Hjemme hos os

Vi har det altså hyggeligt, det synes vi hvert fald selv. Vi kommer nok ikke uden om, at vi lever efter konceptet #LivingSmallButLovingIt - 3 mennesker, på 3. sal, ingen altan, ingen elevator, kvistlejlighed og på en god dag 55 kvm. 

Marvins legehjørne:

#Hjemmelavet duplo legebord (KRITTER bord fra IKEA med duplo-plade skruet fast på. Fartstriberne er lavet med en malingtusch) #Mini Eames replika stol #LEGO storrage boxe fra Fætter BR #Hjemmehæklet Zpagetti-tæppe #Tallerkenrækker fra loppemarked der er blevet malet

Sofa og "spisestue": 

#Hjemmelavet sofa (4 EURO-paller, 2 tykke skummadrasser der er skåret til, 2 stræklagner, hjemmesyede puder + lidt extra puder) #Hjemmehæklet puf #Spisebord fra IKEA #Eames DSW replikastole fra vertigo-interiors.co.uk 

#bObles Kylling #bObles Skildpadde

"Spisestuen":

#Hjemmelavet reolsystem under vindueskarmen #Rustik bejdset Trip Trap stol #Gigantisk arkitetlampe fra Bilka

Sove"værelset":

#Seng fra Jysk #Loftlampe fra Føtex #Sengelamper fra IKEA #Spejl fra storskrald #Billede fra Virkvärftet #Billedhylder fra IKEA

Marvins værelse:

#Seng fra Stokke #bObles Sandorm #hjemmesyet flageranke #Marvins Store Væg

Marvins værelse:

#Blåt legekøkken fra Toys'r'us #Legetøjskiste fra en lokal biks #Wheelybug #bObles Elefant #Brio gravhund 

Marvins værelse:

#Arvestykke kommode fra Marvins oldemor #Plexi puslebase med U-Sit puslepude med krøyerkugler som fyld #NoMess knagerække #Happylights #Skjult vasketøjskurv #Klædeskab fra IKEA

Marvins værelse: 

#Rumdeler fra IKEA #plakat fra Småfolk #Opbevaringskasser fra Bilka

Gang:

#Anne Black greb som knager #Nøgleskab (loppefund)

Køkken:

#Dolce Gusto #Raadvad magnetdims til knive #Kenwood #Hjemmemalede Søholm krydderikrukker #Hjemmemalet "Køkkengrej" stentøj til opvaskebørste mm. 

Køkken:

#SMEG gaskomfur

Køkken:

#Amerikanerkøleskab med vand- og isdispenser #Soda Steam

Det var den rundvisning ;) Toilettet må i tænke jer til, det er ikke stort nok til at tag et billede derude...

Det der sygdom...

Det rammer åbenbart os meget godt.

Kan man skide sit imunforsvar ud? Det tror jeg nemlig Marvin har gjort, da han havde Rota-virus. 

En læge sagde til mig, at imunforsvaret primært lå i tarmfloraen. Og med 8 ugers racerrøv (undskyld mit franske) så tror jeg ærligt talt imunforsvaret er smidt ud sammen med en lorteble. 

I blogverdenen (og generelt) læser man rigtig meget om hvordan "den gode" side af at være mor er. Jeg tillader mig at kalde det "den gode side" og "den dårlige side" - eller bagsiden af mønten, om man vil. 

Jeg vil ikke være et mega deprimeret menneske i det jeg skriver - men sandheden er, at de ting vi har været igennem - som ikke var som jeg regnede med - har gjort noget ved mig. Det har ændret mig som menneske, bragt mig i en tilstand jeg stadig kæmper mig ud af. Mere om det en anden dag, det var slet ikke det her spor jeg skulle ud af...

Min pointe i denne omgang var egentlig bare at der er så mange ting som ikke gik som jeg havde forestillet mig. 

Besværet graviditet - tjek

Svangerskabsforgiftning - tjek

Bækkenproblemer - tjek

Lille barn - tjek
Kolik fra han var 14 dage - tjek

Så tænkte jeg egentlig det værste var ovre, udover de bekymringer vi havde i vente i form af hudskrabninger når barnet lærer at gå, ulykker under leg osv. 

Da Marvin er omkring 2 måneder gammel får han meget ondt i maven... Som i virkelig ondt i maven. Det bliver ved, og ved og ved. Jeg snakker både med lægen og sundhedsplejersken. Han græder og græder stort set døgnets 24 timer. Kolik og ondt i maven er ikke en god kombi. 

Jeg har tidligere skrevet et ret så frustreret indlæg her - men det afspejler i virkeligheden kun en brøkdel af hvordan jeg havde det. 

Rota-virus er røv! Og jeg er virkelig glad for at det nu er blevet en del af den allerførste vaccine, at vaccinere mod Rota-virus. 

Generelt har Marvin bare altid gået "all in" når han (konstant) bliver syg. Sidste vinter  var det næsten en overraskelse hvis han ikke havde feber en gang om ugen. Holy Moses...!

Jeg håber, håber, håber snart at den dreng får et stærkere imunforsvar. Det er hårdt at han skal være så ramt - både hårdt for ham og for hans forældre.

Lige nu har vi en dreng med feber igen igen igen igen....

Kryds venligst fingre derude <3

1 1/2 år idag

For 18 måneder siden lå jeg lige nu med en lille nyfødt dreng på maven af mig.

10 dage før termin, enden på en på mange måder frygtelig graviditet.

Den lille dreng hed Marvin og havde haft noget af en raketstart på livet. Hans mor var mere eller mindre i chok og hendes første kommentar til sit nyfødte barn var også: "Hvad laver du dog her?!".

Drengens far græd af glæde, mens moren lå og tænkte på hvordan det kunne være den våde klud aldrig var kommet på panden? 

Hvorfor stod "overlevelsespakken" til hospitalet der i stolen helt uåbnet? 

Hvor blev hele den seance af med, at skulle holde sin mand i hånden mens man var ved at (tro man skulle) dø af smerter?

Nåede jordmoderen lige præcis at redde den lille dreng fra at flyve ind i væggen bagved? 

Gad vide om den lille dreng var fløjet ind i væggen hvis jordmoderen ikke havde nået at sætte sig? 

Hvorfor stod der 10 mennesker, halvdelen med tårer i øjnene og stirrerede på mig - fra fodenden af?!

Blev rigtig mange mennesker faktisk lige vidne til en fødsel uden de havde regnet med det?

Hvorfor har jeg strømper på?

Disse tanker blev afbrudt af en social og sundhedshjælper der spurgte om hun skulle tage et familiebillede af den lille familie: "Øh nej, du står i fodenden, jeg ligger stadig med stængerne oppe! Situationsfornemmelse dame!". 

"Han er godt nok lille, hvor meget tror i han vejer?", spurgte jordmoderen. Scanningen dagen før havde udregnet en vægt på lidt over 3 kg. Moderen var optimistisk og gættede: "2800 gram". "Nej nej, så STOR er han hvert fald ikke.... Lad os veje... Jeg vejer ham lige igen... Næh, vægten siger det samme. 2505 gram og 48 cm, det er i sandhed en mini-mand i har fået jer". 

2 blev til 3 og efter 4 dage skulle den lille dreng med os hjem. Vores søn. Vores Marvin.

Marvin 2 måneder <3

Lidt billeder fra vores "eventyr":

Der var en herhjemme der havde lidt svært ved at tro på testene...

6 måneder henne...

Det aller første billede af Marvin - ca 15 minutter gammel.

Dagen vi blev udskrevet. Marvin er her 4 dage gammel.

Min kærlighed til den lille dreng er så stor, men det har også været ufattelig hårdt de sidste 18 måneder. 

Det er noget af det jeg har planer om at komme lidt ind på i den nærmeste fremtid. 

Nyt domæne!

Yippee-ki-yay mother-f*****! Så lykkedes det ENDELIGT!

www.jeansjeans.dk er nu en realitet og hvor er det fedt (det synes jeg hvert fald). Det er noget jeg har tænkt på meget længe (som i VIRKELIG længe). Sådan cirka i halvandet år, dvs lige siden Marvin kom til verden.

Jeg blev interviewet af en gammel veninde, i forbindelse med hendes studie, her i forgårs, omkring det at være "blog-mor", hvilket i sig selv er en lidt sjov titel. Har egentlig ikke rigtig set mig selv som en "blog-mor", da jeg forbinder det lidt med "de kendte" eller "dem med mega mange følgere/læsere". Sådan ser jeg ikke mig selv, men jeg kan jo se der er en del derude der følger med.
I gør mig rigtig glade! Så tak til jer!
Interviewet omhandlede de sociale medier, hvordan man brugte det og ens tanker bag det. Det var rigtig interessant for mig at være med til, for jeg har ikke sådan rigtigt tænkt i de baner før. Hvem er min målgruppe? Har jeg et mål med bloggen? Hvad er grunden til jeg blogger? Er der noget jeg tænker særligt over når jeg blogger? Hvad med Instagram - er det noget jeg bruger? Forbinder jeg de to ting?

Til de sidste kunne jeg svare: Ja, jeg bruger Instagram, men nej jeg har egentlig ikke rigtig forbundet det, men nærmere kørt det som to parallelle verdener.
Med et nyt domæne - som samtidig er mit brugernavn på Instagram (JeansJeans), ja så er de to verdener vel på en eller anden måde forenet. Jeg vil lægge et direkte link ude i siden inden for den nærmeste fremtid så det er muligt at hoppe direkte derind også.

Med interviewet kom startskuddet på JeansJeans.dk og ikke længere Jeans-Finurligheder.
Jeg har nye ambitioner med bloggen, og om hvad jeg vil blogge om. Jeg vil rykke lidt tættere på det at være mig: En krea junkie, studerende og mor.

Velkommen til den "nye" blog"!

 - Jeg håber i fortsat vil læse med og byder evt. nye læsere velkommen.

Nu med dræn

Jeg bliver aldrig fan af at min lille dreng skal i narkose!

Marvin fik for små 14 dage siden lagt dræn. 

Det har virkelig gjort en stor forskel. Han er slet ikke så ked af det mere om aftenen og sover også som inden for en times tid. Før drænene var det desværre ikke unormalt at han først sov efter 3 timer. Jeg har savnet noget mig-tid om aftenen, noget afkoblingstid. Det lader til jeg har fået den tilbage. Nu hvor mit studie er startet op, er det også bare så vigtigt, at jeg har muligheden for at læse om aftenen. Med en dreng der førhen ofte først sov kl 21-22, til trods for han var lagt kl 19, er det virkelig en befrielse at han nu sover hurtigere og ikke mindst, at han ikke er så ked af det hele tiden. 

Han var ked af det når han skulle pusles, ked af det når vi ville have ham til at ligge lidt og putte om morgenen, ked af det når han skulle puttes, ja generelt ked af det hver eneste gang hans krop lå vandret. Vi har tit "fundet ham" siddende op i sin seng og sove. Enten siddende op af en bamse eller hængende op af sengeranden. Det hele giver mening nu, men det har taget meget lang tid før vi fandt ud af hvor påvirket han var. 

For hvornår er det bare alderen? Jeg tænkte i lang tid: "Nå, han gider ikke ligge ned og blive skiftet, so what? Hvilket 1 årigt barn gider det?".

Efterhånden som vi blev mere og mere obs på det, gav det mening: Marvin havde ondt i ørene. Rigtig ondt. 

Det hele kulminerede på vores sommerferie og da vi kom hjem. Han nåede ikke mindre end 5 penicilinkure på omkring 3 måneder. Hans lille mave var helt ødelagt og jeg kunne ikke bære tanken om mere penicilin. 

Hvorfor er der så meget symptombehandling? Hvorfor er systemet skruet sådan sammen, at man ikke forsøger at finde årssagen?

Da Marvin kom til ørelæge (vi havde RIGTIG svært ved at få en tid pga sommerferie, og at alt og alle ørelæger holdte ferie på samme tid), sagde han, at sådan som Marvins ører så ud, havde penicilin igen effekt. Jo måske kunne det dulme ham lidt, men det var ikke noget der gjorde tilstanden bedre. Fedt, min dreng har været dopet på penicilin uden nogen effekt, andet end ren symptombehandling. Øv hvor er jeg træt af det. 

Det var egentlig ikke det indlægget skulle handle om. Det skulle handle om at Marvin endelig har fået sine dræn. Jeg kunne ikke klare tanken om at se ham sove ind i narkosen, så hans far tog med ham. 

Jeg var i skole, men kunne slet ikke koncentrere mig, så endte med at tage hjem til den lille basse og se tegnefilm med ham resten af dagen <3 

Jeg fik dette billede på MMS i skolen, og så måtte jeg altså hjem og hygge med min lille dreng...

Retro soveænder

I dag er jeg blevet færdig med soveanden til vinderen af min give away for lidt tid siden. 

Den bliver sendt afsted til en, forhåbentlig, glad lille pige imorgen. 

Jeg blev uheldigvis ramt af madforgiftning mandag aften/nat/tirsdag morgen/middag/eftermiddag og har siden da, brugt tiden på at blive frisk. Sikke en god start på studiet, not.

Jeg har ikke kunne fokusere på at læse, så derfor har jeg syet disse to soveænder som er til salg. De koster 250 kr inkl porto pr stk. Hvis du er interesseret så smid en kommentar her på bloggen eller send mig en mail på jeans-finurligheder@hotmail.com. 

Marvin har selv en retro soveand og den er et hit når der skal puttes. Han sover med den hver nat <3

Nu vil jeg gå i seng og lade op til en skoledag imorgen...

1. skoledag

Ja altså for moren - Marvin venter lige et par år endnu...

Det gik ikke helt som jeg havde håbet. Jeg har været rigtig nervøs og ikke helt vidst hvilket ben jeg skulle stå på. Opfandt også alverdens ting jeg måtte fejle, så jeg ikke kunne tage afsted imorges. Men afsted kom jeg... Og endda på cykel. 

Dagen startede lidt dårligt med en dreng der vågnede alt for tidlig og stadig var mega træt, men absolut ikke ville sove. 

Min cykel var halvflad og ret irriterende at cykle på. 

Derefter var der "lige pludselig" metrobyggeri, ikke bare sådan den næste uge, men frem til 2018 - så jeg måtte finde en anden vej hen til skolen end den jeg plejede at cykle. Plejede, som i dengang for 2 år, inden jeg var højgravid og ikke magtede cyklen mere. 

8.13 parkerede jeg cyklen. 8.15 startede min forelæsning, i den anden ende af campus. 

Jeg kommer ind i en forelæsningssal og sjældent har jeg følt mig så lille. Følte elevatorblikkene mens jeg spejdede omkring. Er der mon én jeg kender? Jeg fandt min praktik-makker oppe på bagerste række og gik i den retning. Puha, ikke helt alene. Men gad vide hvem af de 100 mennesker der egentlig går i min klasse? 

Efter 4 timers forelæsning var der 4 timers gruppearbejde. Folk begyndte at tage hjem. Men hvem var min klasse? Jeg blev hurtigt præsenteret for omkring 8 fra min nye klasse. Der var snak om at tage ned og købe bøger. 

Følte mig malplaceret...

... Tog hjem...

Har siddet og lavet "gruppearbejde" med mig selv. Ikke så fedt, og jeg håber dagen imorgen bliver bedre. 

Imorgen står den på klasseundervisning - mon ikke jeg lærer min klasse lidt at kende der?