tirsdag den 27. december 2011

Man har et standpunkt... Til man tager et nyt...

Og ja, jeg havde jo forelsket mig i en Odder Zip barnevogn med X-dreamstel. Det var i mine øjne vognen.
Men som skrevet længere ned endte vi med en Odder Victory Fall limited edition - lige ind til hormonella her bare slet ikke kunne forene sig med valget.

Jeg modtog her den anden dag en reklame-mail fra BabySam, hvor der til min store glæde stod "Spar op til 40% på barnevogne - Odder, Emmaljunga, Brio...". Og sørme om der ikke var et billede af en Zip-modellen. YAY!

Det kunne jo ikke være anderledes end hormonella her valgte, at stå op kl 7.00 idag, vække manden og drage afsted til BabySam. Jo tak, vi var der kl 7.50 - det er dælme tidligt! (De åbnede kl. 10.00).
Vi var så også nr. 1 i "køen" (bestående af manden og jeg) helt indtil kl 8.50 hvor der dukkede en mere op. Fik jeg sagt vi havde en bonus i form af støvregn? Øv, siger jeg bare.

Men alt i alt betalte det sig at vi kom SÅ tidligt.
Jeg fik fat i vognen + vi fik de tre kø-tilbud vi gerne ville have (en Esprit skråstol, førstehjælpssæt og babydyne + pude).
Hvad jeg ikke lige havde kalkuleret med var, at vi skulle have barnevognen med hjem idag da det var en udstillingsmodel, og vi derfor også skulle betale det hele. Jeg havde regnet med at den kunne stå hos BabySam til vi følte et behov for at hente den. Men nej.
Så med lidt assistance fra den kommende mormor og morfar lykkedes det os at vi kunne købe den idag. Tak for det!

Det endte med at manden måtte gå hjem fra BabySam med alt vores oppakning på barnevognen (så er den da testet) + hans egen cykel mens jeg cyklede lige så stille ved siden af. Yndigt!
Og nu står den fine vogn i lillemandens værelse, YAY!

Her er der lige et billede af den fine barnevogn!

1 kommentar:

  1. Det bliver så dejligt når mormor og lillemand rigtig skal på strøgtur med det fine køretøj.

    SvarSlet

Som et solstref på en regnvejrsdag kiggede du forbi...
Læg gerne en kommentar, så bliver jeg så glad :)