Shopping... Like a boss

Billederne taler næsten for sig selv:

Marvin og jeg tog i Fields idag. Farmand trængte til lidt ro, og så er det bare nemmest og mest hyggeligt at tage på en lille tur. 

Han er simpelthen så sjov (nogle gange) at have med på shoppetur. Han sidder virkelig og slænger sig i klapvognen. Genre med benene oppe og en bolle i hånden. Og så sidder han ellers der og kommanderer: "Den der vej, mor", mens han peger i modsatte retning af hvad jeg går. 

Han har SÅ travlt med det hele. "Neeeej, mor. Se, den er bare rigtig, rigtig, rigtig flot". Øh ja, Marvin. Det er så en støvsuger... 

På vejen ud og hjem skal der vinkes (og råbes) af alle busser, metro, s-tog og almindelige tog. "Hej heeeeej tog - vi ses imorgen", "Hej heeeej tog, ha' en god dag, vi ses imorgen", "Hej Heeeej togmand, vi ses imorgen" og "Hej Heeeej bussemand, vi ses imorgen". 

Og lige netop ordet "bussemand" har Marvin spekuleret meget over i dag. Han vinker jo til togmanden. Og ham i bussen hedder jo selvfølgelig bussemanden i Marvins verden. Marvin kan dog slet ikke forstå hvordan bussemanden kan være i næsen også... 

Jeg fik shoppet lidt skønt til mig selv og regntøj + røjsere til Marvin. 

Jeg fik en sjov ring, Dior eyeliner og en oversize Hummel bluse. Yay! Til mig fra mig. 

Barn til salg på den blå avis

Ja hvem gør sådan noget? 

Ingen, men hold op hvor har jeg tænkt tanken mange gange de sidste par timer. 

Here it goes...

MIN plan, inde i mit hovede, for fredagen: Marvin skulle hentes tidligt fra vuggestuen. Jeg havde tidligt fri og vi har bare ikke haft så meget tid sammen efter jeg er startet op på studiet i praktik. 

Når Marvin var hentet skulle vi hoppe i vandpytter hen til Brugsen hvor vi skulle handle ind til at bage kage, handle vinduer ind til Disney Sjov og ellers bare nyde noget tid sammen - kun os to. På vejen hjem skulle vi forbi pølsemanden og have en pølse med håndtag og "chokolade", som Marvin siger. Jeg kalder det nu bare remoulade. 

Når vi kom hjem skulle vi bage kage sammen, male Marvins oldemors fødselsdagsgave og lege med biler. 

Sådan foregik det:

Marvin skulle hentes tidligt i vuggestuen. Han starter med et "Nej mor, gå væk, Marmin leger biler!". Jeg får ham lokket med, hvis han må krydse af at han er gået. Så langt så godt. Men hvor er blusen? Jagten på blusen går ind og pludselig opdager Marvin den famøse brandbil. 

"Bruun bruuuuhn". 

"Marvin, kommer du ud og finder dine støvler?"

"Neeeeej! Marmin leger brandbil, gå væk mor". 

Og herfra starter koncerten. Ja, altså skrigekoncerten. Han smider sig på gulvet, skriger, sparker, slår, råber. 

Det vil ingen ende tage. Han nægter af få tøj på, støvlerne sparker han af H til. Efter 30 minutter uden nogen fremgang ender jeg med at måtte tage ham under armen, bogstavelig talt, og slæbe ham hjem. Op af trappen til 3. sal. 

Det fortsætter en time. Skrig, skrål, sparken på døren og følelsen af "nu går jeg snart hjemmefra". 

Så meget for en hyggelig fredag eftermiddag. Not.

Aftensmaden bestod af skrig og en dreng der kastede rundt med maden. Geeesh! 

Kl er 19.15 nu. Marvin stoppede for 15 minutter med at skrige så snart noget ikke passede den unge herre. 

2 år - selvstændighedsalder - jo deeeet. 

Han blev ikke sat til salg. Men jeg tænkte tanken, og jeg er garanteret ikke den eneste der har tænkt den tanke om sit barn. 

Der er mange gode stunder med sådan en lille dreng, men engang imellem så giver virkeligheden lige en et bitchslap og minder en om at alt ikke er lytter idyl - selvom der nok er mange der ikke vil være ved det.

Det er en af sandhederne om at få børn. 

Benet der ikke rigtigt ville gå

Igår var Marvin til tjek hos en ortopæd læge. Jeg har i lang tid ikke kunne forstå Marvins gang bliver ved med at være så ujævn. Og nu er han begyndt at gå på hæle, gå skævt sidelæns og vil ikke rigtig gå op af trapperne med det ben der var brækket. 

Lægen gav mig ret i mine observationer og at sammenhængen med bruddet ikke umiddelbart gav nogen mening. En børne ortopæd mente det samme og bad om at få ham henvist til fysioterapi. 

En lettelse og alligevel ikke. 

Jeg havde frygtet og håbet at jeg bare var den forfærdelige Fys-mor der lægger mærke til alt. Og at jeg lagde for meget i de små ting. 

På mandag står den på fys + ortopæd besøg på hospitalet og så håber jeg på mere afklaring omkring ham. 

Er glad for min dreng får den hjælp han har brug for, men frustreret over at det er endnu en ting han skal igennem. 

Jeg ved nu at jeg kommer til at få for meget fravær i min praktik. Men altså, hvad skal jeg gøre? Det skal jo ikke gå ud over Marvin at der er en fraværsgrænse. 

Håber inderligt på, at skolen ikke er nogle røvhuller og rent faktisk kigger på at det er pga Marvin jeg ikke har været der og ikke bare sådan en typisk "fredags-snue". 

Nu i Boligmagasinet

Det er lidt sjovt! Jeg har løbende uploadet billeder, på Instagram, af vores lejlighed og de gæve løsninger vi har valgt, for at kunne bo 2 voksne og en 2 årig på 55 kvm. 

Boligmagasinet har valgt mit billede med alternativ opbevaringsplads i pallesofaen, og det kan ses i denne måneds udgave af Boligmagasinet, som er i butikkerne nu. 

Du kan se flere billede af vores lejlighed under tagget #livingsmallbutlovingit på Instagram. 

Mere tid - ja tak!

Mere tid er vidst noget vi alle sammen kan bruge, right?

Som jeg tidligere har skrevet er jeg startet op på studiet igen efter ca et halvt års sygeorlov. Tilbage til virkeligheden, tilbage til en hverdag hvor jeg ofte mangler et par timer i døgnet. Tilbage til den virkelighed hvor det godt kan være svært at få det hele til at gå op i en højere enhed.

Da Marvin brækkede benet fik jeg for alvor problemer med at klare de daglige pligter. For det første blev jeg lige trukket et stykke tilbage ned i det hul jeg ellers har kæmpet mig op af, og for det andet så driller mit bækken mig stadig efter graviditeten med Marvin. Til trods for det er 2 år siden. Hvordan skulle jeg både slæbe en 12,5 kg gipsbandit OG alle vores dagligvarer op på 3. sal? 

Svaret blev nemlig.com (og der ligger faktisk en lille rabatkode til jer nede i bunden af indlægget også).

Jeg må ærligt indrømme jeg var ret så skeptisk. Vi er 2 på SU, kunne vi tage os den luksus bare at klikke ting i indkøbskurven uden at tjekke diverse reklamer først - ville det ikke blive mega dyrt?

Og hvad så med grønt? Jeg er jo typen der gerne lige skal vende og dreje min agurk inden den ryger i indkøbskurven, typen der gerne vil have mine bananer lidt grønne, typen der lige skal gramse på avokadoerne… Og hvad med leveringen? Det koster jo ikke noget når jeg selv slæber poserne op?

Det måtte komme an på en prøve. Det samlede beløb første gang blev 644 kr i alt inkl levering, der var mad til en hel uge plus fx en flaske æblecidereddike der var en dyr post, men trods alt ikke noget vi køber ugentligt. Tingene blev pakket i 3 poser á 3 kr stykket - dvs stort set samme pris som en pose i SuperBrugsen, hvor vi ellers normalt handler. Leveringen kostede 9 kr. NI KRONER! Altså 9 stks 1 kroner for at der kom en mand og SLÆBTE mine varer op på 3. sal. Behøver jeg sige jeg stod og klappede i mine små hænder?

Leveringen koster mellem 9-29 kr alt efter hvilket timeinterval man vælger at få leveret. Ja, man vælger såmænd et timeinterval, fx. 16-17 og så kommer varerne der. Det eneste krav er, at man skal være hjemme til at tage imod dem. Det er dælme smart!

De efterfølgende uger har vi købt for hhv 434 kr og 444 kr og kun enkelte ting har vi måtte supplere op med i løbet af ugen.

Og hvad har det så med mere tid at gøre? Jo, jeg har vitterlig fået mere tid. Jeg handler, fra min seng, med min computer, hver søndag kl. 22.00. Klik, klik, klik.

Nu bruger jeg mine eftermiddage sammen med min skønne mand og min skønne søn (nu uden gips). Vi handler ikke i hverdagen, vi går ikke forvirret rundt i et supermarked og tænker: "Bum, bum, hvad skal vi have at spise idag?". Vi "sparer" faktisk en time næsten hver dag på den konto. En time er meget i en ellers presset hverdag. Den tid bruger vi på at spille fodbold, lege og nyde hinanden. Den time er ægte kvalitetstid som jeg ikke vil undvære i en presset hverdag. Det giver bare mere overskud med en eftermiddag der ikke skal stresses igennem, så i sidste ende har jeg fået både flere dejlige timer med min familie, men også overskud til at give en ekstra skalle med studiet.

Hvad så med budgettet? 

Jo rent faktisk bruger vi væsentlig mindre penge på mad nu end da vi prøvede at være tilbudsryttere. Vi er simpelthen for nemme at lokke med impulskøb. Vi kender det vel alle med fx Nettos Spot varer? Lige pludselig mangler man bare helt vildt meget et fuglehus, til trods for man ingen have har?!

Det slipper vi for hos Nemlig.com - En stor tak fra os med rygrad som en regnorm og en travl hverdag.

En ting har jeg dog tænkt på: Gad vide om jeg kan betale nemlig.com mellem 9 og 29 kr for at de kommer og slæber en masse anden happengut op når jeg har brug for det? Det kunne være fedt!

Har du lyst til at prøve nemlig.com? Hvis du bruger rabatkoden "meretid" - så får du lige nu fri fragt.

Hvad vil du gerne have mere tid til?

Indlægget er bragt i samarbejde med nemlig.com - men er et udtryk for mine egne holdninger

Update på det virkelige liv

Back to reality.... 

Det var hårdt men fedt at være afsted. Jeg var så træt da jeg kom hjem, men alt i alt havde jeg en god dag. Hvis da ikke lige var for den pokkers forkølelse der desværre har tacklet mig totalt. 

Dagen igår var første gang i, ja jeg ved ikke hvor lang tid, væggeuret ringede kl 6.00. 

Op i bad, smøre madpakke, pakke taske, ud af døren, afsted med bussen.

Møde en masse nye medstuderende, heldigvis kender jeg jo stedet og den information vi skulle have. På den måde følte jeg ikke sådan et "information overload". 

Da jeg kom hjem havde forkølelsen tacklet mig, og imorges var det kun blevet værre. 

Jeg har en sygedag idag. Ikke en skide god start, men en nødvendighed. Jeg hoster, snotter og nyser. Puha. Sikke en omgang, håber jeg er friskere imorgen. 

Tilbage til det virkelige liv - igen

Puh, imorgen er det alvor. Idag er min sidste dag på sygeorlov, min sidste dag hvor jeg kan tage tingene helt som de kommer. Den sidste dag hvor det er okay ikke at tage ud af døren. 

Imorgen starter det virkelige liv. Imorgen starter jeg op på studiet efter min sygeorlov. Jeg skal starte i praktik og ligesom sidst vælter tankerne rundt. 

Jeg kan ikke rigtig finde hoved og hale i det. Jeg er skræmt fra vid og sans mens jeg på samme tid glæder mig helt vildt. 

Det bliver en kæmpe omvæltning. Ud af døren kl 7 om morgenen og ind af døren igen ved en 16-tiden. Der vil blive stillet krav til mig. Der vil være forventninger til mig. Professionelle forventninger og personlige forventninger. 

Tankerne omkring det at starte op et nyt sted - eller stedet kender jeg - var nemlig i praktik der, da jeg måtte gå på sygeorlov. Siden der har jeg fået arbejdet med en masse ting og føler jeg er kommet godt oven på. Der er ingen tvivl om, at det var det helt rigtige for mig at gøre dengang. 

Nu hvor hverdagen atter banker på er jeg spændt, men lige under overfladen lurer frygten. Frygten for at fejle. Frygten for ikke at klare det. Frygten for flere nederlag. 

På samme tid bliver frygten skubbet lidt til siden af opturen - opturen over at NU skal det være. Opturen over at jeg er kommet så langt. Opturen over at der er langt flere gode dage end dårlige dage nu. 

Og sådan kæmper de to sider så. Frygten og Opturen. Øst og Vest. Nord og Syd. Frygten og Sejren. Opturen og Nedturen. 

Imorgen kl 5.45 starter min hverdag...