tirsdag den 19. februar 2013

Ændringer i planen

Imorges kl 5.30 fik jeg en SMS fra Marvins børnepasser. Hun er desværre blevet syg, hvilket hun selvfølgelig ikke kan gøre for - men det blev da lidt en udfordrende start på morgenen.

I sidste uge, hvor jeg startede studie op igen (mere om det senere, men hold da op hvor er det hårdt!), var der vinterferie hos børnepasseren.
Jonas var derfor hjemme med Marvin mandag + tirsdag. Onsdage har han altid fri, så der hyggede far og søn også hjemme. Torsdag havde Marvins farfar taget fri fra arbejde og tog passe-tjansen her. Fredag sprang Marvins faster til og så blev det weekend.
Jonas har meget lange dage tirsdag, som derfor ikke er så gode at "pjække" fra, da han bare går glip af rigtig meget. Efter han er startet på kandidaten i biokemi ligger timerne lidt anderledes. Der er ikke så mange, men meget selvstudie. Det gør så også bare at de timer der er, er rigtig vigtige at komme til.
Jeg selv er i praktik på Hvidovre Hospital - hvilket jeg er super glad for. Jeg har selvfølgelig mødepligt og vil også gerne være der, men lige idag er der kun den mulighed at det er mig der bliver hjemme.
Det ærger mig rigtig meget, men vil prøve at se om jeg kan få brugt dagen fornuftigt (opgaveskrivning og læse) selvom Marvin er hjemme.

Jer andre der læser, hvordan får i tingene til at gå op i en højere enhed? Er familien god til at springe til? Holder i "bare" fri når der er brug for det? Hvordan i forhold til at læse mens bebs er hjemme?

4 kommentarer:

  1. Min mand er under uddannelse, og da jeg har det super fleksibelt på mit arbejde, er det oftest mig som er hjemme med børnene. Og jeg kan lave det meste af mit arbejde hjemmefra, så det er oftest ok. Derudover har vi mine (unge) bedsteforældre, som kan hjælpe nogle af ugens dage (når de ikke skal til svømning og gymnastik :)) Men det er bare ikke altid sygdom kommer lige belejligt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det må være dejligt med fleksibelt arbejde!
      Tror også det hele ville være lidt nemmere del hvis vi var vant til at vi begge to læste med baby (men det bliver vi jo) eller hvis kun en af os læste. Vi har begge så mange intentioner, hvor vi skal lære at skiftes lidt om det for at familielivet også fungerer.

      Slet
  2. Vi har været ude for det en enkelt gang, at Liam var syg - selvfølgelig samme dag som jeg startede i praktik, og da jeg satser på at få en elevplads der er det ikke det fedeste, at tage barnets første sygedag første dag på jobbet, så min kæreste tog en "barn syg" dag, 2. dag tog min mor, 3. dag tog min mormor, 4. dag tog min far og 5. dag tog min fars kæreste. Heldigvis passede det lige med, at alle familiemedlemmerne havde fridag på hver sit tidspunkt.
    Men min samvittighed var ikke god når jeg skulle afleverer ham forskellige steder hver dag :(

    Når vores dagplejer er syg så har vi heldigvis en gæstedagplejer som han kommer hos :) og hende kender han fra når de er i legestue.

    SvarSlet
  3. Åh ja, studie og børn kan til tider være svært at gå op ;-)
    Jeg læser jo via e-læring og tager dem derfor for det meste selv, men ellers er det manden der har et yderst fleksibelt job eller mine forældre (der bor tæt på studiet) der tager dem, også under praktikkerne hvor mandens forældre så også hjælper til ;-)

    Nåede du alle dine kurser du skulle nå? Jeg er jo startet så sent at jeg både har hygiejne og brandkursus hjemme og heldigvis har manden og jeg næsten lige været på nyt førstehjælpskursus så det gælder næsten 2 år endnu :-)

    Kh Karina

    SvarSlet

Som et solstref på en regnvejrsdag kiggede du forbi...
Læg gerne en kommentar, så bliver jeg så glad :)