lørdag den 29. juni 2013

Give away - SOVEAND

I forbindelse med alt det her "Google reader lukker og slukker" tænkte jeg om der ikke skal kastes lidt lys over land?

Jeg sætter en retro soveand på spil. Jeg kan ikke garanterer dig at den bliver magen til den som jeg har lavet på billedet (da jeg ikke er helt sikker på der er nok stof) meeeen jeg kan garantere dig, at den bliver i retro stof og at den dælme er sød!
Vinderen får et par valgmuligheder af stof at vælge imellem - det finder vi ud af til den tid. 

Hvad er finten så? Jo, jeg vil gerne have alle mine læsere over at følge mig på Bloglovin. Det er mega nemt og så er du altid up to date. Det er jo meget praktisk, fx når jeg skal afsløre hvem vinderen er ;)

Sådan deltager du:

1 lod:
Kommentar herunder + følge bloggen via Bloglovin. 

3 lodder:
Kommentar herunder + følge bloggen via Bloglovin og sætte billedet i din sidebar med link tilbage her til bloggen.

Der er 1 extra lod hvis du hopper på Instagram (du finder mig som "jeansjeans") og følger med der også :)

Skriv i kommentaren hvor mange lodder du er med på...

Vinderen trækkes 31. juli  
...Har jeg ikke hørt fra vinderen inden 7 dage, så trækker jeg altså en ny vinder ;) Jeg sender kun til danske adresser...

1, 2 testing testing (BlogLovin)

Følg mig på BlogLovin Follow my blog with Bloglovin

torsdag den 20. juni 2013

DIY: Pude med piping og trykknapslukning

Jeg har lavet denne skønne pude, mens jeg eksperimenterede med tekstiltryk.


Vil du selv gerne lave en lignende pude?
Så kig med nedenunder. 
Jeg gennemgår ikke hvordan man trykker. Det er "bare" lavet med stencils og tekstilfarve - så er det bare at eksperimentere derud af. 

1) Start med at klippe din forside af puden. Husk 1 cm sømrum. 

2) Tryk. Hvis du vil lege med tekstiltryk er det nu du skal gå i krig. Det er ret sjovt, men også ret tidskrævende. Husk er stykke plastik eller voksdug under dit stof når du trykker. Det sviner ret meget. 

3) Lav pipingbånd (eller køb det færdig). Jeg laver som regel mit pipingbånd selv. Dels er det billigere og dels kan jeg få det lige i den farve jeg gerne vil. 
Når du skal lave piping skal du bruge: Kantebånd, tynd anoraksnor og en symaskine (evt en lynlåstrykfod). 

Fold kantebåndet ud og læg anoraksnoren ind i folden på midten. Sy herefter tæt på anoraksnoren, men ikke ovenpå den. 
Lynlåstrykfoden er smart da den ligesom kan holde anoraksnoren i skak mens du syr derud af. 
(Nogle klipper kantebåndet over på midten i fuld længden, så de kun bruger halvdelen - men jeg synes det er bøvlet af sidde og holde styr på det under syningen når det er så smalt i bredden. Så jef bruger fuld bredde). 


4) Sy pipingbåndet på. 
Start med at nåle pipingbåndet fast på forsiden af pudens retside. Sy herefter mellem anoraksnoren og den syning du selv lige har lavet i pipingbåndet. 


5) Nu skal bagsiden klippes ud. 
Jeg klipper 1 stykke i fuld størrelse + et stykke der er ca 8 cm bredt. 
Det kommer sig ikke så nøje om det er helt lige - det bliver rettet om lidt. 






6) Overlock/zigzag den ene kant på hvert stykke. Lav et ombuk og sy med en rød kontraststikning (det er i dette ombuk trykknapperne skal sidde). 
Stikningen kan lige svagt ses i de to sider der sidder i midten...



7) Slå trykknapper i. 


8) Knap de to stykker sammen. 


9) Sy forside og bagside sammen. Ret mod ret. 
Sy så du har forsiden øverst, så kan du sy lige oveni syningen fra da du syede pipingbåndet fast. Vær meget præcis med din syning. 
Sy bare hele vejen rundt, der skal ikke være noget hul til at vende - du knapper bare trykknapperne op og vender den vej. Mega smart!



10) Overlock/zigzag hele vejen rundt. 


Og voila... Så er det bare at vende betrækket og putte puden i.
Så er der en fin pude...
 


onsdag den 19. juni 2013

Tålmodighed versus Overlocker

Jeg har fået denne gode gamle overlocker, ja faktisk er det et par måneder siden, jeg har bare ikke rigtig magtet at skulle sætte mig ind i den. Men hey, hvor svært kan det være?

Det gik nu meget fint... Altså "gik" som i datid. For den ene tråd sprang. Nu skal jeg ellers love for at min tålmodighed blev sat på prøve og er det stadig. Jeg har nemlig stadig ikke fundet ud af at tråde den overlocker... Suk...

Marvin må affinde sig med kun et bukseben i sine shorts...


torsdag den 13. juni 2013

Viskestykkeholdere

Idag har jeg fået kreeret nogle holdere til alle vores viskestykker.
For nogle måneder siden var jeg så heldig at få fat i en masse lækre Anne Black knager til lagersalg. 

En del af dem er blevet skruet op i vores gang, i stedet for en knagerække:


De tre sidste er blevet skruet fast på skabslågen af vores høje skab. De har hægt der noget tid efterhånden, men jeg har bare ikke fået dem brugt - alle hankene på viskestykkerne var for små. 

Med de sidste clips til suttesnore jeg har fået leveret, var der også røget et par stykker med der var for små. De passer perfekt til de her nye holdere - så kan man tage dem af og på. Og så er jeg fri for at sy nye hanke i alt. Win/win. 
I samme omgang måtte jeg lige afprøve nogle af broderifunktionerne på min (nye) symaskine. 

Hvad synes i?

tirsdag den 11. juni 2013

Marvins store væg #4


Det har stået lidt stille med vægmaleriet - men nu er der godt gang i det igen. Jeg tænkte derfor det var tid til en lille billedupdate:


Jeg var så uheldig at blive kørt ned/ ind i af en anden cykel på vej på arbejde i torsdags. Brugte ikke mindre end 6 timer på skadestuen og kom hjem et par krykker rigere. Der er heldigvis ikke brækket noget, men fin klemt min fod noget så grusomt da jeg "legede" kludder mutter med cykelstellet. 
Det var en cyklist, der cyklede foran mig, som ud af det blå drejede til venstre - så hun kørte direkte ind i mit forhjul. Hun så aller en ski'. 
... Og så cyklede hun bare videre. Møgso (undskyld mit franske). 

Håber hun vinder i lotto... Og taber kuponen!

Men nå. Jeg er okay, lidt forslået, men trods alt skete der ikke mere. 
Det piner mig bare at jeg var fuldstændig uden skyld i det, og alligevel skal jeg straffes nu. Det værste er at jeg ikke kan løfte Marvin. Kan ikke tage vare på ham alene. Er afhængig af min mand til alt der har med Marvin at gøre. Øv!
Håber snart jeg er fit for fight igen...