fredag den 9. maj 2014

Barn til salg på den blå avis

Ja hvem gør sådan noget? 
Ingen, men hold op hvor har jeg tænkt tanken mange gange de sidste par timer. 

Here it goes...

MIN plan, inde i mit hovede, for fredagen: Marvin skulle hentes tidligt fra vuggestuen. Jeg havde tidligt fri og vi har bare ikke haft så meget tid sammen efter jeg er startet op på studiet i praktik. 
Når Marvin var hentet skulle vi hoppe i vandpytter hen til Brugsen hvor vi skulle handle ind til at bage kage, handle vinduer ind til Disney Sjov og ellers bare nyde noget tid sammen - kun os to. På vejen hjem skulle vi forbi pølsemanden og have en pølse med håndtag og "chokolade", som Marvin siger. Jeg kalder det nu bare remoulade. 
Når vi kom hjem skulle vi bage kage sammen, male Marvins oldemors fødselsdagsgave og lege med biler. 

Sådan foregik det:
Marvin skulle hentes tidligt i vuggestuen. Han starter med et "Nej mor, gå væk, Marmin leger biler!". Jeg får ham lokket med, hvis han må krydse af at han er gået. Så langt så godt. Men hvor er blusen? Jagten på blusen går ind og pludselig opdager Marvin den famøse brandbil. 
"Bruun bruuuuhn". 
"Marvin, kommer du ud og finder dine støvler?"
"Neeeeej! Marmin leger brandbil, gå væk mor". 
Og herfra starter koncerten. Ja, altså skrigekoncerten. Han smider sig på gulvet, skriger, sparker, slår, råber. 
Det vil ingen ende tage. Han nægter af få tøj på, støvlerne sparker han af H til. Efter 30 minutter uden nogen fremgang ender jeg med at måtte tage ham under armen, bogstavelig talt, og slæbe ham hjem. Op af trappen til 3. sal. 
Det fortsætter en time. Skrig, skrål, sparken på døren og følelsen af "nu går jeg snart hjemmefra". 
Så meget for en hyggelig fredag eftermiddag. Not.
Aftensmaden bestod af skrig og en dreng der kastede rundt med maden. Geeesh! 


Kl er 19.15 nu. Marvin stoppede for 15 minutter med at skrige så snart noget ikke passede den unge herre. 

2 år - selvstændighedsalder - jo deeeet. 

Han blev ikke sat til salg. Men jeg tænkte tanken, og jeg er garanteret ikke den eneste der har tænkt den tanke om sit barn. 
Der er mange gode stunder med sådan en lille dreng, men engang imellem så giver virkeligheden lige en et bitchslap og minder en om at alt ikke er lytter idyl - selvom der nok er mange der ikke vil være ved det.

Det er en af sandhederne om at få børn. 




3 kommentarer:

  1. Jo tak, den tanke tænker jeg også af og til! Liam er også begyndt at blive rigtig strid nogle gange - ham som ellers var verdens nemmeste og roligste dreng :/
    Jeg håber i får en bedre lørdag, så du kan genfinde kærligheden.. Det andet ville være synd ;)

    SvarSlet
  2. Åh ja. Mine er nu 18, 14 og 8. Hende på 18 er nu igen en fornuftig og skøn ung kvinde. Hende på 8 er stadig min sveske. Og hende på 14............teenager. Ser frem til at hun har fået færdiggjort renoveringen af "den øverste etage".

    SvarSlet

Som et solstref på en regnvejrsdag kiggede du forbi...
Læg gerne en kommentar, så bliver jeg så glad :)