søndag den 10. august 2014

Tabuet om 3 timers putningen

For bare en måneds tid siden var jeg ved at gå ud af mit gode skind. Marvin har gennem længere tid taget (hold nu fast) op til 3 1/2 time at putte. Det er virkelig noget der trækker tænder ud på selv den mest tålmodige forældre.

"Vi vil ha' vand"
"Vi vil ha' tørstig"
"Vi vil ha' mere vand"
"Vi vil ha' mere tørstig"
"Halloooo… Er der nogen hjemme?"
"Marmin er tørstig"
"NU!"
"Er der mon nogen der er hjemme hos Marmin?"
"VAAAND!"

Ovenstående har gennem lang tid været nogle af de aller mest brugte gloser herhjemme omkring puttetid.
Vi var ved at blive sindssyge. Bare tanken om at have puttetjansen kunne få en til at sukke dybt. Så er man ligesom klar over hvad aftenen skal bruges på; Marvin og en masse "dårlige undskyldninger" (hvis man kan sige børn er i stand til at have det?).
Marvin kunne SNILDT drikke 5 glas vand fra han var blevet sat i sin seng, til han (endelig) sov. Hver aften var en kamp. Hvis det ikke var vandet, ja så rendte han da bare ud og ind af sin seng.

Forrige uge magtede jeg ikke mere og i afmagt tænkte jeg: "NU får han ét glas vand - det er dét!". Jeg sagde til ham at der kun var et glas vand og når det var tomt, ja så var der altså bare ikke mere. Han havde drukket rigeligt til aftensmad og jeg vidste derfor han ikke havde et reelt behov for det.
Aftenen bestod af skrig og skrål, og efter 3 timer sov han. Det gjorde moren også.
Dagen efter var det samme princip. 1/2 time efter sov han. Wow, var det det?
Efterfølgende dag tog det 2 timer og derefter er det ellers gået stille og roligt.
Han ved der ikke længere er nogen undskyldning for ikke at sove. Pt smider han sine ting ud af sengen og kalder så for at få dem igen. Men efter det, så sover han. Stort set hver evig eneste aften.

Pointen: De dårlige vaner er vidst ikke svære at ændre end man selv noglegange gør det til. Er SÅ glad for vi tog kampen, de par dage er givet rigtig godt ud.
Lige om lidt er vi begge igang med hhv bachelor og specialeskrivning, og der vil det bare være rart at have noget af aftenen, til andet end putning af Marvin.


søndag den 3. august 2014

Familiemusicalen Rasmus Klump på eventyr

Idag har vi været i Glassalen i Tivoli og se musicalen "Rasmus Klump på eventyr".
Som nogen nok ved har Marvin i et godt stykke tid været helt pjattet med Rasmus Klump. 
Den anbefalede alder er 3-99 år, så jeg tog chancen selvom Marvin jo kun er 2 år og 4 måneder. 

Han elskede det!
Vi havde en super hyggelig eftermiddag sammen med Marvins farmor og fætter. 
Marvin var glad for at se alle figurerne, sad helt opslugt, rokkede med til sangene og sad og klappede for sig selv. Så kært altså!

Musicalen kan helt klart anbefales herfra. De spiller frem til den 17. august, så man skal være lidt hurtig, hvis man vil nå at opleve det.
Forestillingen tog en time, perfekt tidsinterval for de små børn. 
Marvins første kommentar da musicalen var ovre, var "Mere Rammer Kump, mor!".


Efterfølgende gik vi lidt rundt i Tivoli og fik prøvet at fiske efter ænder og vinde chokolade. 

En rigtig skøn dag!


Rasmus Klump er og bliver vidst bare et hit for nu.

Lidt om musicalen (så spring endelig over hvis i selv skal ind og se den)
Alle de kendte figurer er med: Rasmus Klump, Klump's mor, Pingo, Skæg, Pelle, Gøjen og Pildskaden.
Musicallen starter med at Rasmus Klump kommer til verden og efterhånden skal han på sit første eventyr. De bygger "Skiw'et" Mary og sejler afsted. På deres færd finder de en flaskepost fra P. Andersen Løve hvor der står "Hjælp mig". De sejler afsted for at finde P. Andersen Løve, og da de finder ham skal de hjælpe ham med Dunkedyret. Et svin der går rundt og dunker alle i hovederne. Rasmus Klump og vennerne får lært Dunkedyret, at man ikke må slå og at de eneste der må slå er ens hjerte.
Til sidst vender de næsen hjemad og slutter på bedste vis af med pandekager og fællessang.

For at peppe selve musicalen lidt op og gøre det til andet en bare sang og skuespil, er der to breakdansere der styrer Gøjen og Pildskaden. De har nogle ret fine solo-steder hvor den står på breakdance. Det gjorde hvert fald at Marvins fætter på 7 år også synes det var ret fedt.

En rigtig sød musical både for de små og deres forældre/bedsteforældre.