onsdag den 8. januar 2014

Vi sælger ud...

Er du på instagram?
Jeg har lagt en masse lækre ting ud på min salgsprofil jeansjeans_shop idag. 
Kig forbi og gør et kup!



søndag den 5. januar 2014

Julens gaver #2

Marvin blev SÅ begavet til jul - høhø.
Næsten så meget så det kan være helt svært for mig at finde hoved og hale i. 

Han fik blandt andet disse bøger:

De tre øverste er børnesangbøger Marvin fik af sin farfar. Den lille dreng elsker jo at synge. 
Mumi bogen er en "flap-bog" hvor Marvin glad sidder og siger "kuk kuk" inden han kigger under flapperne. Det er simpelthen SÅ kært. Den fik han af sin tantemoster (min bedste barndomsveninde). 
De tre nederste er også musikbøger. De er på fransk, men de er intet mindre end geniale! På hver side er der et instrument hvor man kan trykke på en lille knap og så spiller den instrumentets lyd rimelig autentisk (og stille og roligt så alle kan holde det ud). Marvin fik den ene i sommers af sin farmor og det har været yndlingsbogen lige siden. Derfor havde hun fået bestilt to specielt hjem til ham til jul. De kan varmt anbefales!

Derudover fik Marvin en kæmpe Duplo togbane:

Der bliver leget rigtig meget med LEGO herhjemme og Marvin har SINDSSYGT meget af det. Det er næsten sådan noget man aldrig kan få for meget af. 
Han har fået 2 ekstra store LEGO storage bokse også til alt hans LEGO. Nu har han 2 grønne store boxe, en lyseblå stor box og 2 mørkeblå mellem størrelse boxe. 
(Fætter BR på Strøget i Kbh har pt tilbud på LEGO storage boxe. Den store er sat ned til 100 kr. - jeg ved ikke om de også er sat ned i andre butikker). 
Marvin har også fået en stor BRIO togbane. Den har jeg ikke fået billede af endnu da vi leger med en togbane af gangen. 

Derudover fik Marvin denne mega søde mumi skål. Den bliver brugt hver morgen til havregrøden:

Den gave han ubetinget har brugt mest tid på er den mega seje fjernstyrede John Deere traktor, som han fik af sin bedstefar. 
Jeg tror aldrig jeg har oplevet en så sej traktor før og drengen er mindst lige så vild. 



Derudover fik Marvin et lille musiksæt af os, et minianlæg til sit værelse af sin bedstefar, 2 spil og 2 seje sæt nattøj. 


... Musiksættet var et hit ;)



lørdag den 4. januar 2014

Lidt af julens gaver #1

Vi fejrede julen i Jylland hos min familie. Hele 10 dage blev det til med den friske jyske luft.




I dag lykkes det mig endelig at få byttet den sidste og nærmest eneste gave der skulle byttes. En af de to applicata stager jeg har fået af min far. 
Vidste i applicata stagerne kom med to forskellige slags toppe (der hvor man sætter lyset ned i)? Det vidste jeg ikke og tilsyneladende vidste ekspedienten det heller ikke. Jeg havde nemlig fået en med guld og en med sølv. Nu er den ene byttet så nu kan jeg nyde den største og mellemste stage - begge med sølv. 
Derudover fik jeg et lille Hay kaleidoscop fad, af den ene af mine to bedste veninder, der desværre var bulet - der var ikke flere gule tilbage - så jeg lagde lidt penge i og fik den skønne bronze lyseholder fra Hay. 
Jeg er helt forelsket i mine nye stager. 
Tror jeg sætter ekstra meget pris på det fordi det er nogle ting jeg aldrig selv ville bruge penge på når vi er 2 på SU - men jeg nyder at kigge på dem!



Af min mor og hendes mand fik vi en anden skøn gave. Penge der var mærket til årskort til zoo - en masse skønne oplevelser venter os! Det tager 15-20 min at komme til zoo hjemme fra os, så vi plejer at komme der ca en gang i ugen. 
Efter jeg har sagt mit arbejde op, har jeg bare ikke rigtig synes pengene til at forny årskortene var der. Så det er mega fedt!

Den bedste gave var fra Marvin... Men mere om den senere...

Hvad var din bedste gave?


fredag den 3. januar 2014

Organiseret familiekaos - på den personlige måde

2014 er skudt igang.
Vi har altid en stor familiekalender hængende i køkkenet så jeg nemmere kan overskue vores aftaler og planer for den nærmeste fremtid.

I år har vi fået lavet en personlig fotokalender og jeg er positivt overrasket. 
Fotokalenderen er lavet hos Fotosjov.dk hvor man også kan købe mange andre fotoprodukter.
Direkte link til kalendere finder du her


Selve bestillingsprocessen gik meget nemt. Jeg skulle blot vælge hvilken type kalender (hvor mange kolonner vi skulle bruge) og så uploade vores billeder direkte på siden. 
Et lille tip: Det er en fordel i forvejen at have lavet en mappe på fx computerens skrivebord med de billeder man gerne vil have med i kalenderen. På den måde kan man uploade hele mappen på samme tid. Du skal ikke downloade noget program for at lave en fotokalender hos fotosjov.dk - programmet kører online direkte over deres hjemmeside. Det er ret smart.
Man designer kalenderen nemt ved at trække billederne på plads, på den måned man kunne tænke sig. 

En ting jeg dog kun opdagede ved et tilfælde var, at man selv kunne skrive det navn man ville have over kolonnen. Det havde jeg ikke tænkt over da vi plejer at købe en alm kalender som vi selv udfylder. Det mest irriterende ved navnene er, at man skal udfylde det manuelt på alle måneder. Det bliver til mange gange "Jonas", "Jeanette", "Marvin" og "Fælles". Det var den del der tog længst tid og det var svært at se om man havde skrevet det rigtige i hvert felt. Der manglede lidt en form for zoom funktion hvor man samtidig kunne redigere/skrive - eller at man bare kunne skrive det i kolonnerne for januar, og så stod de automatisk i resten af månederne. 

Leveringstiden var ret så hurtig. Kalenderen blev bestilt den 12. december, med en ordrebekræftelse der skrev at forventet afsendelse ville være den 23. december. 
Den 17. december modtog jeg en mail om at den var klar til afsendelse. Det er den sjoveste "din vare er afsendt"-mail jeg nogensinde har set - så den får i lige et smugkig af. 

Den 18. december ankom pakken. Så i alt 6 dage fra bestilling til jeg stod med den. 

Indpakningen var virkelig fin! En stor papkasse, så kalenderen ikke kunne bliver bøjet under sin rejse hjem til os. 

Nu vil vi glæde os til at nyde billederne af vores guldklump resten af året. 

Har i også en kalender med kolonner eller hvordan holder i styr på familiens aftaler hjemme ved jer?

Indlægget er sponsoreret af fotosjov.dk - men er et udtryk for min egen mening. 


onsdag den 1. januar 2014

Året der gik på godt og ondt

2013 - what a year!
Det er virkelig både på godt og ondt. 

2013 blev året der vendte op og ned på vores lille familie. 2012 var året der vendte op og ned på vores liv da M kom til verdenen, mens 2013 har været et år med mange op- og især nedture samt kampe der skulle kæmpes i vores lille familie. 

2013 var året hvor Marvin startede først hos en privat Børnepasser og senere i vuggestuen. Han begyndte at kravle, for senere på året at vakle rundt på 2 usikre ben. Han snakker som et vandfald - noget russisk mens andet er fint forståeligt.
2013 blev året hvor min mand startede på sin kandidatgrad i biokemi. Året hvor han har været den bedste støtte for mig. Et år hvor der stille og roligt er blevet mere og mere fokus på vores lille familie og hvor vi alle har måtte indgå kompromisser for af få tingene til at fungere. 
2013 blev året hvor jeg skulle vende tilbage til fysioterapeutstudiet efter endt barsel. Det var hårdt, og jeg var hamrende nervøs. Der var noget der ikke var som det burde være - mig. Det blev året jeg fandt ud af at jeg ikke bare kunne tage mig sammen, at jeg ikke bare kunne smile og føle mig glad. På samme tid var det også i 2013 jeg for alvor begravede mig i kreative sysler. Det er noget der kan give mig glæde og noget der kan skabe et afbræk fra tankemylderet. 
2013 blev desværre også året hvor jeg ramte bunden og måtte krybe til korset - jeg bliver ikke glad af mig selv. Jeg skulle og skal have hjælp. 

Jeg håber 2013 var bunden og det kan gå fremad fra nu. 2014 skal være vendepunktet. 

Jeg har holdt juleferie fra bloggen og prøvet at koncentrere mig om, ja, mig selv primært, og så min familie. December har været en hård måned. Endnu en måned uden hjælp og endnu en måned med tanken: "Gad vide om det nogensinde vender?".

Jeg tror ikke på nytårsfortsæt, men jeg tror på mål. Efter min overbevisning er nytårsfortsæt sådan nogle der holder er par uger og så bliver det "nyt" nytårsfortsæt nytåret efter...
Mit mål for 2014 er kort og godt: Jeg vil være glad. 
Er jeg så glad idag? Idag er det jo 2014 - den 1. dag af 2014. 
Men nej, jeg er ikke glad. 
Er jeg ked af det? Nej egentlig ikke. Men hvad er jeg så? 
Jeg er tom, men på samme tid kører tankerne rundt. Et tankemylder der kan være svært at slippe. 

Hvad har jeg så lavet idag?
Jeg har tørret opvask af. 
Jeg har været i bad. 
Jeg har set 5 afsnit af Orange is the new Black. 
Jeg har selv varmet rester i microovnen. 
Jeg har lagt ét puslespil med Marvin idag. 

Jeg har lavet 5 ting idag. 
De er de ting jeg skal fokusere på, men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke på alle de ting alle andre laver. 
Jeg er ikke stået op sammen med min familie, har ikke spist morgenmad sammen med dem, jeg har ikke fået ryddet færdigt op, jeg har ikke leget nok med Marvin, jeg har ikke lavet noget med min familie, jeg har ikke lagt Marvin til lur, jeg har ikke hentet ham da han vågende, jeg har ikke fået tøj på, jeg har ikke lagt vasketøjet sammen. 

Hvordan kan det så lige pludselig være godt gået at jeg selv har varmet min frokost i microovnen? 
Jeg ved det ikke...

Igår prøvede jeg at "tage mig sammen". Det var svært. Det var svært at komme ud af døren og hen til nogle venner for at holde nytår. 
Da vi først var kommet afsted var det fint og jeg hyggede mig rigtig meget. Det var en par-nytårsaften. De har en lille pige, så hende og Marvin legede sammen. Stille og roligt, med tæpper på sofaen og en masse snak. 

Tak til alle jer der har fulgt med i løbet af det sidste år. 
Tak for alle kommentarer - de betyder mere end i aner. 
Tak fordi i er Jer. 

Godt nytår!




torsdag den 19. december 2013

Når man ikke har bil

Så må man tage toget og besøge "Bessifassi", "Mormoar" og "Muffar". 

Marvin og jeg tager forskud på juleferien og tager nogle dage i Jylland inden vi sammen med farmand skal holde juleaften sammen alle sammen. 

Hvordan er det så at køre i tog med en dreng på 20 mdr? Et helvede? Nej faktisk ikke. Marvin har været vandt til den lange tur (3 1/2 time fra vi tager hjemme fra til vi er fremme) helt fra han var få måneder gammel. 
Vi forsøger at planlægge turen så den passer med en lur. 
Idag passede det med at Marvin kom i vuggestue fra morgenstunden og så kunne jeg ellers få pakket. Vi bor jo på 3. sal og det er altså ikke nemt at pakke en barnevogn op med en lille dreng hjemme. Jeg fik fred og ro til at rende ned og op og ned og op og ned og op. 
Bagefter hentede jeg Marvin i vuggestuen, hvor han netop var færdig med frokosten. 
Vi tog bussen til stationen, s-toget videre til Valby og herfra toget videre til Jylland. 
Han faldt i søvn mens vi stod på Valby st. Det var intet mindre end perfekt timet!
Derefter tog han sig en god lang lur og vågnede først i Middelfart. Og derfra var der ikke såååå forfærdeligt langt til vi skulle af. 

Sådan pakker man en barnevogn når man skal selv afsted med en lille tumling: 


Venter på S-toget. Marvin er meget spændt. Han elsker nemlig tog - og ikke mindst glæden ved at vinke til dem. 
Her ses Mommy Hooks in action - de er virkelig fantastiske til at hænge alt muligt på styret = hænderne frie og det er nemt at komme til. 

Det er også mega fedt at sidde ved vinduet og charmere hele togkupéen.

Hvordan har i andre det med offentlig transport?


onsdag den 18. december 2013

Det der med at pakke gaver ind

Nogen synes det er über fedt - andre bander det langt væk. 
Se bare her. Jeg er et godt mix. De første 5 gaver er der virkelig nusset om, men så daler interessen også lige så stille. Eller; det er egentlig ikke fordi jeg ikke vil hygge med det - men det tager bare såååå lang tid. På samme tid hader jeg at give gaver butikken har pakket ind - så pakker altid selv ind. 

I år er et mix af det tidsmæssige aspekt. 
Der er nogle med hjemmelavede gavemærker der har taget et godt stykke tid at få færdige mens de sidste er med masking tape og neonstickers. Det sidste var nemt og hurtigt - plus det ser godt ud (synes jeg). 

Døm selv og snup gerne til inspiration. 

// Gavemærker lavet af en næste færdigfoldet stjerne med stempeltryk eller klistermærker // Origami glitterstjerne // Origami sløjfe //
... Og lidt masking tape + bånd


// Neon stickers fra Søstrene Grene // Masking tape // Neon snor //


Man kan også bare være helt ærlig omkring indholdet - hvem siger det behøver være kompliceret? Derfor ser bagsiden sådan ud ;)


Hvordan har du det med indpakning af gaver?