tirsdag den 3. december 2013

Om at træffe en svær beslutning

Det er gennem det sidste stykke tid gået ned af bakke og hver dag er blevet en større og større kamp. En kamp som er svær at kæmpe.

Jeg må kaste håndklædet i ringen mens der stadig er et håb forude. 
Jeg har idag taget orlov fra mit studie og derved udskudt mit studie et halvt år. Jeg kan ikke kæmpe mere hver morgen for bare at komme ud af døren. Jeg bliver nødt til at have styr på mig selv. 
Jeg ved ikke om jeg er helt afklaret med beslutningen - men den er truffet. 
Nu skal alt det praktisk blot ordnes og så kan jeg forhåbentlig få lidt mere ro på. 

Overskudsmor med mange bolde i luften. Sådan ser mange mig, rigtig mange. 
Sandheden er at jeg ikke kan fokusere på noget i ret lang tid af gangen. Derfor ender jeg med at have mange bolde i luften - så kan jeg springe fra ting til ting. Det er en ting der er blevet værre og værre og for tiden så slemt at jeg ikke kan lave det samme end mere end 10 minutter af gangen ca. Det er et stort problem for mig i hverdagen i og med at jeg ikke kan koncentrere mig om fx at se et program i tv, stå i køkkenet og lave mad der kræver min opmærksomhed eller læse i en bog. 
Marvins aktivitetsniveau passer mig det godt. Han gider ikke lave det samme i 10 minutter, så med ham kan jeg som regel godt koncentrere mig. 
Men jeg får brug for en "time out" - brug for at lukke alting ude. Enten bare ligge i min seng og lave ingen ting eller også gøre det jeg nyder mest. Kreative ting. 
Misforstå mig ikke. De kreative ting kan jeg heller ikke koncentrere mig om, derfor har jeg altid gang i mange projekter på samme tid. Så kan jeg bedre koncentrere mig lidt om hver projekt og i sidste ende nå i mål med dem alle. 

Tag dig sammen! Jeg tager mig sammen, hver evig eneste dag... Jeg hænger i... Jeg kæmper. 
Jeg kæmper hver dag for ham her:

14 kommentarer:

  1. Tror at du har truffet den rigtige beslutning. Du har klart brug for at slappe af og stresse dig af. Jeg har ikke læst artiklen i avisen - beklager. Men fra dine tidligere indlæg forstår jeg at du går eller er gået til en psykolog. Jeg ved ikke hvad du synes om det, om hvorvidt det hjælper dig. I bund og grund er det bare en snak som ikke ændrer din situation (efter min mening). Der findes en bog (kan lånes på biblioteket) "Aldrig mere stress", husker ikke forfatternavn. Den er skrevet af en praktiserende psykolog, som beskriver metoden om at slappe af og finde energi til at modstå svære situationer. Jeg har engang læst den af nysgerrighed, og synes at den er god til at forklare forskellige mekanismer og aktiviteternes virkning. Hun beskriver nogle eksempler på niveau med dit, og med et system kan man komme ud af det.

    Jeg har stor medfølelse med dig og håber at du kommer på den anden side af stresset/depression. (Det er vist blevet "skraldespands diagnose"). Jeg tror bare ikke at en psykolog kan flytte ret meget uden man selv gør noget...

    Kh

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu har jeg læst din kommentar igen og igen og jeg må ærligt indrømme jeg overhovedet ikke er enig med dig.

      Lige netop kommentarer som denne bekræfter mig i at tabuet ikke er brudt og at det skal brydes.
      "... uden man selv gør noget" - jeg GØR noget. Jeg regner ikke med at en anden kan kurere mig for det er MIG der er noget galt inden i.
      Og undskyld mig - men tror du ikke jeg kæmper? Tror du vitterlig bare jeg lader stå til og står på sidelinjen og regner med tingene fikser sig selv?
      Jeg kæmper en kamp hver evig eneste dag.

      Og der er stor forskel på stress og depression. Jeg har ikke stress.

      Slet
    2. Jeg beklager for at min kommentar blev opfattet på den måde som du skriver, men det var slet ikke det jeg havde i tankerne, da jeg skrev kommentaren. Så det må du undskylde... Ved ikke helt hvordan jeg skal formulere mig, for at det bliver forstået rigtigt. Jeg er virkelig på din side! Jeg har også oplevet ting og sager undervejs i mit liv. Bogen har jeg læst for nyligt, og har tænkt "bare jeg havde gjort det før". Der er sikkert forskel mellem stress og depression, men du kan prøve at spørge din psykolog om det og om bogen, mener at den er ret kendt. Alt hvad jeg skrev var ud fra ønske om at hjælpe, og så blev det til forkert resultat... Beklager...

      Slet
  2. Du har lige beskrevet præcis hvordan jeg havde det i så lang tid... både hvad angår koncentrationevne og hvordan andre så mig udefra...

    Og min erfaring med psykolog - bliv ved!!! For alt i verden. .. selv gik og går stadig hos en der praktisere den kognitive behandlingsform, den kræver meget af en selv hele vejen for at rykke, men uden psykologens redskaber var jeg ALDRIG nået dertil hvor jeg er nået nu.. det kniber stadig ind i mellem med koncentrationen men det bliver langsomt bedre om det nogensinde bliver som før depressionen det ved jeg ikke men jeg øver mig hele tiden i at planlægge min dag overskueligt : )

    Jeg ved hvor hårdt det er at studere med depression, så er sikker på du har truffet den helt rigtige beslutning - det er klart vigtigere at få styr på tanker osv end at nå hurtigt i mål ; )

    Og til kommentaren oppe over - depression bliver måske misbrugt lidt af nogen, men det er bestemt ikke en skraldespands diagnose - den fordom bekræfter lige præcis hvorfor det er så svært at indrømme man har det dårligt mentalt...

    Jeg synes synes stadig det er så sejt du står frem her på bloggen - bliv ved med det søde : )

    SvarSlet
  3. Tak Karina
    Jeg fortsætter ved psykologen så snart vi runder nytår og kvoterne igen er fornyet. Lige nu er jeg strandet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Første hverdag i 2014 står du og banker på hos psykologen ; )
      Hvad er det forresten for et sygt system??? Hvad havde de gjort hvis du var selvmordstruet? Hvilket jo ikke er helt unormalt når man har depression...
      Selv fik jeg henvisning for svær depression og fandt så først undervejs ud af at det hele var startet af angst og deraf følgende fødselsdepression - måske jeg så røg i en anden kasse? For jeg har aldrig mødt det sindssyge loft. ..

      Slet
    2. Det er er meget grotesk system. Var jeg selvmordstruet ville jeg få hjælp med det samme.
      Som journalisten så fint skrev i artiklen: "Hun ønsker ikke at dø, hun ønsker bare at få hjælp". For selvmordstruede er der nemlig ikke noget loft for. Jeg tænker bare at pengene i sidste ende kommer fra samme kasse. Den kasse jeg også er med til at betale til i vores såkaldte velfærdssamfund.

      Slet
  4. Søde du, som jeg læser det, har du ikke smidt håndklædet i ringen - tværtimod. Du gør noget aktivt i håbet om at få det bedre. Det er fandme sejt gået!!! Masser af kram til dig:):)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Elisabeth. Din kommentar betyder meget for mig. Jeg hænger i. Jeg prøver hvert fald.

      Slet
  5. Det er sejt gået Jean. og heldigvis er der ikke lang tid til nytår så du igen kan genoptage dine psykologbehandlinger.

    For nogen hjælper psykologen og for andre gør det ikke.. sådan er det.. men det lyder jo til at det hjælper for dig.. og det er jo bare skønt.

    Jeg har et meget tæt familiemedlem som har kæmpet i over 7 år efter en slem fødselsdepression og hun har været ind og ud af systemet.. Heldigvis ser det ud til at hun endelig har fået den rette hjælp som passer til hende. :o)

    Det lyder til at det er den helt rette beslutning du har truffet, og ja...Kæmp for Marvin, kæmp for dig selv og din lille familie.. :o)

    Kæmpe krammer herfra.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Linda <3
      Der er heldigvis ikke så lang tid igen til januar, men min behandling har stået stille siden oktober og det kan mærkes.

      Slet
  6. Åh altså søde søde jeanette.. hvor er det godt, at du har taget den beslutning. Jeg håber, at det vil hjælpe dig til, at kunne tænke fokuseret på dig selv og familien uden at skulle tænke på skole og lektier!
    Og hvis du har brug for hjælp til noget, eller brug for at komme lidt væk hjemmefra, så står vi altid til rådighed herhjemme! Du har lidt stjålet mit hjerte, for du er simpelthen bare sådan en skøn person, som jeg er rigtig glad for, at have lært at kende!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg bliver helt rørt :')
      Er glad for jeg har lært dig at kende og jeg glæder mig til at tilbringe mere tid med dig.
      Tak!

      Slet
  7. Søde Jeanette. Sikke et dejligt indlæg. For første gang i lidt tid føler jeg du virkelig tager fat (hvor det for mig at se) rigtig batter (ikke at du ikke har gjort noget før)... Jeg tror nemlig bare at en orlov er det helt rigtige for dig og dine to drenge. Og jeg glæder mig til at det bliver januar! Kys og større herfra

    SvarSlet

Som et solstref på en regnvejrsdag kiggede du forbi...
Læg gerne en kommentar, så bliver jeg så glad :)