Det hele startede for 10 år siden. Det var en kold og regnfuld dag, som normalt er forbundet med noget trist, men det var som om de to piger begge hørte sangen "... All ways look on the bright side of life...", for der stod de, i silende regnvejr og skraldgrinede. Et grin der skulle blive grundlaget for venskabet, et grin der bandt dem sammen, et grin som der altid kan tænkes tilbage på, et grin som altid grines når de to piger ses.
De kommende år gik der sjældent en dag uden de to piger så hinanden. Om den stod på Disney spil med dårlig grafik på en old gammel Play Station 1, spisning af en kæmpe bøtte bolsjer, tage fjollede billeder, stene film, eller grine - det var underordnet, det var selskabet der betød noget.
De to piger var en kæmpe del af hinandens hverdag i mange år...
... En dag måtte det slutte brat, deres verdener blev delt. Den ene pige skulle flytte til København...
Hvordan skulle et venskab kunne holde til den store afstand? De to piger boede nu i hver deres ende af kongeriget...
Dette måtte være den ultimative venskabstest...
... Nu er vi knap 5 år senere henne, hvor verdenerne blev delt - og hvad skete der så?
Jo, det skal jeg fortælle dig...
De to piger er stadig de bedste veninder. Man kan godt hedde Maria og bo i jylland, og hedde Jeanette og bo i København + stadig være bedste veninder...
Der går sjældent en eneste dag uden jeg tænker på min bedste veninde. Vi snakker langt fra sammen hver dag - men i virkeligheden er det ikke det der betyder noget. Det der betyder noget er, at jeg ved der sidder en skøn og fantastisk pige som altid vil være der for mig. "Intet godt, er godt nyt" - JA! Det er det. Et venskab skal efter min mening aldrig være afhængig af at man skal snakke sammen et hvis antal gange inden for en bestemt periode.
Jeg kan være så dårlig til lige at sende en sms eller andet - men måler man et venskab i antal modtaget sms'er? I vores venskab gør man ikke...
Jeg tænker aldrig: "Er hun sur på mig? Hvorfor kontakter hun mig ikke? Er der noget galt?". Nej, der er ikke noget galt, for så ville jeg have fået det at vide.
Min søn er velsignet med at kunne mærke alt den kærlighed fra min bedste veninde - og jeg håber du sidder derude, og ved hvor meget du betyder!
Ord kan ikke sige det, men de skal de heller ikke...
... Og de levede lykkeligt til deres dages ende... Som veninder... <3
Maria, you are the best...
Let's go down memory lane together...
... Jeg elsker dig!
(... Og hormonella her sidder og bliver helt rørt...)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Som et solstref på en regnvejrsdag kiggede du forbi...
Læg gerne en kommentar, så bliver jeg så glad :)