søndag den 22. september 2013

1 1/2 år idag

For 18 måneder siden lå jeg lige nu med en lille nyfødt dreng på maven af mig.
10 dage før termin, enden på en på mange måder frygtelig graviditet.
Den lille dreng hed Marvin og havde haft noget af en raketstart på livet. Hans mor var mere eller mindre i chok og hendes første kommentar til sit nyfødte barn var også: "Hvad laver du dog her?!".
Drengens far græd af glæde, mens moren lå og tænkte på hvordan det kunne være den våde klud aldrig var kommet på panden? 
Hvorfor stod "overlevelsespakken" til hospitalet der i stolen helt uåbnet? 
Hvor blev hele den seance af med, at skulle holde sin mand i hånden mens man var ved at (tro man skulle) dø af smerter?
Nåede jordmoderen lige præcis at redde den lille dreng fra at flyve ind i væggen bagved? 
Gad vide om den lille dreng var fløjet ind i væggen hvis jordmoderen ikke havde nået at sætte sig? 
Hvorfor stod der 10 mennesker, halvdelen med tårer i øjnene og stirrerede på mig - fra fodenden af?!
Blev rigtig mange mennesker faktisk lige vidne til en fødsel uden de havde regnet med det?
Hvorfor har jeg strømper på?

Disse tanker blev afbrudt af en social og sundhedshjælper der spurgte om hun skulle tage et familiebillede af den lille familie: "Øh nej, du står i fodenden, jeg ligger stadig med stængerne oppe! Situationsfornemmelse dame!". 

"Han er godt nok lille, hvor meget tror i han vejer?", spurgte jordmoderen. Scanningen dagen før havde udregnet en vægt på lidt over 3 kg. Moderen var optimistisk og gættede: "2800 gram". "Nej nej, så STOR er han hvert fald ikke.... Lad os veje... Jeg vejer ham lige igen... Næh, vægten siger det samme. 2505 gram og 48 cm, det er i sandhed en mini-mand i har fået jer". 


2 blev til 3 og efter 4 dage skulle den lille dreng med os hjem. Vores søn. Vores Marvin.

Marvin 2 måneder <3

Lidt billeder fra vores "eventyr":

Der var en herhjemme der havde lidt svært ved at tro på testene...

6 måneder henne...

Det aller første billede af Marvin - ca 15 minutter gammel.

Dagen vi blev udskrevet. Marvin er her 4 dage gammel.


Min kærlighed til den lille dreng er så stor, men det har også været ufattelig hårdt de sidste 18 måneder. 
Det er noget af det jeg har planer om at komme lidt ind på i den nærmeste fremtid. 

2 kommentarer:

  1. Tillykke med dagen til jer begge. Ja det er noget af en rutchetur at få børn. Og som dig har jeg begge gange tænkt, hvorfor vi dog skulle have alle de ting (mad til far osv osv) med på sygehuset, for det har ikke været nødvendigt :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :) Det er sjovt hvordan man kan have en idé om hvordan tingene bliver, og det så bare overhovedet ikke bliver noget i den retning ;)

      Slet

Som et solstref på en regnvejrsdag kiggede du forbi...
Læg gerne en kommentar, så bliver jeg så glad :)