legede sammen. Stille og roligt, med tæpper på sofaen og en masse snak. 

Tak til alle jer der har fulgt med i løbet af det sidste år. 
Tak for alle kommentarer - de betyder mere end i aner. 
Tak fordi i er Jer. 

Godt nytår!