fredag den 31. januar 2014

Om at huske sig selv

Nogle gange glemmer jeg mig selv i alt det her hurlumhej.
Altså jeg er jo tilstede, men det er bare ikke rigtig som om at den Jeanette jeg var engang er tilstedet. Det er som om overskudskampen er i fokus og derfor glemmer jeg mig selv. Jeg kan bruge en hel dag på at spekulere og lige pludselig er der gået flere timer - men hvad har JEG lavet?

Jeg har snakket med min psykolog omkring mindfullness, omkring det at være til stede i det øjeblik man befinder sig i. Om at være til stede omkring den givne ting man er igang med. 
Jeg har VIRKELIG svært ved at koncentrere mig. Selvom det mest simple for alle mennesker, uanset hvem man er, burde være at foretage sig én ting af gangen - det er virkelig svært?
Du kender det måske fra dagligdagen. Du skal hente et glas vand i køkkenet, men på vejen ser du lige en tallerken der skal med ud i køkkenet til opvask. Og ved opvasken stod der jo lige er glas du lige så godt kunne vaske op. Og så er det ene glas vasket op, så tager man lige resten. Viskestykkerne skulle vidst også vaskes? Og brødristeren, den kan jo godt komme på plads nu. Nej vent jeg må hellere lige finde rene viskestykker først og en klud selvfølgelig. Nu kommer brødristeren på plads, og så kan bordet blive tørret af. Nu har jeg vidst fortjent lige at sidde ned 5 minutter. Og her sidder jeg så - jeg er da egentlig tørstig. Nå ja, det var et glas vand jeg skulle hente. 

Det er virkelig mig i en nøddeskal. Jeg har så svært ved at gøre kun en ting af gangen. Men idag gjorde jeg noget for mig. 
Jeg tog på en lille tur, gik ind i en butik og købte en gave bare til mig. Og bare fordi... Fordi alle ret til en gave. 
Ekspedienten spurgte om det var til en gave, "ja". 

Jeg har pakket en gave op idag. Den var til mig... Fra mig...
Til Jeanette fra Jeanette og jeg følte glæde. 


Et fin Mumi glas til 70 kr. Det vælter ikke budgettet. 

Tillykke med min ikke-fødselsdag. 
"Så slet, slet ikke tillykke, til mig til dig, til mig til dig" - hvis du har set Alice i Eventyrland trækker du nok på smilebåndet nu. Hvis ikke du har set Alice i Eventyrland, så giver det ikke mening. 

Husker du dig selv? Og hvornår husker du bedst dig selv?


2 kommentarer:

  1. Sikke en god ide at købe en lille gave til dig selv

    SvarSlet
  2. Kan du være sød at kigge på dine blogindstillinger, og jeg vil være meget taknemmelig hvis du rettede i dem ligesom der er forklaret her:

    http://cupcakebyme.blogspot.dk/2014/02/spam-kommentarer.html

    SvarSlet

Som et solstref på en regnvejrsdag kiggede du forbi...
Læg gerne en kommentar, så bliver jeg så glad :)