torsdag den 30. januar 2014

Bliver man lykkelig af lykkepiller?

"Hvis du tager lykkepiller, så bliver du lykkelig"
"Det er ærgerligt flok ikke kan være lykkelige uden lykkepiller"
"Jeg valgte at tage kampen op selv uden medicin"
"Lad nu bare være med at tage de skide piller"

Dette er nogle fordomme der for alvor hoppede frem da jeg for nyligt læste et opslag på Facebook fra B. S Christiansen i forbindelse med hans nye program "BS og recepten på lykke". 
De er alle kommentarer til dette oplæg og jeg væmmes. Jeg vil på forhånd gerne give udtryk for at jeg på igen måde anfægter BS og hans program - men blot den "forståelse" der er opstået i samfundet omkring "lykkepiller". 

Lykkepiller er et medieopfundet ord. Og nej man bliver ikke lykkelig af lykkepiller. Surprise!
Men hvorfor skal jeg (ja nu bliver det personligt) føle mig forkert hver gang, tydeligvis, uforstående mennesker giver udtryk for et: "så tag dig dog sammen"?
Hvorfor skal jeg føle mig forkert når jeg pt lever et liv med antidepressiver (de såkaldte lykkepiller), og stadigvæk har dårlige dage?
Hvorfor skal jeg føle mig forkert fordi jeg ikke er i stand til at gennemføre min uddannelse lige nu pga min psykiske tilstand?
Hvorfor skal jeg føle mig forkert fordi jeg ikke bare "kan tage mig sammen"?
Hvorfor skal jeg føle mig forkert fordi jeg ikke "bare" tog kampen uden antidepressiver?

Det er er KÆMPE tabu - og jeg tror virkelig det er de færreste folk, som ikke selv har haft en depression, der kan se det. 

Her er min vinkel:
Jeg HAR prøvet. Rent faktisk har jeg prøvet så meget at jeg endte med at gå helt, helt ned med flaget. 
Jeg HAR prøvet "bare" at tage kampen uden antidepressiver - men den kamp virkede tydeligvis ikke, eftersom hullet blev større og større og mere og mere uoverskueligt. Og vi snakker ikke en periode på en uge. Vi snakker en periode på flere måneder - rent faktisk et år. 
Jeg HAR prøvet at tage mig sammen - faktisk gør jeg det hver dag. Hver dag jeg kommer ud af sengen, har jeg taget mig sammen. Alt andet er bare en bonus der giver selvtillid og håb for at det hele nok skal gå. 
Antidepressiver HAR hjulpet mig - eller måske har jeg bare taget mig sammen (ironi) - jeg græder ikke hver dag mere? Jeg græder ikke flere gange om dagen mere. Faktisk kan der gå en uge mellem, og nogle gange mere. 

Og nej, jeg er ikke en freak der ikke kan finde ud af noget som helst. 
Jeg har altid været en pige med ambitioner og en vilje til at komme frem. Jeg har altid klaret mig godt og vidst hvad jeg ville opnå i livet. 
Lige nu er det sat på pause og jeg prøver at finde min personlige hylde igen. 

En hylde hvor der er plads til at være sårbar, elsket, mor, kone, veninde og Jeanette. 

Jeg kunne være dig...
En kvinde med fødselsdepression. 

19 kommentarer:

  1. Hej Jeanette!
    Stærkt indlæg og godt at bryde tabu! Jeg har selv haft en mild depression som følge af arbejdsrelaterede stress. Syntes at det er ærgeligt at der stadig her i 2014 florere så mange fordomme om

    SvarSlet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  3. Ej altså! ....om psykisksyge. Du er super sej!!
    Mange tanker til dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dine søde ord. Det varmer virkelig med alle dem der har taget sig tid til at lægge en kommentar. Jeg har læst hver og en af dem flere gange og ikke rigtig vidst hvad jeg skulle svare tilbage. Tak er et fattigt ord, men tak alligevel.

      Slet
  4. Super søde dejlige dig
    Hvor er du stærk at dele en så sårbar side af dig selv. Jeg er sikker på, at du nok skal finde vejen igennem smerten og frustrationen - og jeg håber virkelig du har en god psykolog eller coach at vende det hele med i ny og næ...?
    Ville give dig en kæmpe krammer, men du må nøjes med en virtuel en af slagsen nu - måske vi ses IRL til AOH messe i Rødovre i dag...? Jeg regner stort set med at være der hele dagen :-* Kraaaaaaaaaam og kærlige hilsner fra Susanne <3 <3 <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak fordi du tog dig tid til at skrive til mig Susanne. Det betyder rigtig meget.
      Jeg har en psykolog jeg vender verdenssituationen med "efter behov". Et sted jeg kan få nye redskaber til at håndtere hverdagen.
      Jeg kommer først på AOH imorgen. Det kunne ellers have været hyggeligt at se dig igen. Håber du har haft en god dag.

      Slet
  5. Kære Jeanette.
    Hvor er du sej og modig!
    Og åh, hvor jeg kender det. Alle andre har en idé om, hvordan man kan få det bedre. "Kan du ikke bare..." og "Du burde..." Det er udmattende at skulle forsvare og forklare sig, mens man har det dårligt, når alle følelserne er så svære i forvejen. Og som du også siger... Det har taget virkelig lang tid at grave det hul, man står i og derfor kan det være en længere proces bare at kunne skimte hen over kanten.
    Alt muligt held og lykke til dig! Pas på dig selv og dine.
    Mange varme tanker fra Astrid

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er du sød Astrid <3
      Der er nemlig rigtig mange "burde" - og det gør ikke tingene nemmere.
      Jeg prøver at kravle op af hullet men nogle dage bliver der lidt længere op en jeg kunne ønske.

      Slet
  6. Kære sødeste dig.
    Hvor er du altså bare virkelig sej at du skriver dette indlæg.
    Jeg kan kun forestille mig hvordan du må have det. Jeg sidder med en klump i halsen, ved slet ikke hvad jeg dog skal sige, andet end at næste gang jeg ser dig får du den største krammer nogensinde :)
    Depression er en LORT det ved jeg både fagligt men også fordi jeg oplever det ikke på mig selv men ved min kæreste!
    Hvis der er noget du har brug for, så er jeg kun en sms eller et kald væk <3
    De aller bedste tanker til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er sød Simone og tak for krammeren i dag. Det er rart at vide der sidder nogen der altid er klar med en krammer <3

      Slet
  7. Du er så modig, at stå frem med dine personlige følelser og tanker og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at du bringer dette tabu ud i verden. Du giver folk noget at tænke over, og starter emnet til diskussion..
    Jeg har ikke selv haft en depression, men jeg har været nede med stress og meget tæt på, at nå så langt ud, at det førte til noget værre, men jeg har fundet vejen tilbage før det kørte af sporet. Jeg håber du finder vejen tilbage Jeanette, og at du ikke skal kæmpe med dette for evigt. Og skid hul i hvad andre mennesker siger. folk har så travlt med, at ville bestemme og diskuterer andres liv istedet for at få styr på deres eget! De skulle hellere hjælpe og støtte den der ligger ned istedetfor at trampe på dem!
    Kæmpe kram til dig sødeste!

    SvarSlet
  8. Svar
    1. Tak Malene :) En masse tanker og frustrationen måtte ud...

      Slet
  9. En fantastisk ærlig og fokuseret fremstilling af dit liv og hverdag. Jeg har utallige gange siddet som psykolog med mennesker med depression og min klare erfaring er: at samfundet er gennemsyret af mistolkninger af depression. Ja det er endda så udbredt at den depressive oftest heller ikke selv forstår det. Så når samfundet siger at de skal tage sig sammen, så tror de at det er en mulighed og det er dem der er dovne. Sådan forholder virkeligheden sig ikke og derfor kan folk heller ikke "bare kan tage sig sammen" - de er oppe mod stærk kemi i hjernen. Og det er denne kemi pillerne hjælper tilbage mod balance, men det er da bestemt hverken lykken eller noget man bliver høj af. Nogle klarer sig godt uden piller, nogle har brug for pillerne og nogle får Ingen effekt af pillerne...kæmp kampen og dag for dag bliver det lidt lysere. Det er en hård kamp, men absolut en kamp der er værd at kæmpe :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Tusind tak for din kommentar. Den varmer rigtig meget. Jeg har været så overvældet af alle kommentarerne på dette indlæg og samtidig har det været lidt af en kamel at sluge. Mine svar til alle kommer lidt hen af vejen - for jeg sætter virkelig pris på alle jer der har taget jer tid til at skrive.
      Jeg kæmper!

      Slet
  10. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  11. Super godt indlæg og endnu engang tak fordi du deler og åbner op omkring dette emne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Helena.
      Jeg ved det er vidt forskelligt hvor vidt man ønsker eller måske i sidste ende har brug for pillerne, men det må være op til den enkelte. Jeg beundrer også dig i din kamp - det er en sej kamp og jeg hepper på dig!

      Slet
  12. Du kender allerede min holdning, men du får en kommentar med her alligevel. Det gør ondt at få sådan nogle kommentarer som du nævner og jeg forstår ikke hvorfor man mener man er i sin gode ret til at komme med den slags ytringer om at man bare skal tage sig sammen. Jeg ville heller aldrig sige til en med dårlig hofte at de hellere måtte melde sig til det næste marathon. Folk forstår det bare ikke - når de ikke kan se det der er galt, så er det nok ikke så slemt. Flot at du skriver om det - det viser faktisk hvor sej du er og med den (for dig;-)) rigtige hjælp, skal du nok komme igennem dette.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet

Som et solstref på en regnvejrsdag kiggede du forbi...
Læg gerne en kommentar, så bliver jeg så glad :)