mandag den 5. november 2012

Kreahjørnet har brækket sig

Der er er tidspunkt i ens liv hvor det går op for en, at man bliver nødt til at gøre noget drastisk.
Mit kreahjørne, som ikke længere er et hjørne, ligner noget der har brækket sig ud over det hele stuen.

Hvordan forener man drømmen om et krea-værelse med realiteten at vi bor 2 voksne og en baby i en 2værelses lejlighed, på 3. sal med skråvægge? Jeg ELSKER vores hule - meeeen for hulan hvor ville bare ét værelse mere gøre lykke.
Jeg har besluttet mig for at mine kreating må flytte sig fra stuen, det er belastende stuen ser sådan her ud hver gang jeg går i krig med symaskinen.
Men, da stuen er 1 af de 2 rum i vores lejlighed, så er der kun M's værelse/påklædningsværelse der er tilbage. Og der må mine ting rykke ind.
M's legetøj rykker i stuen og jeg rykker på værelset. Bum.

Er spændt på resultatet.

Hvordan har i andre jeres kreating? Har i et værelse, et hjørne af stuen eller måske noget helt 3.?

lørdag den 3. november 2012

En lille (næsten) hemmelig perle

Det er hvad Akimbo er.
Jeg blev for et par år tilbage introduceret til den lille perle.
Det er en lille lækker butik der ligger på Hyskenstræde, en sidegade til strøget. Man kan simpelthen få alle mulige former for kitcsh og andre hyggelige ting. Se bare billederne her, kan i forestille jer hvor mange fine ting der er?

Dagens køb i Akimbo blev en tallerken og stofbold med mumitroldene. Det kunne jeg ikke stå for ;)



En helt anden ting, som jeg virkelig synes er fantastisk! 
Først, se det for jer: I er på Københavns hovedbanegård og skal tisse eller lillefisen skal skiftes. I erindrer toiletterne i kælderen der langt fra var verdens nyeste og hyggeligste omgivelser, men takket være "tissemænd" og "tissekoner" (rengøringsfolkene) var fine. Man kommer trissende ned af trappen med tanken "Åh har jeg nu en 2-krone eller andre småpenge til at betale med?".
... De er væk!

Og nu er der kommet dette: (Ja, den er god nok, der er fisk, MEGET rent og bare SÅ flot).
Her ses indgang til ammerum og pusleborde:

Et lille kig på det ene hjørne. Dejlig plads til amning og fantastiske pusleomgivelser. Puslepuderne er rigtig brede og M. nød at ligge der.


Som vosken koster det 5 kr at benytte toiletterne. Man kan enten smide småpenge i en automat hvor man så får en "tissebillet" som man scanner for at få dørene til at åbne sig, eller man kan sende en sms. Skide smart!
Det er lidt dyrt - MEN toiletterne er SÅ pæne. 
Børn under 12 år er gratis. Så stikker man bare lige lappen i vejret og vinker til de flinke rengørringsfolk og så lukker de dig ind :)

Har i forresten opdaget det er blevet Movember? 
De af jer der måske ikke lige ved hvad Movember er for en størrelse, så er det en tilbagevendende verdens event der opfordrer alle til at lade overskægget gro og derved sætte fokus på prostatakræft. 
Selv linje 18 fra Valby st. havde ladet overskægget gro ;)



God weekend! Med kage fra Lagkagehuset...

fredag den 2. november 2012

Lækkert legetøj med mumi

Så kom Marvins nye legetøj ind af døren.
Jeg købte for 14 dages tid siden et værdibevis på groupon.dk. Dealen gik kort og godt ud på at man for 250 kr fik et værdibevis på 500 kr til Lekmer.dk.
Hold op der er mange lækre ting.

Jeg er bidt af en gal mummitrold (hvilket M's værelse bærer lidt præg af). Så da jeg så det store udvalg måtte der noget af det i kurven.
Det blev til et spiseunderlag, en vandkande til badet, en body og en sød bus med gummi stableklodser og to mumi-figurer.
Derudover blev det til en legerangle til badekarret og en legetøjsdippedut der kan sættes fast på bordet med en sugekop.

Der har været lidt stille på bloggen da M for at sige det mildt ud er en pain in the ass for tiden. Han pylrer, græder, pylrer lidt mere og er sjældent glad længe af gangen :/ Håber det bare er tænder. Vi får tidligt 8 mdrs besøg af sundhedsplejersken på mandag da M både nægter brystet og mme nu... Mere om det en anden dag.

Lad os nøjes med at kigge på flot legetøj :)

fredag den 26. oktober 2012

Forandring fryder...

Det må man sige! Jeg er blevet klippet OG det er blevet kort.
Jeg var så træt af mit halvlange tjavsede hår og trængte til forandring.
Ville egentlig ikke farves til at starte med, men M gider ikke rigtig ammes mere, så til sidst tænkte jeg "what the fuck!"

Hvad synes i?

lørdag den 20. oktober 2012

DIY - tripp trapp puder

Jeg sidder og sysler med tripp trapp hynde til Marvins stol.
Jeg overvejer om jeg skal lave en DIY til det, men gider ikke rigtig bruge tid på det, hvis der ikke er nogen der kan bruge det ;)

... Er der nogen der står og mangler en DIY? Eller er det ligemeget?

torsdag den 11. oktober 2012

... Og vinderen er....


Kommentar nr. 1 :)
Den heldige vinder er blevet kontaktet på mail.