lørdag den 28. september 2013

Stor dreng - stor seng

Allerede inden Marvin blev født købte vi en Stokke Sleepi seng.

Tanken dengang var egentlig at vi jo bor småt. Vi ville have Marvin hos os det første stykke tid. Altså der skulle være plads til hans seng i vores stue/soveværelse. Hvis i set forrige indlæg så ved i allerede hvor trangt det er uden en tremmeseng ;)

Jeg var længe forelsket i Leanders tremmeseng - det er jeg stadig. Men den passede bare ikke til vores behov på det tidspunkt (og så var der også lige prisdetaljen - ikke at prisen på Stokke er billigere, det er hips som haps - men mere om det senere). 

Jeg kunne rigtig godt lide at Stokke Sleepi sengen kunne gøres helt lille. Det passede perfekt ind i vores stue/soveværelse!
Vi havde dog ikke råd til at købe sådan en seng. Det endte med at jeg søgte Den Blå Avis tykt og tyndt og vi fandt en brugt med både vuggedelen og mulighed for at udvide til juniorseng. Haps! Jeg kan ikke huske hvad vi gav, men det var hvert fald halv pris af nypris. 

Vi havde ikke forudset, at Marvin ville rykke ind på sit værelse allerede som 2
mdr gammel. Med et kolikbarn var det tiltrængt med lidt "fred" når han endelig sov lidt. Vi havde en fast aftale med at Jonas for det meste hentede ham om natten når han skulle ammes og lagde ham ind igen bagefter. 
Jeg ved der er mange der ikke forstår hvordan vi kunne finde på at rykke ham på værelset så tidligt. Men altså. Vi bor småt! Der er ingen dør ind til hans værelse som er lige ved siden af hvor vi sover. Og i sidste ende var det jo vores valg. 

Idag er Marvin blevet en stor dreng. Han hentede selv sin potte på toilettet, fik hjælp til bukser og body, og sad derefter på potten til han havde tisset. Dygtigt dreng! Han var SÅ stolt. Der skulle både danses, high five's og klappes efterfølgende ;)

Oven på stolthedsbølgen tog jeg en hurtig beslutning om at tage siden af hans seng. Stort skridt! 
Jeg har er par gange de sidste par uger "fundet ham" nærmest hængende ud over kanten på tremmesengen, så jeg besluttede det er bedre han falder ud af siden end over den høje kant. 
Jeg trøster mig med at Stokke sengen er oval og det derfor ikke er hele siden der mangler. I nat har jeg sat sengeranden for og lagt en lille madras under hullet. 
Kryds fingre for en god nat.

Jeg har været vildt glad for sengen fra mini-seng til alm tremmeseng og nu håber jeg også vi bliver glade for den uden siden på...

Hvor gamle var jeres poder da siden kom af?


Det blev lidt extra sikret her den første nat, men han sov efter 30 min (7-9-13)

(Farverne blev lidt underlige med lyset halvt slukket og en blitz der sagde spar2)

5 kommentarer:

  1. Min den store har aldrig sovet helt ved siden af os - vi boede i en 2V lejlighed med STORT soveværelse, så der fik han fra start af sit eget 'hjørne'. Han kom i juniorseng, da han var 2 år og 4 måneder for der skulle vi bruge tremmesengen til lillebror :) lillebror kom på eget værelse da han var 3-4 måneder, for der sov han igennem, så der var ingen grund til han sov hos os. Synes det er vigtigt at gøre hvad der føles rigtigt for barn og forældre :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fedt at høre fra en anden der også har prøvet udfordringen ved at bo på lidt plads og måske gøre tingene lidt anderledes en gennemsnittet. Jeg tror helt sikkert på man skal finde ud af hvad der virker bedst for en selv - også selvom man ikke nødvendigvis følger mængden :)
      Jeg glæder mig til at møde dig til blogtræffet i Køge :)

      Slet
    2. Lige præcis :) ej, hvor fedt du også skal med i Køge :)

      Slet
  2. Årh, det er ikke sådan når de små "babyer" bliver til store drenge lige pludselig :)
    Den er så sød den seng, plus elsker altså den væg du har malet :-D
    Kh Sabrina

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Sabrina! Jeg tror heller ikke jeg bliver træt af den væg foreløbigt (heldigvis, haha).
      De små pus bliver så hurtigt store!

      Slet

Som et solstref på en regnvejrsdag kiggede du forbi...
Læg gerne en kommentar, så bliver jeg så glad :)