søndag den 23. marts 2014

Yohoho! Marvin 2 år

(Advarsel: Lækker billedspam kan forekomme). I går fyldte Marvin 2 år. Tænk engang 2 år er gået siden den lille minimand blev skudt ud i raketfart.


Jeg elsker temafester - virkelig!
Marvins fødselsdag skulle være en piratfest og jeg har længe gået og forberedt den. 


Invtationerne var "flaskepost" der blev sendt ud til nær og fjern. Den bestod af et krøllet og gammelt "skattekort" med selve invitationen, en stor gulddukat med praktisk Info og små gulddukater med navnene på de inviterede. 
Jeg har surfet eBay rundt og fundet nogle søde "Jake og ønskeøens pirater" tilbehør. Blandt andet plastik cake toppers med alle figurerne, rispapirs billeder til cupcakes, folieballoner til helium, tallerkner, kopper, servietter og dug. 
Der udover har jeg i Søstrene Grene fundet nogle lækre piratsager til virkelig gode priser! 5-19 kr fra alt lige fra pynt til kageopsats. 


Marvin blev vækket med fødselsdagssang og sad bare og sagde: "Mere fødselsdag, mere fødselsdag. Mor og far synge mere fødselsdag".






Til en børnefødselsdag måtte der også lidt slikposer til - også til de voksne! Slikposerne bestod af en pakke rosiner, en figenstang, lidt chokolademønter og et skum kranie. Til børnene var der et lille stykke legetøj i også. 
Vi havde pustet en masse heliumbalmoner op. Marvin elsker balloner og med er brækket ben måtte den lille fyr altså have balloner. 

Hans fødselsdag blev holdt i zoologisk have. Vi mødtes udenfor kl 10.00 og så gik vi alle ind. 
Vi lejede en trækvogn til alt mad og alles tasker. 
Vi havde skrevet i invitationen at man selv skulle betale indgang. Alle var meget forstående og en del havde årskort i forvejen. Jeg har snakket med lidt folk rundt omkring der mente at det kunne man absolut ikke tillade sig. Men altså -  det gjorde vi altså!
Jeg havde indkøbt sandwichbrød, pålæg og grønt til sandwich. Vi spiste alle sammen (18 mand) i zoo hvor man smurte sin egen sandwich, med det man nu havde lyst til. 
Vi havde også bedt folk om selv at tage drikkevarer med. Det fungerede også fint. Det ville have været tungt for os at slæbe drikke til 18 mand med. 
Til trods for brækket ben hyggede Marvin sig. 








Efter turen i zoologisk have tog vi hjem til os. Vi endte med at være 14 mennesker i vores lille lejlighed, hvilket er ret godt gået!

Jeg havde lavet en kage til Marvin i ægte piratstil. 

Vi har kørt nul sukker politik de første 2 år af Marvins liv, men igår skulle han altså have lov til at smage kagen. Drengen kunne dog ikke have været mere ligeglad med kagen. Han ville kun have de jordbær der stod på bordet. Så dagen igår blev altså ikke sukkerdebutten. 




Marvin fik mega mange lækre gaver! Er så taknemmelig for alle de skønne mennesker der viser så meget kærlighed til mig og min lille familie. Tak!


- Mumi dukkehus og Liebe 2 års kop fra os
- "Larmende zoo", "H. C. Andersens samlede eventyr", "Rasmus Klump hjælper Pips" og "Dyrene i Hakkebakkeskoven" CD fra bedstefar
- "Kaj og Andra på H. C. Andersen eventyr", "Kaj og Andrea" DVD og stribet nattøj fra tantemostrene Maria og Maja
- Løbecykel og Kaj og Andrea puslespil med 6, 9 og 12 brikker fra mormor og morfar Jimmi
- Basketball sæt fra Faster Freja og Oliver
- Bukser fra oldemor og oldefar
- Kæmpe pose Flexi Track fra fætrene, faster Loui og Brian. 
- Akvarelmaling og smølfebold fra farmor
- Træ dyrelabyrint og tilskud til bObles hvalros fra farfar og Ingrid
- Duplo Bjørn og dyrepasser fra familien fra London
- Cars paraply fra granfætter Kasper
- Mumi skål og kop fra granfætter Kasper, grankusine Karina og mors farbror + tante. 


Tusind tak for alle lykønskningerne til vores lille (store) gipsbandit. 
De betyder og varmer mere end I aner! 








Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Som et solstref på en regnvejrsdag kiggede du forbi...
Læg gerne en kommentar, så bliver jeg så glad :)