Dagene op til jul brugte vi, som tidligere skrevet, i jylland hos mine forældre. Der holdte vi også en lille for-jul, så Marvins mormor, morfar og bedstefar kunne få lov til at være der mens han åbnede gaver.
Den 23. december skulle vi med toget hjem, der kom flere og flere mennesker med toget, og eftersom snestormen bevægede sig østpå sammen med os, ja så blev toget også mere og mere forsinket. Men hjem kom vi da!
Note til alle andre: Bestil for dælen dulen et sæde til bebs når i er på farten. De 30 kr er godt givet ud. Vi var meget glade for en plads til Marvin. Han kunne godt have siddet hos en af os, men det var nu meget rart at have pladsen til ham (og til dels også til alle de ting man slæber med, når man er på tur med en bebs).
Den 24. tog vi afsted til Marvins oldeforældre, det tager ca. en time at komme hjem til dem. Vi tog afsted så vi var fremme ved en 15.30-tiden, så var der tid til hygge. Og der var tid til at Marvin kunne få en tiltrængt lur. Den lille bandit havde sovet formiddagslur som han skulle. Vi havde begge tænkt: "Yes man, det bliver perfekt!", men ak, den lille bandit gad da ikke sove eftermiddagslur. Eftermiddagsluren blev til en aftenslur istedet. Det var nu også fint nok - altid noget han fik sovet!
Marvin fik julemad med flæskesteg, kartofler og masser af sovs. Det var noget han kunne lide!
Han er et rigtigt madøre... (Forleden dag ville vi lige teste HVOR meget han egentlig ville spise før han siger stop. Da han havde kørt nr. 9 kartoffel ind sagde mor her stop. Tror ikke den dreng har en stopknap... Andre hvis babyer også er sådan? Synes alle snakker om hvor store problemer de har med at få bebsen til at spise fast føde... Det er tydeligvis ikke et problem vi har, hehe).
Marvin var med til at danse om juletræ og vi pakkede gaver op.
Kl. 21 blev han lagt til at sove i barnevognen i bryggerset. Det tog en lille halv time at få ham til at sove, så det gik overraskende nemt...
I får lige et par billeder med på vejen også:
Julemad, det er bare sagen!
GODT NYTÅR! Og mor, gider du liiige lade være med at kysse på mig hele tiden?
Min yngste på nu 15 måneder kan også bare spise og spise og spise... Vi har ofte måtte stoppe ham, for ellers gylpede han det hele op.. Det er heldigvis blevet bedre nu, så han selv siger fra :)
SvarSlet