Tilbage til det virkelige liv - igen

Puh, imorgen er det alvor. Idag er min sidste dag på sygeorlov, min sidste dag hvor jeg kan tage tingene helt som de kommer. Den sidste dag hvor det er okay ikke at tage ud af døren. 

Imorgen starter det virkelige liv. Imorgen starter jeg op på studiet efter min sygeorlov. Jeg skal starte i praktik og ligesom sidst vælter tankerne rundt. 

Jeg kan ikke rigtig finde hoved og hale i det. Jeg er skræmt fra vid og sans mens jeg på samme tid glæder mig helt vildt. 

Det bliver en kæmpe omvæltning. Ud af døren kl 7 om morgenen og ind af døren igen ved en 16-tiden. Der vil blive stillet krav til mig. Der vil være forventninger til mig. Professionelle forventninger og personlige forventninger. 

Tankerne omkring det at starte op et nyt sted - eller stedet kender jeg - var nemlig i praktik der, da jeg måtte gå på sygeorlov. Siden der har jeg fået arbejdet med en masse ting og føler jeg er kommet godt oven på. Der er ingen tvivl om, at det var det helt rigtige for mig at gøre dengang. 

Nu hvor hverdagen atter banker på er jeg spændt, men lige under overfladen lurer frygten. Frygten for at fejle. Frygten for ikke at klare det. Frygten for flere nederlag. 

På samme tid bliver frygten skubbet lidt til siden af opturen - opturen over at NU skal det være. Opturen over at jeg er kommet så langt. Opturen over at der er langt flere gode dage end dårlige dage nu. 

Og sådan kæmper de to sider så. Frygten og Opturen. Øst og Vest. Nord og Syd. Frygten og Sejren. Opturen og Nedturen. 

Imorgen kl 5.45 starter min hverdag...