Jeg har snakket med sundhedsplejersken omkring ordet "kolik" og det er ikke et ord vi vil bruge herhjemme. Men med "kolik"-ordet herhjemme eller ej - så er sandheden, at Marvin sagtens kan græde 8 timer på en dag.
Jeg må krybe til korset. Suk.
Alt den negativitet der er forbundet med det ord, den negativitet sidder jeg indebrændt med og nu må det bare ud.
Velkommen til vores verden...
Her har jeg så siddet og gynget ham 1,5 time i gyngestolen...
For fanden i helvede, hvorfor OS?
Jeg er træt, træt, træt af det hele.
- Jeg er træt af Marvin stikker i et hyl uden lige.
- Jeg er træt af Marvin skriger mig ind i hovedet uden noget som helst hjælper.
- Jeg er træt af han kun sover 20 min ad gangen om dagen.
- Jeg er træt af at sidde med ham herhjemme.
- Jeg er træt af at være ude med ham og han skriger.
- Jeg er træt af folks blikke og "oooorh" - NEJ det er ikke SØDT han græder, det er møghamrende pisse irriterende.
- Jeg er træt af at Marvin har haft ondt i maven i en uge nu.
- Jeg er træt af at vente på svar på om Marvin fejler noget med maven.
- Jeg er træt af at folk spørger: "Hvordan går det?" og bliver chokerede når man svarer noget andet end: "Det går fint.."- så skal man bare lade være med at spørge.
- Jeg er træt af at Marvin ikke vil tage den skide flaske.
- Jeg er træt af at amme Marvin - især om aftenen. Det er overhovedet ikke hyggeligt og hænger mig langt ud af halsen.
- Jeg er træt af at være tvunget til at amme Marvin - jeg har ikke noget alternativ.
- Jeg er træt af at Marvin lige pludselig fik den idé at han ikke gad hverken nogen form for sut eller flaske mere. Han har for filan kunne begge dele i flere uger!
- Jeg er træt af at der er lorte håndværkere der larmer oven på vores tag i vores ellers så skønne kvistlejlighed.
- Jeg er træt af at eneste udsigt jeg har fra mine vinduer er en skide pressenning.
- Jeg er træt af vores tag først er færdig i uge 42 (!)
- Jeg er træt af vores møgirriterende hund der gør af håndværkerne non-stop når jeg er selv hjemme - ligeså snart manden er hjemme siger hun nærmest intet.
- Jeg er træt af jeg stadig skal have bøvl med mit bækken her næsten 3 måneder efter fødslen - og træt af at det kun er blevet værre.
- Jeg er træt af at min mand skal aflevere bacheloropgave på mandag.
- Jeg er træt af at min bedste veninde bor i jylland.
- Jeg er træt af min far, min mor og hendes mand også bor i jylland.
- Jeg er træt af at jeg ikke har styr på en disse til navngivningen/brylluppet som nærmer sig med hastige skridt.
Og hvad er jeg så glad for?
Nogle dage er det virkelig et godt spørgsmål...
- Jeg er glad for min skønne søn når vi har nogle vidunderlige stunder. Men for tiden er der bare ikke særlig mange af dem og hvor er det bare frustrerende!
- Jeg er glad for min skønne mand, som hver evig eneste dag hiver mig op af mit sorte hul og minder mig om HVORFOR det er det hele værd.
- Jeg er glad for min mor og far som altid har tid til at høre på mig når jeg bare hælder vand ud af ørene.
- Jeg er glad hver dag når håndværkerne er taget hjem, når manden kommer hjem og det her ikke bare er MIN kamp.
Det kan kun gå op af bakke herfra...
Hvis der er nogle der sidder med gode tips til hvordan man lærer dem flasken, så modtages de med kyshånd.
Lige nu kan jeg ikke overskue kommentarer som "Jamen det kunne X fra starten af" - for lige nu er jeg ret ligeglad med det (sorry).
