søndag den 27. januar 2013

Når tingene tager drastisk vending

Kunne egentlig ikke finde en passende overskrift, men min aften/nat tog sig en drejning igår jeg ikke havde ventet. (Desværre på den negative måde).

Jeg var for første gang siden M blev født ude at føjte. Vi var 7 tøser fra min online mødregruppe der mødtes inde i Kbh til en god gang mad og senere en drink (læs: kande) eller to.
Det var super hyggeligt og fedt at være ude!

Da festen lakkede mod enden var vi tre tøser der fulgtes til Hovedbanegården.
Jeg tog billederne nederst i indlægget og tænkte på jeg ville lave et indlæg omkring hvordan der aldrig er stille i Kbh, til trods for Hovedbanegården virkede forholdsvis tom.

Jeg kigger op på skærmen med s-togafgange hjem: 19 minutter.
En indisk gut spørger mig om hvilken vej Nørreport er og jeg peger over på de andre spor.
Beslutter mig for at tage toget i modsatte retning og så hoppe på metroen. Magtede ikke at stå i den bidende kulde.
Nede på sporet møder jeg den indiske gut igen. Vi havde begge drukket og han begynder at snakke til mig. Havde ikke den store lyst til at snakke, men lidt small talk bliver det til.
Han skal med samme tog som mig; til Nørreport.
I toget vælger han så at blive ved med at tage mig i hånden, give mig komplimenter om mine flotte handsker (what?!) og han fatter mildest talt ikke en hentydning.
Det ender med jeg nærmest råber ind i hovedet på ham: "NO!", mens han svarer "Why not, I know you want to", "I'M FUCKING MARRIED!!!".
... I samme sekund når vi til Nørreport. Jeg spæner ned af rulletrappen til Metroen; 4 minutter til næste tog.
Jeg står og holder øje med om han kommer, men ser ham ingen steder. Jeg kommer med metroen og ånder lettet op. Stationen før Vanløse opdager jeg ham i den anden ende af toget?! (Da vi small talkede sagde han at han skulle til Østerbro, ikke Vanløse).
Jeg bliver mega bange. Får øjenkontakt med ham og tænker "Oh fuck!".
Jeg bor 1 km fra stationen ca og jeg LØBER i lorte snevejr hele vejen hjem , stortudende.

Det er noget af det mest ubehagelige jeg nogensinde har prøvet.
Aldrig nogen sinde har jeg været så glad for at komme hjem, lukke mig ind og lige dobbeltjekke at døren var låst.

Så hvad der egentlig var intentionen om at skrive om en stille nat i København, blev en ubehagelig afslutning på min aften.



11 kommentarer:

  1. Øv en grim historie. Sidder og får pulsen helt op. Det var godt at der ikke skete "mere"

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var godt nok også ubehageligt :( En øv slutning på en super aften.
      Var også lige inde og kysse min dreng en extra gang godnat.

      Slet
  2. Øv hvor ubehageligt! :( Hvor godt, at han ikke løb efter dig fra stationen og hjem!
    Hvor er det dog ærgeligt, at din første bytur ender sådan.
    Jeg er selv meget mere angst for at tage alene hjem fra byen efter at jeg er blevet mor - jeg har pludselig noget vigtigt at vende hjem til og frygten for, at der skulle ske mig noget er forfærdelig, derfor er vi herhjemme blevet enige om, at jeg tager en taxi hjem, for så ofte er det heller ikke, at jeg er i byen så synes de penge er godt lagt ud :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var også sådan nogle tanker jeg fik på vejen hjem.
      Tror altid jeg vil tage en taxa fremover.
      Det kan bare føles så åndssvagt at tage en taxa når man bor (forholdsvis) tæt på metroen der kører hver 5. minut hele natten.
      De to andre tøser tog en taxa hjem, jeg skulle have gjort det samme.

      Slet
  3. Øv for en oplevelse, kan godt forstå du løb hjem, uden at vide det tror jeg at jeg ville have reageret helt på samme måde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Pulsen steg hvert fald godt!
      Er glad for mand og barn lå trygt og sov derhjemme.

      Slet
  4. Øv for en oplevelse. Godt du kom sikkert hjem!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lagde hvert fald lige en dæmper på det hele. Der går vidst lidt tid inden jeg skal på føjte-tur igen.

      Slet
  5. Øv øv øv for en oplevelse - jeg prøvede selv noget lignende for år tilbage - en mand blev ved med at være på det samme disko eller bar som jeg og den flok jeg fulgtes med (en polterabend for min veninde) og hans øjne sad som limet på mig HELE tiden uanset hvor ofte vi skiftede sted og hvor meget gruppen prøvede at snige mig ud uden han så det, så fulgte han med... VILDT UBEHAGELIGT!!!! Det endte med at en af mændene fra den kommende ægtemands flok fulgte mig helt hjem til døren med taxa da de stødte til og den ækle mand havde forfulgt os yderligere en time - han fulgte endda med ud på gaden da vi ventede på taxa, og resten af flokken måtte aflede ham da taxaen endelig kom for at han ikke kunne følge videre efter.

    Så kan godt forstå det fik pulsen op og at lilletrolden lige fik en ekstra krammer da du kom hjem i sikkerhed :)

    Kh Karina

    Ps. sjovt du læser til fys :) selv læser jeg ergo, men det er sikkert mange af de samme bøger ;) Hvor langt er du nu? selv er jeg kun lige færdig med 2. modul, så lang vej endnu :)))

    SvarSlet
    Svar
    1. Puha, din oplevelse lyder dælme heller ikke rar :(
      Jeg vågnede om natten fordi jeg drømte han ville sidde nede foran vores opgangsdør næste gang jeg kom ud :/ Det gjorde han heldigvis ikke ;)

      Kunne se der var mange bøger der gik igen ;) Jeg er kommet til modul 11, dog mangler jeg min modul 9 praktik. Måtte stoppe den pga graviditet. Så jeg starter op her om 14 dage i praktik hvor jeg skal til eksamen i april. Så har jeg "barsel" igen. Starte modul 11 efter sommerferien og så er jeg jo næsten færdig.
      Er du glad for studiet indtil videre?

      Slet
  6. Øv, sikke en ubehagelig oplevelse... :'(

    SvarSlet

Som et solstref på en regnvejrsdag kiggede du forbi...
Læg gerne en kommentar, så bliver jeg så glad :)