onsdag den 29. januar 2014

Neon love - hvem der bare havde en pige

Efter kjolesyningen blev jeg simpelthen nødt til at sy nogle pigebukser. 
Jeg er faldet over den virkelig fine neonpinke rib hos stofdepotet og jeg elsker den virkelig. 

Resultatet blev disse bukser:

What's not to love?

Disse bukser kan også syes på bestilling - send bare en mail til kontakt@jeansjeans.dk :)


tirsdag den 28. januar 2014

Hækle- og strikkecafé

Wauw, sikke en skøn aften. Farmorfabrikken havde arrangeret hækle- og strikkecafé hos Uldstedet inde ved Nørreport st (dejlig centralt og nemt at komme til).

Jeg mødtes i Torvehallerne med skønne Anne-Sofie og fik chancen for at møde Simone også. De er begge to nogle skønne piger - og jeg er ret så sikker på det ikke er sidste gang vi ses. 
Vi spiste en sandwich og fik lige vendt lidt af verdens situationen inden vi skulle videre. 

Sikke en herlig hækle- og strikkecafé! Et vrimmel af hækle- og strikkeglade mennesker. Vi var vidst omkring 25. 
Omgivelserne var perfekte i Uldstedets butik hvor vi var omgivet af garn og masser af inspiration. 
Rice havde været så flink af sponsorere service og en lille give away. 

I min ende af det ene bord sad vi Susan (Annas mor blogger), Astrid (Rock'n'roll hausfrau), Simone (Tykt og tyndt), mig selv og Anne-Sofie (Fingernem). 
Der blev strikket på en pude, strikket ponchoer, hæklet My Little Pony's og strikket Harry Potter luffer. 

// 1: My Little Pony. Den turkise har jeg hæklet og den lyserøde har Anne-Sofie (Fingernem) hæklet // 2: Uldstedet - et mekka af garn i alle afskygninger // 3: Astrid (Rock'n'roll hausfrau)'s mega seje Harry Potter luffer (oversiden) // 4: Astrid (Rock'n'roll hausfrau)'s mega seje Harry Potter luffer (undersiden) med trylleremser //

En skøn, skøn aften og jeg er helt klart klar en anden god gang! 



mandag den 27. januar 2014

Se min kjole...

Jeg har syet mig den første kjole nogensinde...
Mønsteret sagde "easy" - øh, nej?!
Det hele startede godt, mønsterdelene passede og de første par syninger gik som smurt. 
Men hvad var nu det? Men kjole med foer uden ærmer - ja det er da vidst noget fanden har skabt? Og efter det var det som om det vare ingen ende ville tage. Jeg fattede absolut ingenting af at sy bunden sammen - jeg prøvede MANGE gange og endte med at klippe bunden af kjolen 2 gange. 
Til sidst lykkedes det! Jeg blev sådan helt fanden i voldsk, det skulle gøre som jeg ville have det! Basta! Og det var ikke til diskussion. 

Resultatet af dagens anstrengelser (og banden og svovlen):

Lidt af processen:
Ved første billede er jeg virkelig motiveret og tænker "piece of cake". 
Ved andet billede slår det mig at det ikke bare lige er sådan at sy en ærmeløs kjole med foer. 
Ved 3 billede har jeg for alvor fucket kjolen helt op. Det er hverken hoved eller hale eller for den sags skyld et hul til kroppen. 
Ved 4 billede er mængden af banden og svovlen på sit højeste. Skulle jeg selv gætte hvad det blev syet ville jeg gætte på en blanding mellem en karklud og en snoet nederdel? 

... Men det lykkedes. 
Og jeg skal sy nogle flere! Det kan vel ikke være lige så svært næste gang?


søndag den 26. januar 2014

En produktiv søndag

Der har været stille på bloggen - vi har været ramt af sygdom.
Mandag morgen blev M ringet hjem fra vuggestuen. Han havde høj feber, og sådan er det ellers fortsat hele ugen (!). Et styks pyllerdreng (og en far der var væk på konference mandag-tirsdag) - some one shoot me? Ej, vi kom igennem det, men feberen blev bare ved og ved og ved. Og så startede hosten, som også blev ved og ved (og stadig er der). Jeg har måtte aflyse alle planer i denne uge. Bla min psykologaftale, hvilket jeg synes er rigtig ærgerligt, især fordi jeg nok lige præcis havde ekstra brug for den snak oven på en uge med en morpylret dreng. 
I dag havde jeg nået min kvote af hvor meget pyller mit hovede kunne rumme på een uge. Jeg sendte M og farmand afsted på en tur - så jeg kunne få ro. 

Jeg valgte at koble 100% fra foran symaskinen og overlockeren. 
Faktisk har jeg fået mig en "ny" overlocker. Det er virkelig retro love så det batter. Hvad siger i så?
En go' gammel Bernina - efter hvad jeg har hørt, går man ikke galt i byen med dem - og indtil videre kan jeg kun være enig!

Det blev til 8 par bukser. 6 af dem skal videre som Rasmus Klump fastelavnstøj (send mig en mail hvis du også er interesseret i et par - de laves i str 1, 2 og 3 år). 
De sidste to par er freestylet mere eller mindre. De grå er alt for store men de grønne med dyrene sidder perfekt. Yay!


Og så gik den søndag vidst også...


torsdag den 16. januar 2014

Kreativ medicin

Det hjælper at være kreativ - det giver mig et pusterum. 
Jeg fandt igår mønsteret frem til et par Chris bukser. Jeg har haft det liggende meget længe, men da der kom en lækker pakke fra stofdepotet ind af døren, så kunne jeg ikke lade mønsteret ligge længere. 


Da jeg foldede mønsteret ud og skulle tegne det af slog virkeligheden mig lige i hovedet. Jeg kunne slet ikke overskue alle strengene og var meget tæt på at pakke det sammen igen. 
Jeg har ikke før haft det "problem" men det må være en bivirkning til hvordan jeg har det lige nu. 
Det var en stor sejr for mig at få tegnet mønsteret over - det tog også halvanden time. 



Min overlocker døde undervejs i syprocessen, jeg kunne ikke få knaphulsfunktionen til at virke på symaskinen og jeg fik syet ribben forkert på det ene ben første gang. 

Selvom det færdige resultat ikke er pænt på indersiden, så er jeg faktisk godt tilfreds taget alt i betragtning. 
Det er mit første "kast mig selv ud på dybt vand"-projekt jeg har lavet længe. 

Marvin gik stolt rundt med bukserne mens han sagde "Fotte båsser, fotte båsser" og ville slet ikke have dem af igen. 



Jeg gjorde det! Og gæt hvad? Jeg føler rent faktisk glæde. 

Idag fik jeg lavet endnu et par dog ændrede jeg designet undervejs. 


Jeg tror jeg skifter sløjfen ud en anden dag. Synes de blev lidt tøset med dem. Måske en lille stjerne istedet for?




tirsdag den 14. januar 2014

Årets første kælketur

Igår kom der lige pludselig sne sådan helt ud af den blå luft. 
Vi havde været ude og købe nyt tv. En lille upgrade fra 32" til 46". 
Det nye tv skulle lige testes med et afsnit Bones inden Marvin skulle hentes fra vuggestuen. Da afsnittet var færdig var der kommet sne :O
Vi hentede kælken straks vi kom tilbage fra vuggestuen og hyggede lidt på den lille kælkebakke vi har i andelsforeningen (Bakken til svævebanen). 

Marvin elskede sneen og råbte "Sky' på Moar, Marmin sky' på Moar". 


Flyverdragten er sidste års kollektion fra MOLO og et lagersalgskup til 500 kr. Er godt tilfreds. 

Lige nu ligger jeg i min seng og tænker på den lille glade sne-dreng. Imorgen skal blive en bedre dag end idag. Tak for tankerne, de varmer hver og en <3

Når man får lyst til at smide håndklædet i ringen

Jeg er træt af kæmpe. Der er helt sikkert folk der har større problemer end mine men det her er MIN hverdag og MIN daglige kamp. Og lige netop idag er bare en rigtig, rigtig, rigtig dårlig dag. 

Jeg kunne mærke det allerede igår. Der var sket for meget. Spontan tur ud og købe nyt tv, få det sat op, en lægeaftale og spise aftensmad hos Marvins farfar. Så var min kvote mere end opbrugt. Jeg burde have sagt stop igår, men jeg ville jo så gerne. 
Idag føler jeg mig næsten tilbage til status quo. Jeg har ligget hele dagen i sengen. Tog et bad kl 15. Gik i seng igen. Spiste en lille smule aftensmad med Marvin og Jonas kl 18 og gik i seng igen. 
Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft så dårlig en dag og hvor er jeg bare ked af det. 
Jeg troede det hele gik bedre og jeg synes selv der var kommet mere overskud. Det var der også. Men hvornår kommer den smule nu igen? 


Jeg er gået i seng igen... Jeg står op imorgen og prøver igen igen...