søndag den 17. marts 2013

Cirkuskage #1: Det der med fondant...

^^Ja, det er noget jeg havde tænkt på at kaste mig ud i, sådan for alvor, til Marvins 1 års fødselsdag.
Der skal en forhåbentlig fin cirkuskage på bordet.

Man kan ikke ligefrem sige jeg har den vilde erfaring med fondant, men man skal vel starte et sted?
Jeg har til vores fødselsdagsbuffet lavet cupcakes med fondantpynt og da Jonas fyldte 25 år fik han en kage der var fondantovertrukket med Homer tegnet i chokolade.
Og det er så min erfaring ;)

Jeg er ude i at jeg gerne vil lave en kage med chokoladebunde med tobleronecreme og noget bærmousse af en art.
Er der nogen af jer herinde i blogland der kan anbefale en opskrift til chokoladebundene?

I forhold til fondanten, modtager jeg meget gerne fif til hvordan man fx nemmest håndterer at rulle det ud, hvad der kan anbefales at smøre kagen op med, hvor tykt et lag, om der er fif til at holde styr på fondanten når man laver figurer og den begynder at blive klisteret/blød - ja alt i den boldgade.

Hvis der er nogle af jer bloggere der evt har lavet nogle diy eller flotte kager, så smid gerne et link i en kommentar :)

Rigtig god søndag!


... Husk også min give away i forbindelse med Marvins fødselsdag - du kan vinde et fødselsdagstog fra Blå Elefant - se give away'en HER ...

lørdag den 16. marts 2013

Alt det dersens sygdom

... Må ærlig talt godt tage og gå sin vej.

Vi startede ugen ud med at Marvin blev ringet syg hjem fra børnepasseren, og så har han ellers været hjemme fra mandag-torsdag. Igår var han så afsted igen hos børnepasseren - hvilket var ret så heldigt for forældrene.
I onsdags ville vi springe let og elegant over aftensmaden. Marvin fik et par fiskefrikadeller mens vi købte burgers fra det lokale pizzaria - hvilket vi aldrig gør igen! Ja, som i nok kan regne ud har vi begge fået det mega dårlig, og rendt i pendulfart frem og tilbage fra toilettet lige siden.
Øv! Jeg måtte blive hjemme igår og Jonas måtte melde sig syg fra arbejde.
I dag er extra hård fordi overskuddet til at lege med Marvin, måske ikke lige er det største.

...Og så lige den der følelse når man opdager man har vundet en give away - yay! - men så opdager der er trukket en ny vinder fordi man ikke har set det pga en værre lorte uge - dobbelt øv!

Jeg vil begrave mig under dynerne igen og håbe weekenden kun kan blive bedre herfra.

God weekend.

onsdag den 13. marts 2013

Vuggestue

Så skete det!

Brevet lå i postkassen: Vi har fået tilbudt vuggestueplads til Marvin pr. 8. april 2013. Hvor er det vildt!
Vi havde håbet på en plads 1. maj - det var hvert fald udsigterne ifølge ventelisten.

Vi havde behovsdato 1. januar 2013 - hvilket ikke var realistisk når nu man bor i København.
Vi var derfor nødsaget til at finde en privat Børnepasser, en ordning vi har været rigtig glade for. Men den harmonerer bare ikke med det faktum at vi er 2 på SU. Derudover har åbningstiden været et lille issue efter vi begge er startet op med studie igen.
Jeg kan hverken nå at bringe eller hente. Kun to dage om ugen har jeg tidlig nok fri til at hente Marvin og ellers så bliver jeg nødt til at gå før.
Det er gået indtil videre, men er jo ikke så holdbart i længden.

Marvin skal starte i en integreret vuggestue ca 50 meter væk fra vores hjem. Når han skal rykke op i børnehaven, er den delvis udflytterbørnehave - det synes jeg virkelig er et plus når nu vi bor her i "storbyen".

Er der nogen der har erfaring med skift fra Børnepasser til vuggestue? Noget vi skal være obs på?

lørdag den 9. marts 2013

Vinder af GIVE AWAY

Vinderen af den lækre præmie sponsoreret af Yarnfreak blev....

... Sandra med bloggen HER - Mange gange tillykke! Jeg glæder mig til at se dit færdige resultat med det skønne garn.

Sikke en bunke med lodder! Tak til alle jer der har deltaget :)




... Husk give away'en med fødselsdagstoget der løber til den 22. marts kl. 20.00 :)







torsdag den 7. marts 2013

Husk GIVE AWAY'en!

Imorgen aften kl. 20 trækker jeg vinderen af give away'en fra Yarnfreak...

Har du endnu ikke deltaget?
Så kan du nå det endnu! Tryk på billedet i min side-bar og du kommer til indlægget.

Kom frisk, kom fredigt!

mandag den 4. marts 2013

GIVEAWAY - Fødselsdagstog

Den 22. marts fylder min søn, Marvin, 1 år...
Tænk engang, et helt år er gået og nu skal vi fejre fødselsdag. Hvor er det vildt!

Jeg har overvejet meget om vi skal have nogle traditioner i forbindelse med fødselsdag, og jeg synes ideen med et fødselsdagstog er sød. Marvin har også et flag han fik til sin navngivning, det skal selvfølgelig også på bordet.

Tilbage til giveaway'en: I anledningen af Marvins fødselsdag, har jeg fået lov til at udlove dette skønne fødselsdagstog fra Blå Elefant til en heldig læser.
Blå Elefant er en onlineshop med rigtig meget specielt (fedt) legetøj, diverse indretning til børneværelset og tilbehør til en skøn børnefødselsdag. Kig forbi siden, jeg fandt hvert fald en masse der skal skrives på Marvins ønskeseddel.

 

Regler for deltagelse:
For alle lodder gælder det, at du skal være fast læser via Google Friends Connect  (tilmeld dig ude til højre)

1 lod for fast læser
3 lodder for fast læser + Like Blå Elefant Danmark på Facebook
5 lodder for fast læser + Like Blå Elefant Danmark på Facebook + dele ovenstående billede med link på din blog

....At være fast læser, skal være via Google Friends Connect  (tilmeld dig ude til højre)


Skriv en kommentar herunder om du deltager med 1, 3 eller 5 lodder. 
Jeg glæder mig til at kunne glæde en med det skønne tog!


(Indlægget er sponsoreret, men et udtryk for egne meninger. Jeg har ikke modtaget noget for dette)

Obs! Der sendes kun til danske adresser.

fredag den 1. marts 2013

Yndlingshjørnet

Der er et bestemt hjørne på Marvins værelse der er mit yndlings - heldigvis for mig er der lige op til stuen så jeg kan tit kigge på det ;)
Har i et yndlingssted på børneværelset?


Kasserne der hænger på væggen er fra Sebra, jeg fandt dem på tilbud til 75 kr stykket normalpris 250 kr, så de måtte med hjem. De bliver brugt til lidt skiftende opbevaring. For tiden står der pixibøger, nogle søde hæklede dyr fra Sebra, en sølvsparebøsse Marvin har fået af sin mormor og morfar og så Sackboy jeg strikkede til Marvin mens jeg var gravid.
Billederne på rumdeleren har jeg selv lavet - eller et Mumi postkort i en IKEA-ramme - det er dejligt nemt og dekorativt. Sammen med rammerne står en lille perleskål med sutter til natten, så er vi fri for at rode rundt efter dem i hans seng.
Til jul fik Marvin de skønne stablekasser fra Sebra, der står på gulvet, af sin farmor og faster. Han elsker at vælte dem og jeg synes de er dejlig dekorative at kigge på.
Yndlingstingen er absolut den lille mini kopi af Eames DSW stolen, som er de stole vi har rundt om spisebordet. Jeg glæder mig bare super meget til Marvin kan tage stolen frem og sætte sig på den.





En anden yndlingsting er den store plakat fra Småfolk, som også er kommet i en IKEA-ramme - det gør det lige lidt federe at se på. Jeg glæder mig til Marvin bliver større og vi rigtigt kan snakke om alle tingene på plakaten. På rumdeleren står 2 af hans yndlingslegetøj (som moren også er stor fan af), nemlig stableklovnen fra Brio og en racerbil også fra Brio. 
På billedet kan i også lige skimte Marvins lampe (som jeg var meget forelsket i under graviditeten) - den er jeg virkelig glad for!


Aller yndlingslegetøjet (kan man sige det?) er uden tvivl denne gåvogn fra Boikido. Marvin har ikke knækket kravlekoden i en alder af 11 måneder, men han går der udaf med gåvognen. Han fik den faktisk kun for 2 dage siden, og den har bare været et kæmpe hit lige siden.
Dette var den første tur med gåvognen (Godt læsset op med universitetsbøger og lidt post der skulle postes).


Det fede ved gåvognen, er at der er de her aktivitets"labyrinter" på siden af den. Marvin kan få meget tid til at gå med at sidde og pille ved dem.


Hvad er yndlingslegetøjet hos jer og hvad er det der gør det til yndlingslegetøjet?