onsdag den 28. august 2013

Retro soveænder

I dag er jeg blevet færdig med soveanden til vinderen af min give away for lidt tid siden. 

Den bliver sendt afsted til en, forhåbentlig, glad lille pige imorgen. 


Jeg blev uheldigvis ramt af madforgiftning mandag aften/nat/tirsdag morgen/middag/eftermiddag og har siden da, brugt tiden på at blive frisk. Sikke en god start på studiet, not.
Jeg har ikke kunne fokusere på at læse, så derfor har jeg syet disse to soveænder som er til salg. De koster 250 kr inkl porto pr stk. Hvis du er interesseret så smid en kommentar her på bloggen eller send mig en mail på jeans-finurligheder@hotmail.com. 



Marvin har selv en retro soveand og den er et hit når der skal puttes. Han sover med den hver nat <3


Nu vil jeg gå i seng og lade op til en skoledag imorgen...



tirsdag den 27. august 2013

1. skoledag

Ja altså for moren - Marvin venter lige et par år endnu...

Det gik ikke helt som jeg havde håbet. Jeg har været rigtig nervøs og ikke helt vidst hvilket ben jeg skulle stå på. Opfandt også alverdens ting jeg måtte fejle, så jeg ikke kunne tage afsted imorges. Men afsted kom jeg... Og endda på cykel. 
Dagen startede lidt dårligt med en dreng der vågnede alt for tidlig og stadig var mega træt, men absolut ikke ville sove. 
Min cykel var halvflad og ret irriterende at cykle på. 
Derefter var der "lige pludselig" metrobyggeri, ikke bare sådan den næste uge, men frem til 2018 - så jeg måtte finde en anden vej hen til skolen end den jeg plejede at cykle. Plejede, som i dengang for 2 år, inden jeg var højgravid og ikke magtede cyklen mere. 
8.13 parkerede jeg cyklen. 8.15 startede min forelæsning, i den anden ende af campus. 


Jeg kommer ind i en forelæsningssal og sjældent har jeg følt mig så lille. Følte elevatorblikkene mens jeg spejdede omkring. Er der mon én jeg kender? Jeg fandt min praktik-makker oppe på bagerste række og gik i den retning. Puha, ikke helt alene. Men gad vide hvem af de 100 mennesker der egentlig går i min klasse? 
Efter 4 timers forelæsning var der 4 timers gruppearbejde. Folk begyndte at tage hjem. Men hvem var min klasse? Jeg blev hurtigt præsenteret for omkring 8 fra min nye klasse. Der var snak om at tage ned og købe bøger. 
Følte mig malplaceret...
... Tog hjem...

Har siddet og lavet "gruppearbejde" med mig selv. Ikke så fedt, og jeg håber dagen imorgen bliver bedre. 

Imorgen står den på klasseundervisning - mon ikke jeg lærer min klasse lidt at kende der?

søndag den 25. august 2013

Hverdagen venter...

Imorgen er en stor dag, en skræmmende dag. 

Imorgen er starten på det sidste år af min uddannelse. 
Imorgen er jeg officielt tilbage på skolebænken efter godt og vel halvandet års pause, halvandet års barsel og ferie med Marvin.
Imorgen skal jeg møde min nye klasse. Den klasse jeg skal gå i resten af min uddannelse. 
Imorgen (eller tirsdag) skal jeg højst sandsynlig stå i undertøj foran min nye klasse, med alt hvad det indebærer af "floppydisk" og tyngdekraftens indtagen. Lige så rart som det er at have et tæt forhold til sin klasse, lige så ubehageligt bliver det at være fysioterapeutstuderende og prøveklud for hinanden. 
Imorgen er dagen hvor jeg skal være den nye pige - og Gud hvor jeg ikke glæder mig. 
Imorgen er dagen hvor jeg skal sidde på skolebænken fra 8.15-16.00 - så er man ligesom igang. 
Imorgen bliver dagen hvor jeg, allerede nu, kan mærke overskuddet kan ligge på et meget lille sted. 
Imorgen bliver dagen hvor jeg kan komme med en Update om min første dag tilbage i skolen. 
Imorgen bliver dagen hvor jeg atter skal til at cykle 12 km om dagen. 
Imorgen er en dag jeg skal overvinde, jeg skal tro på mig selv, mon det lykkedes?
Imorgen er dagen hvor vækkeuret for første gang i over er år er sat. 


Imorgen er ikke en dag jeg ser frem til med sommerfugle i maven...

Men...
Til sommer kan jeg kalde mig fysioterapeut, det ser jeg frem til!

lørdag den 24. august 2013

Clips til suttesnore

Mangler du clips og andet til suttesnore? Så tjek her...

Jeg har et parti liggende af nogle forskellige clips, o-ringe og MAM-adaptorer. Alle clips måler 20 mm i holderen. Både O-ringe og MAM-adaptorer passer til alle sutter uden hank (fx MAM og Esska). 
Alle priser er plus porto. 

Send mig en mail på jeans-finurligheder@hotmail.com hvis du er interesseret i nogle clips eller andet. 

Fra venstre: Lilla hjerte, lyseblå hjerte, violet hjerte, bamseclips, rødt hjerte, hvidt hjerte, lyserødt hjerte, pink hjerte. 

Fra venstre: Lilla rund, limegrøn rund (mere pang i virkeligheden), turkis rund, sort rund, rød rund, navy rund (udsolgt), orange rund. 

Fra venstre: Lyserød rund, hvid rund, fodboldclips, lyseblå stjerne (mere pang i virkeligheden), navy stjerne, pink stjerne. 

DERUDOVER har jeg:
- Pink rund

Fra venstre: Gennemsigtig, blå, pink og violet. 

O-ringe, fra venstre: Gennemsigtig, lilla, limegrøn, lyseblå, lyserød, turkis, navy og hvid. 

DERUDOVER har jeg:
- Hot pink
- Rød
- Orange

Igen, send gerne en mail til jeans-finurligheder@hotmail.com - ved køb af mange finder vi en god pris :)

Kommentér evt under indlægget hvis du sender mig en mail - jeg har desværre oplevet nogle mails er røget i spam-filteret. 

Der kan betales via bankoverførsel og Mobile Pay. 

Lidt lidt inspiration til hvad clipsene kan bruges til:












fredag den 23. august 2013

Make over af Marvins hjørne

Lad os starte med et før- og efterbillede. 

Før:

Efter:


Jeg er VIRKELIG glad for resultatet! 
Forvandlingen er sket over de sidste par uger. Jeg bloggede også om det for 14 dage siden, men idag blev det endelig HELT færdig. 
Jeg har ikke rigtig kunne få ryddet helt op, fordi Marvins vægmaleri ikke var færdig endnu (så hans ting på værelset har stået lidt i den ene side, for at der var plads til at jeg kunne male). 
De sidste 14 dage har jeg været igang med at male de to tallerkenrækker, og imorges fik de så lige en gang klarlak. Jeg har været total handy-mommy og har selv hængt dem op også. Nu jeg var igang, fik jeg også lavet et duplo-bord, som jeg fandt inspiration på Instagram til. 
Det er et ganske simpelt IKEA-hack hvor der blot er boret et hul i hver hjørne på en duploplade (Fif: Sæt malertape på der hvor du skal bore, inden du borer, så flækker pladen ikke). Derefter er der hurtigt boret lidt for i bordet og så ellers bare 4 skruer. Nemt at gå til!

Duplo-bordet close up:

Duplo-bordet fik lige et par "fartstriber" med på vejen - og så var det klar til at blive indviet af Marvin. Han synes godt om det og nyder at have tingene i hovedhøjde. 

Replica Eames DSW stolen i børnestørrelse er købt hos vertigo.interiors.co.uk. 

Hvad synes i om den færdige forvandling?






torsdag den 22. august 2013

Shopping i Malmö

For et godt stykke tid siden aftalte min mand og jeg at idag skulle være "kærestedag". 

Vi besluttede os for at tage til Malmö. Det er et par år siden vi har været der sidst, så det virkede ret oplagt. 

Mit studie starter op igen på mandag og en uge efter starter mandens. Lige om lidt venter den rigtige hverdag. 
Helt indtil igår var det meningen at Marvin skulle have været med på tur. Imorges blev vi dog enige om at han kom i vuggestue (ja, puha vi er slemme forældre, eller) og vi ville holde en fridag sammen - bare os to. 
Sidst vi havde sådan en dag, blev Marvin ringet hjem fra vuggestuen lige da vi fik frokosten serveret på restauranten. Vi håbede på lidt mere tid idag ;)

Vi startede i Malmö centrum, hvor vi nød en summen af liv. Der er åbenbart Malmö festival nu. Der var liv i gaden. 
Jeg fik shoppet i Lagerhaus og manden fik nye golfsko - godt kompromis. 
Til de af jer der ikke kender Lagerhaus, er det et fantastisk sted! Boligtilbehør i alle afskygninger og til priser alle kan være med på. 

Nogen var mere imponerede end andre:


Derefter tog vi til Emporia - det kæmpe nye shoppingcenter der er kommet ved Hyllie station. Man vader næsten fra stationen og lige op i centret. Det er virkelig nemt!
Hold op et flot sted og med rigtig mange butikker. Der blev shoppet i bla. Lindex, KappAhl og ICA. 
En god blanding af tøj og LCHF produkter. 




Og så lige lidt af vores indkøb:

LCHF produkter fra ICA

Tøj med Mumi fra Lindex

3 nye puder fra Lagerhaus

Alt i alt en skøn dag og skønt med lidt kærestetid :)
Man skal huske hinanden, right?






onsdag den 21. august 2013

Marvins store væg #5 - Den færdige udgave

Efter 16 uger kan jeg nu stolt sige, at Marvins store væg er færdig!
Er virkelig glad for resultatet
- Yay, hvor er det fedt!

Jeg lader billederne tale for sig selv:








Det har taget LANG tid - sammenlagt på den anden side af 200 timer :O

Det er tegnet i frihånd efter inspiration fra diverse billeder på Google. Har skitseret på væggen og derefter malet det op. 
Alle steder har fået minimum 2 lag maling, nogle steder helt op til 5 lag. 
Til optegning har jeg brugt en Molotov malingtusch, som bare har været mega god at have. Den kan anbefales. 
Ellers er der brugt masser af akrylmaling og masser af tålmodighed. 

Du kan se tidligere indlæg i processen HER

Smid gerne en kommentar til vægmaleriet :)