torsdag den 19. december 2013

Når man ikke har bil

Så må man tage toget og besøge "Bessifassi", "Mormoar" og "Muffar". 

Marvin og jeg tager forskud på juleferien og tager nogle dage i Jylland inden vi sammen med farmand skal holde juleaften sammen alle sammen. 

Hvordan er det så at køre i tog med en dreng på 20 mdr? Et helvede? Nej faktisk ikke. Marvin har været vandt til den lange tur (3 1/2 time fra vi tager hjemme fra til vi er fremme) helt fra han var få måneder gammel. 
Vi forsøger at planlægge turen så den passer med en lur. 
Idag passede det med at Marvin kom i vuggestue fra morgenstunden og så kunne jeg ellers få pakket. Vi bor jo på 3. sal og det er altså ikke nemt at pakke en barnevogn op med en lille dreng hjemme. Jeg fik fred og ro til at rende ned og op og ned og op og ned og op. 
Bagefter hentede jeg Marvin i vuggestuen, hvor han netop var færdig med frokosten. 
Vi tog bussen til stationen, s-toget videre til Valby og herfra toget videre til Jylland. 
Han faldt i søvn mens vi stod på Valby st. Det var intet mindre end perfekt timet!
Derefter tog han sig en god lang lur og vågnede først i Middelfart. Og derfra var der ikke såååå forfærdeligt langt til vi skulle af. 

Sådan pakker man en barnevogn når man skal selv afsted med en lille tumling: 


Venter på S-toget. Marvin er meget spændt. Han elsker nemlig tog - og ikke mindst glæden ved at vinke til dem. 
Her ses Mommy Hooks in action - de er virkelig fantastiske til at hænge alt muligt på styret = hænderne frie og det er nemt at komme til. 

Det er også mega fedt at sidde ved vinduet og charmere hele togkupéen.

Hvordan har i andre det med offentlig transport?


onsdag den 18. december 2013

Det der med at pakke gaver ind

Nogen synes det er über fedt - andre bander det langt væk. 
Se bare her. Jeg er et godt mix. De første 5 gaver er der virkelig nusset om, men så daler interessen også lige så stille. Eller; det er egentlig ikke fordi jeg ikke vil hygge med det - men det tager bare såååå lang tid. På samme tid hader jeg at give gaver butikken har pakket ind - så pakker altid selv ind. 

I år er et mix af det tidsmæssige aspekt. 
Der er nogle med hjemmelavede gavemærker der har taget et godt stykke tid at få færdige mens de sidste er med masking tape og neonstickers. Det sidste var nemt og hurtigt - plus det ser godt ud (synes jeg). 

Døm selv og snup gerne til inspiration. 

// Gavemærker lavet af en næste færdigfoldet stjerne med stempeltryk eller klistermærker // Origami glitterstjerne // Origami sløjfe //
... Og lidt masking tape + bånd


// Neon stickers fra Søstrene Grene // Masking tape // Neon snor //


Man kan også bare være helt ærlig omkring indholdet - hvem siger det behøver være kompliceret? Derfor ser bagsiden sådan ud ;)


Hvordan har du det med indpakning af gaver?


onsdag den 11. december 2013

DIY: Origami krans

Hvis du ligesom mig ikke kan tåle gran eller bare synes origami er sejt, så kig med her. 



Jeg har lavet en DIY på en origamikrans jeg fik kreeret igår. Nu pynter den flot uden på vores dør i opgangen. Jeg har fået inspiration og en sparsom foldevejledning herfra - jeg blev dog lidt forvirret af hvad der var op og ned og ud og ind ud fra den tegnede vejledning på den side, derfor har jeg lavet en med billeder.

Materialer:
- Dekorativ papir (jeg har brugt design paper 20*20 cm med julemotiv fra Søstrene Grene)
- Skærekniv
- Skæreunderlag
- Lineal
- Limpistol
- Hobbylim (Jeg er stor tilhænger af den fra Panduro)
- Ophængsring til uro (købt i Panduro til ca. 20 kr)
- Rød satinbånd (Jeg har brugt 7 mm's tykkelse, købt i Søstrene Grene)
- Falseben (kan undværes, mit er fra Søstrene Grene og kostede et par kroner).

Jeg har brugt kvadratiske stykker papir på 5 * 5 cm.
Til min krans har jeg lavet 26 stjerner á 5 kvadrater hver - i alt 130 kvadrater.

1) Du skal bruge et 5 * 5 cm stykke papir. 
2) Start med at folde det diagonalt efter stregen på billede 2)
3) Så ser det sådan ud.
4) Fold den ene hjørne ind så kanten flugter op af den midterste kant.

5) Fold det andet hjørne ind til midten også.
6) Fold papiret ud og fold det nederst hjørne op så det flugter med de to sidst foldede kanter (se billede 7) ).
7) Fold det øverste hjørne ned, men ikke helt ned til den sidst foldede kant.
8) Fold højre og venstre side ind til midten. Så det ser sådan ud.

9) Fold bagud på midten, så det ser sådan ud.
10) Fold den øverste "vinge" ud.
11) Fold den nederste spids op under den mønstrede trekant.
12) Fold herefter "vingen" tilbage ned over.

13) Hold dutten som på billedet, så den danner en lille skål.
14) Fold den nederste del af skålen op, så kanten derved får et knæk.
15) Fold herefter det øverste hak i skålen ved at presse det ned i skålen.
16) Gentag ovenstående punkter med 4 andre kvadrater...

17) - 20)  Lim alle delene sammen.
20) Så har du første stjerneblomst

21) Når du har omkring 26 stjerneblomster er du klar til at lave kransen.
22) Brug en form for ring (jeg har brugt en ring der er beregnet til uroer fra Panduro)
23) Vikl satinbånd rundt om for at skjule plastikringen.
24) Lim blomsterstjernerne på med en limpistol.


Voila...





tirsdag den 10. december 2013

Tumling vs minimonster

I disse dage spørger jeg mig selv aften efter aften: Hvor er min søde dreng? 
Han er virkelig et minimonster. Jeg skriger inde i mig selv: "DET ER BARE EN FASE!" - for hvis der er én ting jeg har lært som mor, så er det at ALT er en del af en fase. 

I disse dage tager det rask 2 1/2 time at få puttet minimonsteret. Han siger nej til alt, prøver grænser og nægter at sove. Jeg har prøvet at rykke sengetiden en halv time den ene vej og en halv time den  anden vej - intet resultat. 

Og nu sidder jeg så her;  der hvor jeg havde svoret at JEG hvert fald ikke skulle sidde. For hvem fanden gider sidde inde ved siden af barnets seng til det falder i søvn? Og der er jo kun at lave en dårlig vane og bla bla bla. 
Jeg æder mine fordomme råt. Jeg sidder her. Og jeg bliver siddende til han sover. Hvert fald i dag (og igår... Og i forgårs... Og dagen før det...). 
Klokken er 20.10 og jeg vil have min aften "voksentid" tilbage. Det er bare en fase, det er bare en fase...


mandag den 9. december 2013

Give Away på instagram

Jeg har sat en lille advents give away igang på Instagram.
Du kan vinde et sæt af mine populære juletræer med tryk og neondetajler. 
Lisbet var så heldig at vinde et sæt til blogtræf for en måneds tid siden. 

Gå på instagram og del billedet med hashtagget #JeansJeansJulGA 


Har du ikke instagram? - del billedet på din blog og smid en kommentar til dette indlæg med et link til der hvor du har delt billedet. Så smider jeg dig med i puljen :)

fredag den 6. december 2013

Fik du ikke læst artiklen?


Artiklen jeg har medvirket i var, som tidligere skrevet, i avisen i fredags.
Jeg opdagede med det samme at det var en abonnementsartiklen - dvs en artikel man skal have abonnement hos JyllandsPosten for at læse. Min søde veninde gjorde mig dog opmærksom på, at man rent faktisk godt kan læse artiklen gratis. 
Man kan få en måneds prøveabonnement hos JyllandsPosten UDEN binding (det skulle gerne komme frem hvis du går direkte ind på artiklen) - så kan alle der har lyst gå ind og læse den. 

Tjek den ud og vær med til at bryde tabuet. 

tirsdag den 3. december 2013

Om at træffe en svær beslutning

Det er gennem det sidste stykke tid gået ned af bakke og hver dag er blevet en større og større kamp. En kamp som er svær at kæmpe.

Jeg må kaste håndklædet i ringen mens der stadig er et håb forude. 
Jeg har idag taget orlov fra mit studie og derved udskudt mit studie et halvt år. Jeg kan ikke kæmpe mere hver morgen for bare at komme ud af døren. Jeg bliver nødt til at have styr på mig selv. 
Jeg ved ikke om jeg er helt afklaret med beslutningen - men den er truffet. 
Nu skal alt det praktisk blot ordnes og så kan jeg forhåbentlig få lidt mere ro på. 

Overskudsmor med mange bolde i luften. Sådan ser mange mig, rigtig mange. 
Sandheden er at jeg ikke kan fokusere på noget i ret lang tid af gangen. Derfor ender jeg med at have mange bolde i luften - så kan jeg springe fra ting til ting. Det er en ting der er blevet værre og værre og for tiden så slemt at jeg ikke kan lave det samme end mere end 10 minutter af gangen ca. Det er et stort problem for mig i hverdagen i og med at jeg ikke kan koncentrere mig om fx at se et program i tv, stå i køkkenet og lave mad der kræver min opmærksomhed eller læse i en bog. 
Marvins aktivitetsniveau passer mig det godt. Han gider ikke lave det samme i 10 minutter, så med ham kan jeg som regel godt koncentrere mig. 
Men jeg får brug for en "time out" - brug for at lukke alting ude. Enten bare ligge i min seng og lave ingen ting eller også gøre det jeg nyder mest. Kreative ting. 
Misforstå mig ikke. De kreative ting kan jeg heller ikke koncentrere mig om, derfor har jeg altid gang i mange projekter på samme tid. Så kan jeg bedre koncentrere mig lidt om hver projekt og i sidste ende nå i mål med dem alle. 

Tag dig sammen! Jeg tager mig sammen, hver evig eneste dag... Jeg hænger i... Jeg kæmper. 
Jeg kæmper hver dag for ham her:

En weekend med julemarked

Er endelig ved at have styr på alt fra weekenden. Der var meget der skulle pakkes sammen, holdes styr på og ikke mindst pakkes ud igen der hjemme.
Jeg har sat de resterende ting til salg på Instagram med hashtagget #jeansjeanssalg - kig forbi. Der er fri fragt ved køb for 300 kr ugen ud. 



Hvis jeg skal være helt ærlig var markedet ikke som forventet.
Havde jeg vidst hvad jeg ved nu, var jeg ikke taget afsted. 
Det var som om det var blevet opsat til at være noget det ikke var. Og kort og godt synes jeg det er fuldstændig grotesk at tage så mange penge for en stand (1000 kr pr. stand - vi havde 2) når markedet ikke var større og reklamen ikke var bedre. 
Jeg havde en klar fornemmelse af at mange af dem vi fik snakket rigtig med i vores stand, var folk der gjorde sig til kende fra enten blogland eller Instagram. Det er selvfølgelig VILDT fedt at alle de mennesker kom - men efter min mening kan det ikke være rigtigt jeg selv skal tiltrække størstedelen af mine kunder, med den hamper pris der burde dække markedsføring. 
Jeg hørte om folk der boede i Roskilde som ikke vidste markedet var der. Det skal lige siges at i weekenden var der hele 3 julemarkeder i Roskilde. Det kan så både være godt og skidt. 
Min svigermor fortalte også at hun havde svært ved at finde det fra stationen. Og hvis folk ikke kan finde vej - så kommer de jo heller ikke. 

Jeg håber virkelig arrangørerne vil tage det til sig og enten skrue ned for prisen for en stand eller skrue op for markedsføringen.
Og ja, bloggere er gratis reklame men (undskyld mit franske) det bider også en i røven hvis bloggerne ikke er tilfredse i den sidste ende. 

En rigtig positiv ting var dog alle de flinke folk jeg mødte. Det var grobund for et nyt netværk og jeg fik snakket med rigtig mange af de andre stande. Virkelig fedt!
Og sidst men ikke mindst har det været en fornøjelse at lære de tre andre tøser i standen bedre at kende!

Jeg vil meget gerne høre DIN mening om markedet hvis du var forbi eller måske endda havde en stand der. 

lørdag den 30. november 2013

Roskilde Julemarked 2013 - vi er der også imorgen


Dagen idag har stået på Roskilde Julemarked.
Vi er der også imorgen fra 10-17, så kig endelig forbi. Det foregår på Musicon (hal 10) på Rabalderstræde 1 i Roskilde.

Her er lidt billedspam fra dagen:

Øverst til venstre:
// JeansJeans puder - grafiske og unikke håndtrykte // 
Øverst til højre:
// Hjemmelavet fudge (Fingernem) // JeansJeans håndtrykte juletræer med neonstjerne og neonstikning // Clips, O-ringe og MAM-adaptorer i løssalg (JeansJeans) //
Nederst til venstre:
// Suttesnore med trykknap (JeansJeans) //
Nederst til højre:
// Cowboypuder (JeansJeans) // Hestepuder (JeansJeans) // Unikke håndtrykte Mumi puder (JeansJeans) // Finurlinger (sanseterninger) med bjælde og knitrelyd (JeansJeans) // Mumi rangler (JeansJeans) // Pige regnbue pude 35 * 35 cm (JeansJeans) // Retro soveænder (JeansJeans) //

Øverst til venstre:
// Sengerend (JeansJeans) // Retro karklude (Slinkys Skaberier) //Ærteposer (Slinkys Skaberier) // Julesokker (Fingernem og Slinkys Skaberier) //
Øverst til højre:
// Cirkelranke (Slinkys Skaberier) // Navneprints på bestilling (Dottie)
Nederst til venstre:
// Sky barnevognsvedhæng (Slinkys Skaberier) // Mumi prints (Dottie) // Quote prints (Dottie) //
Nederst til højre:
// Junior- og babysengetøj med sansemærker, piping og kontraststikninger (JeansJeans) // Dukkesengetøj (Slinkys Skaberier) // Julesokker (Fingernem og Slinkys Skaberier) //


Øverst til venstre:
// JeansJeans håndtrykte juletræer med neonstjerne og neonstikning (JeansJeans) // Dukkerangler (Slinkys Skaberier) // Tehætter (Fingernem) // Telefon sovepose (Fingernem) // Flettede møtrik halskæder (Fingernem) // Flagranker (Slinkys Skaberier) //
Øverst til højre:
// Unikke håndlavede collager med flotte neon kontraster (Dottie) // Mumi halskæder med Mumrikken (JeansJeans) //
Nederst til venstre:
// Grankogleophæng (Fingernem) // Nusseklude/sanseklude (Fingernem og Slinkys Skaberier) // Babydynebetræk (Slinkys Skaberier) // Make-up punge (Fingernem) // Retro make-up punge/penalhuse (JeansJeans) // Cafépusletasker (Fingernem) // Leo leggings (Fingernem) //
Nederst til højre:
// Leo body (Fingernem) // Baby tullebukser (Fingernem og Slinkys Skaberier) // Spisesmække i tekstildug med opsamler (JeansJeans) // Lange spisesmække (JeansJeans) //



... Og mange andre sager! Lækre puder fra både Dottie og Fingernem, vanter og huer fra Slinkys Skaberier og en masse, masse andre fine sager!

Har du set noget på billedet der har vakt din interesse? Har du spørgsmål om pris - send mig en mail :)
Nogle af tingene er solgt i dag, men der er stadig masser af ting tilbage til imorgen og til andre interesserede.

Jeg håber at se en masse af blogfolket imorgen - og giv jer endelig til kende, det er ret så hyggeligt.



fredag den 29. november 2013

Artiklen kom!


Jeg er lettet! Nu er den der, den er ude. Jeg skal ikke bekymre mig om det mere - hvert fald ikke de samme bekymringer jeg har haft de sidste par uger. 

Hjælp mig med at sprede budskabet!
Det værste du kan gøre er at gøre ingenting...

Bryd nu tabuet!

torsdag den 28. november 2013

Bryd nu tabuet - IMORGEN FREDAG

Nu tror jeg det lykkes. 
Jeg håber det lykkes. 
Men tør jeg tro på det? Ærligt, så ved jeg det ikke. 



Journalisten der har formidlet min historie, min kamp, kontaktede mig her til aften for at fortælle artiklen (endnu engang) er rykket. Denne gang til imorgen!
Han undskyldte mange gange for alt det rykken frem og tilbage - især med et så følsomt emne. 
Det har været frustrerende for mig og er det stadig. 

Julemarkedet i weekenden fylder meget lige nu og jeg føler ikke helt jeg både har plads til det ene og det andet på samme tid - det er en helt anden snak. Oven i det er Marvin også syg, eller stadig syg om om man vil... Bekymringer er der nok af. 



Lur med i JyllandsPosten imorgen og hjælp mig med at bryde tabuet. 



tirsdag den 26. november 2013

Årets pakkekalender til Marvin

Jeg er vokset op med pakkekalender og husker det primært som rigtig hyggeligt - og dels at jeg var møg bange for den nissemand der hang i gangen hvor min gave lå i hans lomme på maven. 
Min mor er vild med julen og har altid hygget ekstra meget med mig. Vi har bagt, lavet havregrynskugler med perlesukker efter en rigtig gammel familieopskrift og siddet hver morgen i bælgragende mørke kun med et stearinlys og læst julehistorie.
Nogle af de ting er ting jeg rigtig gerne vil føre videre til Marvin. Bla. pakkekalender og at læse julehistorie. 

Allerede i september måned købte jeg alle julegaver til samtlige børn i familien + pakkekalender gaver til Marvin.
Marvin havde spinnet 50% rabat på et helt køb i Fætter BR. Det var længe før realiteten med psykologkvoter kom i mig kendskab - havde jeg vidst hvad jeg ved nu, var pengene nok ikke lagt der. 
Men nå, sådan kan man altid være bagklog og tror ikke rigtigt psykologen vil tage mod er duplosæt som betaling?

Her er gaverne:
Adventsgaverne:
// Duplo "Planes - Dusty & Chug" #10509 // Bosch skruemaskine // Duplo "tog med tal" #10558 // Schleich traktor //

Øverst til venstre (Lørdagspakker):
// Duplo "Kreativ Sortering" #6785 // Duplo 
"Basic klodser" #5509 // Mumi klods puslespil //

Resten (hverdagspakker):
// Schleich dyr // Fisher Price Little People bil // Cars bilnøgler // Cars bil med øjne der kan "rulle rundt" // Jule pixibøger //


Aaaaand done!

Det var meningen Duplo-kasserne skulle deles op over flere dage, men moren havde købt alt for mange gaver... Ups...

Har i nogle særlige pakkekalendertraditioner?



søndag den 24. november 2013

JeansJeans på julemarked

Jeg har lavet et lille udpluk af nogle af de ting jeg vil have med på Roskilde Julemarked der løber af stablen i næste weekend den 30. november - 1. december fra kl 10.00-17.00 begge dage. Som tidligere skrevet vil jeg have en kæmpe stand sammen med de 3 skønne tøser  Maria (Slinkys Skaberier), Henriette (Dottie) og Anne-Sofie (Fingernem)

Ovenpå min følelsesmæssige rutsjetur har jeg haft brug for at begrave mig i kreating. De er og bliver mit frirum. Et sted jeg ikke skal bekymre mig om alverdens problemer. 
På den måde har det været ret afstressede at lave ting til markedet, men også lidt presset til tider. Det er bare så rart at føle der er noget man rent faktisk godt kan finde ud af - og at der er ting der kan lykkes for en.

Her kommer udplukket:


// Håndtrykte unikke juletræer med neonstikning og neontråd til ophæng // Penalhuse - Make up punge - Krea-etuier - Cafépusletasker i lækre retrostoffer // Fantastisk sengetøj i både baby og juniorstørrelse hvor der virkelig er kræset om detaljerne // Laserudskåret Mumrik (Mumi) halskæde i lædersnor //


// Søde cowboypuder // Hestepuder der matcher cowboy'en //


// Håndtrykt Mumi pudebetræk til 35*35 cm pude med trykknaplukning og lækre detaljer // Håndtrykte forsyede mumifigurer // Formsyede mini puder med Mumimor og Mumifar // Rangler med alle Mumi karaktererne //


// De lækreste retro soveænder der elsker at putte under dynen //


// Et kæmpe udvalg af JeansJeans puder i alle afskygninger. Fælles for puderne er lækre piping og stikningsdetaljer samt trykknapslukning. 

Ses vi?

Ps. Er du på Instagram? Kig forbi - vi afholder en stor fælles give away med nogle ret så lækre produkter. Du kan vinde dem alle 4!




Bryd nu tabuet - ikke idag...

En følelse af tomhed og et "hvorfor?".
Jeg sidder med avisen i hånden og har bladret den igennem de første 50 gange. Hvor er min artikel? Ikke her...

Hvorfor er der ikke en eneste der har gider fortælle mig den ikke kom idag?
Hvorfor vælger man at lade være med at sige noget til et forvejen meget skrøbeligt menneske? 
Hvorfor er min historie ikke vigtig nok?

Jeg graver mig ned... Først under dynen og så må jeg se om jeg når længere end til der idag...

Tabuet der ikke skulle brydes... Ikke idag. 


En lille update: I mangel af mere overskud, sendte jeg journalisten en SMS. Han svarede overraskende tilbage, at han selv var blevet noget overrasket og ikke vidste den ikke kom i avisen. Redaktøren havde sagt den kommer i næste weekend, for at give extra plads til en anden artikel. Jeg gætter på det er den store artikel om gensidig forsøgerpligt der har overrulet "mig". 
Så på søndag satser jeg endnu engang...

lørdag den 23. november 2013

Tak

Tak er et kort ord - 3 bogstaver - men TAK for alt jeres feedback på mit forrige indlæg. Jeg er overvældet og på samme tid er det nogle rigtig svære dage lige nu. Jeg hænger i. Jeg kæmper.

Tak!

^^ Ovenstående skrev jeg for snart 3 dage siden, det blev ikke postet, for det blev aldrig færdigt. Det hele har stået lidt i stampe siden sidste indlæg.
Det er som om jeg har gået rundt langs kanten af det her kæmpe store hul det sidste stykke tid, jeg har følt mig ovenpå - ellers ville jeg jo heller aldrig nogensinde have stillet op til en landsdækkende artikel. Jeg var oppe af mit hul, hvert fald nogenlunde. Gad vide om jeg trådte forkert? Og hvor trådte jeg forkert? Lige nu befinder jeg mig hvert fald ret langt nede i det og kan ikke finde vejen op. Jeg famler i blinde, her er mørkt.
Jeg er blevet tvunget til at læse min egen historie og se sandheden i øjnene, måske det er det der rammer så hårdt lige nu. De sidste par dage har været de værste i lang tid. Det er ikke som jeg havde "regnet" med. Jeg havde håbet at denne artikel ville få mig mere ovenpå - at den ville sige det hele var okay. Artiklen er okay og jeg er meget spændt på imorgen hvor jeg endnu engang skal læse den - denne gang er det bare ikke kun mig der kan læse den, men også alle andre.
Er jeg okay? Ikke lige nu...

Det er som om jeg står på den ene side af en kæmpe mur, og egentlig bare gerne vil stå på den modsatte side. Det at jeg ved, at artiklen "kommer frem" imorgen gør (måske) vejen lidt nemmere for mig.

Det er måske volapyk, men det er volapyk jeg har tænkt over i 3 dage...


Hjælp mig med at bryde tabuet... Hjælp mig med at sætte fokus på den her tilstand der er så tabubelagt, både at snakke om og stå i.

Du kan læse min historie (eller hvert fald en god del af den) - og ikke mindst den situation jeg står i lige nu - imorgen søndag i JyllandsPosten.





mandag den 18. november 2013

Min største hemmelighed, mit største tabu

Jeg har en bøn - en bøn til alle jer i blogland, en bøn som netop DU kan hjælpe mig med.
Det her er ikke en reklame for en eller anden give away du kan vinde, det her handler om at hjælpe andre, om at ændre systemet. Det er ikke en skræmmekampagne, det er virkeligheden. Det er virkelighedens grimme side. Det er min virkelighed. Bagsiden af medaljen om man vil.

Jeg har gennem de sidste 2 uger snakket med en journalist. En journalist der har formået at formidle mit tabu. Et tabu der er rigtig mange kvinder der går rundt med. Et tabu der skal brydes.

Jeg har en bøn til DIG:
Hjælp mig med at hjælpe andre. 
Hjælp mig med at få sat fokus på det her. 
Hjælp mig med af få ændret noget der er så forkert som det nærmest kan være. 



Hør mit råb om hjælp, for jeg er langt fra den eneste der forgæves råber på hjælp.
Jeg famler i blinde, i håb om at der er nogen derude der har en højere stemme end jeg har, i håb om at jeg og andre kan få den hjælp vi burde være berettiget til.

Hvad er mit tabu?
Hvad er min hemmelighed?

Fødselsdepression

Der var ordet. Ordet jeg har benægtet i SÅ lang tid. En sygdom, et stempel, en virkelighed jeg helst bare ville spole over. Desværre er det ikke en film.

En jounalist har taget min historie til sig og har formidlet den for mig. 
På søndag d. 24. november 2013 vil min historie være trykt i JyllandsPosten.
På søndag starter en ny virkelighed for mig, jeg skal ikke gemme på min hemmelighed mere. Nogle husker måske mit indlæg tilbage i juni måned sidste år - jeg var ved at eksplodere, men jeg bildte mig ind at det bare var en af de dage det var hårdt at være mor. Det var det også, men sandheden er, at jeg i en periode på halvandet år stort set har haft flere negative dage end positive dage.

Hvorfor træder jeg frem med min historie? Der er 2 grunde til det. 
Den første og største grund er, at vores system er så forkert skruet sammen at jeg (og alle andre depressionsramte) ikke kan få den støtte der er brug for pga et såkaldt kvoteloft. 
Psykologerne har et kvoteloft for hvor mange penge de må tjene på patienter med henvisningsdiagnosen "Angst og depression" - min psykolog nåede sin kvote ultimo september. Siden der har jeg ikke kunne få støtte til psykologbehandlinger. Hurra for et velfærdssamfund. Var jeg blevet "diagnostiseret" og havde fået hjælp i foråret, havde jeg kunne gennemføre min behandling inden loftet var nået. Det var jeg så bare ikke, så jeg kan genoptage min behandling til januar eller betale alt selv. Det har vi ikke råd til - og hvor blev vores velfærdssamfund af? Var jeg selvmordstruet, ville jeg høre til i en anden pulje og kunne også få hjælp nu - jeg vil ikke miste livet - jeg vil bare gerne hjælpes.
Den anden grund er, at jeg gerne vil sætte fokus på det her massive tabu der er. Jeg vil gerne bryde "stempelkande-idyllen" - det skal være lovligt at sige det hele er noget lort. Kort og godt.

På søndag kommer min artikel ud i det danske land.
Update: Som du kan læse her gik det ikke helt som forventet, og jeg har fået besked om, at artiklen vil komme i JyllandsPosten søndag d. 1. december 2013.
Jeg har lovet mig selv at være åben omkring det her nu. Jeg ved hvad blogland kan gøre, og jeg håber af hele mit hjerte at jer der sidder derude på den anden side, vil hjælpe mig i min kamp:
En kamp for mig selv, og en kamp for retten til behandling.

Bryd nu tabuet!



mandag den 11. november 2013

Velkommen til det virkelige liv

Sådan følte jeg det imorges da uret ringede kl 6.00. Efter en uges ferie startede det "virkelige liv" op - velkommen i 10 ugers praktik.
Det bliver fedt! Og flere udfordringer at junglerer med når både mor og far er studerende. 

Jeg er kommet i praktik på Glostrup hospital og skal primært have med akutte apopleksi patienter (blodprop i hjernen) samt apopleksi rehabiliteringspatienter. Uden tvivl MEGA spændende, men også lidt af en mundfuld. 


Jeg føler mig klar og første dag gik rigtig godt. En masse intro bombarderet i hovedet på en, men også en masse åbne mennesker der tog imod os alle. 

Efter næste eksamen kan jeg kalde mig klinisk fysioterapeut og mangler herefter kun 6 måneder før jeg kan kalde mig professionsbachelor i fysioterapi. 

Hvor fedt er det ikke lige?!



søndag den 10. november 2013

Virtuelt rod

Jeg beklager rodet ;) Jeg leger lidt med et nyt design til bloggen - inspireret af søde frk Fingernem :)
Marvin er syg med halsbetændelse og er bare rigtig skidt. Det betyder han også sover lur inden for, og moren skal være stille imens. What to do? ...Bloggen står for skud.

Jeg har prøvet at lave nogle ikoner i sidebaren for at lette både at følge mig via bloglovin, sige hej på Instagram eller sende mig en mail hvis nogen skulle have lyst til det. Læg endelig lidt feedback hvis du har ris eller ros....

Jeg mangler at få lavet en rigtig fin header. Jeg har designet på papir, men jeg kan bare ikke få det til at fungerer når jeg leger med det. Hvis der sidder en derude der er god til sådan noget, så hører jeg gerne fra dig. Vi kunne evt lave en byttehandel af en art?

Jeg regner med snart at præsenterer et lille smugkig på nogle af de sager jeg vil have med på Roskilde Julemarked i weekenden den 30. november - 1. december fra 10.00-17.00 begge dage.

Indtil da kan i sende god-bedring tanker til den her gut:





torsdag den 7. november 2013

Kom og kig, kom og kig...!

Det bliver super fedt!
Jeg er gået sammen med 3 andre skønne tøser. Nemlig: Maria (Slinkys Skaberier), Henriette (Dottie) og Anne-Sofie (Fingernem) om at have en stor stand på Roskilde Julemarked! Det bliver ikke mindre end AWESOME!

Det foregår på Musicon i Roskilde den 30. november og 1. december fra kl. 10.00-17.00 begge dage. Vi vil blive super glad hvis lige præcis DU kigger forbi - og giv dig endelig til kende, selvom vi bare er nogle skøre tøser fra blogland.

Vi syr på livet løs og finder på hyggelige og ikke mindst unikke ting der skal med på markedet. Og hvorfor gør vi det så? Fordi vi kan! Og fordi vi alle nyder de kreative sysler og elsker at udtrykke os gennem kreativitet.

Jeg har allerede flashet lidt af mit udvalg her - der er en god blanding af Mumi rangler, cowboydukkepuder, babysengetøj, junior sengetøj og ikke mindst JeansJeans puder.

Idag har jeg leget lidt med tryk og tror helt sikkert det er noget jeg skal arbejde videre med:



(Og ja, jeg ved godt jeg har glemt at trykke den ene hånd - men dette var bare en prøve).

Hvis nogle af jer er på Instagram kan i følge vores små sneakpeeks med hashtagget #fsdjjulemarked (Pssst har du svært ved at huske bogstaverækkefølgen? For Søren Det' Jul Julemarked ;) Eller bare for bogstavet i hver af vores blogge. You decide...)


Husk:
Creativity is intelligence having fun 

lørdag den 2. november 2013

Krea i lange baner

Jeg arbejder på noget, og jeg kan love jer for at det bliver godt! 

Indtil videre er der en posefuld:


Er du blevet nysgerrig?

Fortsættelse følger....

fredag den 1. november 2013

Om at være studerende mor

I did it! Jeg blev færdig med den (skide) eksamensopgave, nu er det bare at vente....


Der har været lidt (for) stille på bloggen den sidste uges tid, men jeg har siddet dybt begravet i eksamensopgave. Det er den sidste eksamen jeg har på skolen - snart hedder det praktik, så bachelor og ja, så venter den "virkelige verden". 

Min sidste eksamen var ude i praktikken, Marvin skulle køres ind i vuggestue, han havde mellemørebetændelse og det var slet ikke sådan jeg havde regnet med det skulle være op til en eksamen. 

Denne gang er det gået anderledes. Det er stort set gået lige som jeg havde tænkt mig. 
Marvin har været i vuggestue, manden har været på sit studie/i labratoriet og jeg har kunne fokusere 100 % på min opgave. 
Denne gang har vi forventningsafstemt. 
Vi er to studerende herhjemme - og hvem har "mest ret" til at læse/skrive og hvem skal agere "aktiv forældre"?
I denne uge har jeg været studerende mor - med stort "studerende".
Jonas har ageret den "aktive forældre" mens jeg har siddet med hovedet i computeren, siddet på biblioteket fra morgen til aften og igen siddet med hovedet i computeren når jeg kom hjem efter de havde spist aftensmad. 
Det har været en hård uge! Men fuck det (nu kommer ego-trippet):
JEG HAR DÆLME VÆRET SEJ!
... Min mand har været sej og Marvin har været sej!

Det er svært at få skabt en harmoni mellem titlen "studerende" og titlen "mor" i en eksamensperiode. Herhjemme har vi fundet ud af at det er nødvendigt at tilsidestille "mor" (eller "far") titlen for at komme i mål. Det gør mig ikke til en dårligere forældre, men det er et kompromis for at komme i mål med ens drømme. Det er midlertidigt og derfor er det okay. 

Denne eksamen har trukket tænder ud. Jeg har aldrig oplevet en så omfattende skriftlig eksamen med så stort et tidspres. Den generelle stemning i min klasse var "Fuck!".
 Ukendt case, 4 døgn til at løse opgaven med et omfang på 24.000 tegn (12 normalsider). 
I den sidste ende nåede jeg det og opgaven er nu afleveret. Det er en skøn følelse!

Man kan hvad man vil! Jeg vil være en god rollemodel for min søn og have min uddannelse. Det samme vil Marvins far. 
We can do this!

søndag den 27. oktober 2013

Skønt, skønt blogtræf

Igår var jeg til blogtræf hos søde Linda
Det var en SÅ hyggelig dag der stod i kreativitetens tegn (og i snakketøjets tegn). 

Jeg har tidligere set hvor meget folk har produceret til nogle af de blogtræf i Jylland - og jeg forstår slet ikke hvordan man kan nå så meget, hvis man også skal nå at snakke... Og spise... Og snakke... Faktisk hyggede jeg mig så meget at jeg kun fik taget et sølle billede hele dagen - det var altså mega hyggeligt!

Vi var 16 deltagere, hvoraf jeg kun har mødt Fingernem en gang før, så det var virkelig spændende. 

Deltagerne var:
- Linda med bloggen Boldreels kreative hjørne
- Lisbet med bloggen LLL og Co.  
- Linette med bloggen Det´ hyggeligt
- Anne-Sofie med bloggen Fingernem
- Pia med bloggen Kreative Pips
- Pia med bloggen Hæklenålen
- Susan med bloggen Annas mor blogger
- Lene med bloggen Ting og tanker
- Helle med bloggen Belladotte
- Susanne med bloggen Mit krearum
- Gitte med bloggen Rav og krat
- Laila med bloggen Hyggemor
- Nikoline med bloggen Muslingens mor
- Karina med bloggen Uglemors Verden 
- Gitte med bloggen Tanker fra Anker
og så self. mig ;)

Der var blevet lavet en skøn goodiebag, den fortjener simpelthen et indlæg for sig selv. Så det får den!

Vi startede med en lille pakkeleg. Jeg var så heldig at få Pia med bloggen Hæklenålens pakke med en herlig hæklet skildpadde og en bøtte skønne lakridser. 

Min gave fik  Lisbet med bloggen LLL og Co. Gaven var et sæt med grafiske juletræer jeg tidligere har vidst frem på bloggen her.

Normalt syr jeg jo mest, men jeg magtede simpelthen ikke at slæbe på symaskinen. Istedet havde jeg pakket hækleting og tegnesager. Jeg kunne absolut ikke bliver venner med hæklegrejet, så jeg tegnede istedet. 

Mit "produkt" blev denne zentagles tegning:


Det krævede DYB koncentration ;)
Billedet er lånt fra Anne-Sofie/Fingernem



Da jeg kom hjem måtte jeg lige prøve igen og resultatet blev dette firben:



Hvad synes i?

Til sidst vil jeg runde af med en kæmpe tak til Linda! Det var et SÅ godt initiativ og jeg kommer gladeligt igen :)

torsdag den 24. oktober 2013

Om at lege teenager

Ja det er mig lige nu...
Jeg sidder uden for en 3 butik og venter spændt. Jeg skal have en ny telefon med MASSER af plads. 
Kald mig teenager... Jeg gjorde det også sidst med en lille bebs i barnevognen. Denne gang sover min dreng derhjemme og jeg er taget selv afsted. Farmand blev hjemme.

Fields by night: